Et grønt og klimavenligt landbrug har brug for Roundup

Lige nu er forhandlingerne i gang om, hvordan vi i fællesskab skal nå de meget ambitiøse klimamål, som regeringen og støttepartierne har sat op. Det er et arbejde, som Landbrug & Fødevarer går helhjertet ind i. Vi har præsenteret en vision om en klimaneutral dansk fødevareproduktion i 2050, og sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi fremlagt en konkret plan om udtagning af jord, som ikke længere skal dyrkes.

Opgaven er stor. Der skal i fremtiden produceres mere mad til en stigende global befolkning, men med mindre klimabelastning. Det er helt forståeligt, at mange gerne ser et landbrug uden kemiske hjælpemidler. Men skal klima- og fødevareudfordringen løses, så er vi nødt til at bruge det brede perspektiv. Og situationen er, at glyphosat, der kemisk bekæmper ukrudt, er et uvurderligt hjælpemiddel til at sikre et grønt og klimavenligt landbrug.

Den baggrund gør det ekstra uforståeligt, at vi forleden kunne se politikere fra De Radikale, Enhedslisten og SF kræve, at Danmark skal forbyde brugen.

Glyphosat, måske bedre kendt som Roundup, er det mest anvendte ukrudtsmiddel i verden, fordi det er effektivt og løser nogle fundamentale udfordringer i landbruget, især omkring kontrol med rodukrudt. Men når politikere nu vil forbyde det, så er det vel et stærkt giftigt og farligt stof? Nej, det er faktisk et middel, som er meget lidt giftigt. I Danmark vurderer Miljøstyrelsen, at glyphosat er sikkert at bruge og ikke til fare for drikkevandet.

EU’s fødevareagentur, EFSA, har på samme måde undersøgt stoffet og konkluderet, at det er sikkert at bruge i forhold til menneskers sundhed og miljøet. Den samme konklusion er det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, kommet til. Der er altså ingen risiko for menneskers sundhed eller for drikkevandet ifølge myndigheder, som vi normalt fæster lid til. Alligevel skal stoffet, som er af enorm betydning for de danske landmænd, altså ikke længere kunne bruges, hvis det står til regeringens støttepartier.

Det, der undrer mest, når man ser på kravet, er den perspektivløshed, det følges af. Der angives ikke alternativer eller laves konsekvensvurderinger af, hvad forbuddet vil betyde for måden, vi producerer på, og dermed for klimaet og miljøet. 

Ræsonnementet synes at være, at kemi under enhver form er af det onde. Det er en uholdbar måde at se verden på med kravet om mere mad for mindre indsats in mente. Forbydes glyphosat, vil det betyde et omfattende ekstra behov for at bekæmpe ukrudtet med traktor og maskiner.

Landmændene vil have behov for at foretage ekstra stubharvning og dyb pløjning. Vi vil se et markant større forbrug af diesel med mere CO₂-udledning til følge. Det kan aldrig blive en fordel for klimaet.

De landmænd, der arbejder med reduceret jordbearbejdning, vil være nødsaget til at lægge deres drift fuldstændig om. Det er ellers en dyrkningsform, som De Radikale i deres nye klimaplan, “Klimaet kalder”, vurderer »har meget lovende perspektiver, især i forhold til klima, natur og miljø«.

Det omfattende behov for behandling af markerne vil betyde comeback til de sorte efterårsmarker, som vi så for årtier tilbage. Det vil være noget af det ringeste, man kan gøre i forhold til markernes evne til at holde på kvælstoffet og dermed også for vandmiljøet. I forhold til biodiversiteten vil sort jord også være negativt.

Det er faktisk umuligt for mig at se, hvad man vil opnå med et forbud mod glyphosat. Altså ud over at signalere en grøn dagsorden.

Når vi vil kæmpe hårdt mod et forbud mod brug af glyphosat, så handler det ikke om, at vi er bagstræberiske. Årsagen er, at et forbud reelt kun har negative konsekvenser.

Landbruget får ofte at vide, at vi skal gøre op med vanetænkningen og turde gå nye veje. Når jeg hører politikere, der vil forbyde glyphosat, så er det oplagt, at der også i andre lejre er behov for at gøre op med dogmer og symbolpolitik, hvis vi sammen skal kunne løse klima- og fødevareudfordringen.