Ligestillingskampen er nået til finanserne, nu kaster kvinderne sig over investering

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med et forspring på 2.000 år er der alle gode grunde til, at mænd snakker mere om penge, end kvinder gør, men vi skal nok komme efter det. Frem til nu har vi haft fokus på at få en stemme i samfundet, adgang til arbejdsmarkedet, lige vilkår for det ene og andet. Og nu er vi kommet til finanserne.

Da jeg først begyndte at interesse mig for investeringsverdenen, var det ret tydeligt, at det var en mandsdomineret verden. De investorgrupper, jeg meldte mig ind i på Facebook, blev administreret af mænd, de hjemmesider og seriøse blogs, jeg fandt, var drevet og skrevet af mænd, og de, jeg så på scenerne og til de events, som jeg deltog i, var mænd.

Det faktum var også det, der havde afholdt mig fra at begynde at investere tidligere. Der var ikke noget fra feltet, jeg kunne spejle mig i. Jeg kendte ikke begreberne, der blev brugt, og så ingen, der lignede mig.

Ikke desto mindre kastede jeg mig efter 15 års tilløb ud i det. Det var et sammenfald af forskellige begivenheder i mit liv, som bragte en åbning med sig. Jeg brugte fire måneder non-stop på at researche og lægge en strategi, som jeg jævnligt fik sparring på fra min kloge stedfar (tidl. mangeårig finansanalytiker).

Efter sommeren begyndte jeg at købe ind i henhold til min strategi, som naturligvis løbende ændrede sig i takt med, at jeg fik fingrene i aktiemulden og blev klogere på mig selv i rollen som investor.

Jeg løb ind i flere og flere kvinder, der også var nysgerrige på investering, og fra oktober 2017 brugte jeg al min tid på at give det, jeg havde tillært mig, videre til andre kvinder. Og der var masser, der gerne ville lære.

Første gang jeg sådan rigtig hoppede op på skamlen, var foran 50 kvinder i Aarhus og 120 kvinder i København. Og siden er det gået stærkt, for hold op, hvor er vi bare parate til at lære om investering, os kvinder.

Et spørgsmål, jeg utrolig ofte møder, uanset hvilken skammel jeg står på, og uanset hvor i landet den står, er: Hvorfor er der ikke flere kvinder, der investerer? Sandheden er, at fokus måske nok har været på andre ligestillingsrelaterede ting som barsel, ligeløn og det, at vores formue gennemsnitlig er mindre end mændenes.

Men når vi stiller spørgsmålet, “hvorfor er der ikke flere kvinder, der investerer?” glemmer de fleste af os også, at der i det store historiske perspektiv er sket utrolig meget på kun ganske kort tid, og at elementer fra tidligere tider stadig har enorm stor indflydelse på vores samfund og på kvinders valg og muligheder den dag i dag.

I årtusinder var manden forsørgeren, alt i mens kvinden har passet familien; lige fra hulemanden, der gik ud på jagt og kom hjem til hulekvinden, der forsøgte at holde afkommet i live, til i vore dage min stedfar, der kom hjem fra sit gode job lige i tide til aftensmaden, som min mor (med sekretærjobbet) havde lavet – efter at hun havde hentet os børn fra børnehaven, købt ind med os på slæb og lavet maden.

For det er der, vi er. Vi er ikke nået længere. Os, der er født i 1970’erne og 1980’erne, er formentlig den første generation, der er vokset op med noget, der tilnærmelsesvis ligner en naturlighed i forhold til at være berettiget til at stemme, indgå som en naturlig del af arbejdsmarkedet og endog tillade os at vælge den karriere og det liv, vi drømmer om, til, også selv om det betyder at prioritere det liv over familielivet.

Forstå mig ret, vi er stadig tynget af skyld og skam og trængsler over den kompleksitet, der fylder os, når vi et helt liv får at vide, at vi som piger og kvinder kan, hvad vi vil, samtidig med at vi kigger ud gennem vinduerne på et samfund, der til stadighed er gennemsyret af et gammeldags kønsrollemønster.

Så jeg synes, det er sejt, at vi er så relativt mange, der er i gang med at investere. At den bevægelse, som jeg er en del af, overhovedet er i bevægelse. Når man tænker på, hvor kort tid vi har haft vores egne penge. Når man tænker på, at penge stadig er et tabu, og at de mange hellere drøfter sex end diskuterer, hvilken størrelse lønnen, der tikker ind på kontoen den 1. hver måned, har.

Vi er i gang, men med det forspring, på lad os sige 2.000 år, som mænd har haft, så giv os lige en chance. En generation eller to til. Vi skal nok komme efter det.