Hvor dyrt må et lån være?
Finans Danmark har siden foråret arbejdet på, at der sættes et loft over ÅOP på 50 pct.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der svirrer mange tal i luften i debatten om et fremtidigt ÅOP-loft. Finans Danmark mener, at et loft på 50 pct. rammer den rette balance. De, der har behov for et lån, bliver ikke udelukket fra at få det, og samtidig får vi sat en effektiv stopper for de ekstreme tilfælde. Loftet beskytter desuden sårbare personer mod at blive overgældsat.
Det kom formentlig bag på de fleste, da landsretten i foråret fastslog, at en ÅOP (årlige omkostninger i pct.) på 759 pct. ikke blev anset for at være i strid med forbrugerlovgivningen.
Afgørelsen viste med al tydelighed, at der er noget, der ikke fungerer. Så høj en ÅOP-sats skal vi hverken som forbrugere eller som samfund acceptere. Afgørelsen er da også indbragt for Højesteret.
Finans Danmark har derfor siden foråret arbejdet på, at der sættes et loft over ÅOP, og at loftet fastsættes til 50 pct., mens andre har foreslået et loft på omkring 20 pct.
Vi mener, at både forbruger og bank kan være tjent med en grænse på 50 pct. Forbrugeren vil være sikret mod ekstreme betingelser og overgældsætning, samtidig med at der er adgang til relevante lån.
202.727 danskere er i dag registreret i RKI som dårlige betalere. De har taget lån, de ikke kan betale tilbage. Samlet skylder de over 13 mia. kr., og mange af dem har ingen mulighed for at komme ud af deres gæld og videre i livet. Vi skal undgå, at så mange mennesker ender i bundløs gæld.
Et ÅOP-loft på 50 pct. er en balanceret løsning i forhold til på den ene side fortsat at kunne sikre adgang til relevante lån med en fair prissætning og på den anden side undgå helt ublu, urimelige prisvilkår.
Der er situationer i livet, hvor det at tage et forbrugslån er en hel fornuftig og legitim beslutning. Vaskemaskinen står af, eller computeren bryder sammen – men pengene til en ny kommer først i næste måned. Så kan et kortvarigt forbrugslån eller overtræk i banken sagtens være en god løsning. Det vil et loft på 50 pct. ikke ændre på.
Men hvorfor så ikke sætte ÅOP-loftet endnu lavere?
Det er her, at debatten ofte løber af sporet. Lad os derfor starte med at slå fast, hvad ÅOP viser. Ved ÅOP forstås et låns årlige omkostninger i pct. ÅOP er derfor ikke rentesatsen på lånet, men en procentsats, der indeholder samtlige omkostninger i forbindelse med servicering af et lån i hele lånets løbetid. Mekanismen er derfor, at jo længere et lån løber, jo lavere bliver ÅOP. Og omvendt – jo kortere løbetid et lån har, jo højere bliver ÅOP.
Låner man f.eks. 3.000 kr. til en vaskemaskine til 11 pct. i rente (den gennemsnitlige rentesats ved lån uden sikkerhed) og 250 kr. i oprettelsesomkostninger (som eneste låneomkostning), vil en løbetid på 6 måneder give en ÅOP på 47,51 pct.
Med andre ord, sætter man loftet for lavt, forhindrer man danskerne i at få korte og helt relevante lån.
Et ÅOP-loft på 50 pct. er en balanceret løsning i forhold til på den ene side fortsat at kunne sikre adgang til relevante lån med en fair prissætning og på den anden side undgå helt ublu, urimelige prisvilkår. Herved sikrer vi forbrugerne mod overgældsætning. Det er både i forbrugernes og samfundets interesse.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.