”Fremad” mod indvandrerkvoter?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Så har Danmark fået et nyt parti. Jeg ved ikke, om der decideret var nogen, der savnede flere partier, men nu er det her altså. Partiet hedder Fremad og tegnes indtil videre af de to udbrydere fra LA (og flere andre partier) Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund. Velkommen til.

Umiddelbart ligner partiet en marginalt mere ”blå” udgave af De Radikale. Der er da også allerede en journalist, som spøgefuldt har døbt partiet ”Det Radikale Højre”.

Fremad vil være værdiliberalt i modsætning til nationalkonservativt. De mener også, at stramninger af udlændingepolitikken er gået for vidt og blevet »skinger retorik og uretfærdig symbolpolitik«. Mon ikke også snart, de vil klage over ”tonen i debatten” og konkludere, at ”nok er nok”?

Den franske præsident, Emmanuel Macrons, En Marche-bevægelse er den store inspirationskilde, ser det ud til. Men det forekommer mig ironisk, at hvor Fremad vil væk (tilbage?) fra en stram udlændingepolitik, bevæger Macrons regering i Frankrig sig i den modsatte retning.

Senest kunne man her i avisen (6/11) læse om, at Macrons regering barsler med en stor plan for at bremse tilstrømningen af indvandrere. Man vil bl.a. indføre indvandrerkvoter og begrænse nytilkomne indvandreres adgang til ydelser i det franske sundhedsvæsen. Skinger retorik og uretfærdig symbolpolitik? Eller vejen ”fremad”?