Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Hele lånemarkedet skal stå sammen, så langt færre ender i dyb gæld

Reguleringen skal ske på tværs af banker, digitale långivere og leasingselskaber. Kun på den måde kan vi hjælpe forbrugerne til bedre finansielle produkter.

Jacob Christian Andersendirektør hos Creamfinance, på vegne af brancheorganisationen Digitale Långivere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Finansforbundet og Finans Danmark har travlt med at rådgive politikere om, hvordan forbrugslånsselskaber skal fjernes fra landkortet. Upartisk. Næppe. For de repræsenterer bankerne, som er i direkte konkurrence med udbyderne af forbrugslån.

Derfor klinger det hult, når Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, påtager sig rollen som kundernes vogter under overskriften ”Stram op på kviklån – for kundernes skyld” i Jyllands-Posten sidst i oktober.

»Bankernes omsorg er meget rørende,« påpeger en læser da også med et drys ironi. Et tegn på, at det ikke er svært at gennemskue, hvad Finansforbundets mål egentlig er: at udrydde konkurrencen, så bankerne til sidst sidder enevældigt på lånemarkedet og får flere til at tage lån hos dem.

Hvis opstramningen skal være for kundernes skyld, skal hele markedet sammen sikre, at færre ender i dyb gæld. Det sker ikke ved at arbejde hen mod monopoltilstande i lånemarkedet.

Hvis opstramningen skal være for kundernes skyld, skal hele markedet sammen sikre, at færre ender i dyb gæld. Det sker ikke ved at arbejde hen mod monopoltilstande i lånemarkedet. For efterspørgslen efter mindre lån forsvinder ikke ved at fjerne digitale lån. Det skubber forbrugeren ud i det sorte marked eller i længere og dyrere lån hos bankerne.

Finansforbundet og Finans Danmark tegner sig for en langt større del af danskernes samlede gæld. De skal derfor selv stramme op for kundernes skyld i stedet for at snævre politikernes blik ind på en lille del af den samlede lånebranche, som forbrugslånsselskaber udgør.

Lånebranchen er med andre ord mere nuanceret end som så, hvilket nedenstående svar på tiltale også viser.

Sandt eller falsk om lånebranchen – bankernes renter er typisk lavere:

Det er sandt. Til gengæld giver bankerne den fuld gas med stiftelsesomkostninger. Her har jeg set niveauer helt op til 2.800 kr. for et lån på 10.000 kr. De færreste forbrugslånsselskaber har stiftelsesomkostninger. Det betyder, at for langsigtede lån vil bankerne typisk være billigere, mens de kortfristede forbrugslån i visse tilfælde kan være billigere.

Sandt eller falsk om lånebranchen – forbrugslånsselskaber låner ud til Gud og hvermand:

Det er falsk. Selskaberne er underlagt samme krav som bankerne. Vi afviser størstedelen af dem, der ønsker lån hos os. For det er ikke i vores interesse at tage kunder ind, som ikke kan betale tilbage. Derfor opfordrer Digitale Långivere politikerne til at skabe et nationalt gældsoverblik, så alle lettere kan se, om en potentiel kunde bør godkendes til lån eller ej.

Sandt eller falsk om lånebranchen – omkostningerne er uigennemsigtige:

Hverken eller. Forbrugslånsselskaberne er underlagt krav fra Forbrugerombudsmanden, som klart beskriver, hvordan låneinformationerne skal præsenteres. Det indebærer både at vise ÅOP og samlede kreditomkostninger.

Sandt eller falsk om lånebranchen – branchen er i kæmpe vækst:

Det er falsk. Branchen er under pres som følge af de skærpede regler i kreditaftaleloven 2019. Digitale Långivere har f.eks. kendskab til to virksomheder, der er ved at lukke ned i Danmark. Derimod er flere banker såsom Santander, Bank Norwegian og Basis Bank i kraftig vækst på forbrugslånsområdet.

Sandt eller falsk om lånebranchen – der er behov for øget regulering:

Det er sandt. Men behovet for regulering gælder hele branchen på tværs af banker, digitale långivere og leasingselskaber, hvis færre skal ende med misligholdt gæld.

Hvis politikerne favoriserer bankerne, løser vi ikke udfordringen med misligholdt gæld. Finans Danmark har tidligere foreslået et ÅOP-loft på 50 pct., hvorefter flere banker, herunder Danske Bank, fik travlt med at rette deres hjemmeside, da journalister fandt renteniveauer over de foreslåede.

Svaret fra Danske Bank var, at ”det skal rettes til”. Oversat til dansk betyder det ikke billigere lån – det betyder, at man omlægger lånet, så ÅOP’en bliver lavere, mens de reelle omkostninger forbliver de samme.

Lad os nu få en sober faktabaseret debat om regulering for hele branchen på tværs af banker, digitale långivere og leasingselskaber. Kun på den måde kan vi hjælpe forbrugerne til bedre finansielle produkter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.