Den grønne omstilling er på galt spor

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det seneste valg viste stor opbakning til en grøn dagsorden, der nu skal udmøntes politisk. Desværre er det kampen mod klimaændringer, der står i centrum, en kamp, der bygger på mange misforståelser og misinformationer. Den hidtidige opvarmning efter afslutningen af den lille istid er beskeden, ca. 1 grad, og ikke meget tyder foreløbig på, at opvarmningen bliver meget større i dette århundrede. Og trods mange påstande om det modsatte er vejret ikke blevet mere voldsomt.

Den største ændring i det seneste århundrede har været et dramatisk fald i antallet af omkomne ved naturkatastrofer, utvivlsomt på grund af større velstand og modstandskraft. Og koraløerne i Stillehavet er ikke blevet oversvømmet, men vokser, isbjørnene trives og er fjernet fra listen over truede dyrearter, etc.

Opvarmningen tilskrives hovedsageligt den menneskeskabte forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren, især CO₂, men det store klimaskifte skete i begyndelsen af det seneste århundrede, før udledningen af drivhusgasser tog fart.

Temperaturerne i Arktis var i 1930’erne og 1940’erne omtrent som i dag. Ingen ved præcist, hvorfor det skete, men et godt bud er en ændring i Golfstrømmen.

Modellernes fremskrivninger af opvarmningen med flere grader inden slutningen af dette århundrede er grundlaget for den påståede klimakrise, men disse fremskrivninger er meget usikre.

Selvom modellerne er justeret til at reproducere den hidtidige opvarmning nær jordoverfladen, er der tegn på, at noget er galt. I troperne udviser modellerne tre gange kraftigere opvarmning højere i atmosfæren end observeret med satellitter og balloner. Også den globale opvarmning nær jordoverfladen har i dette århundrede været mindre end forudsagt.

Problemet skyldes formentlig en undervurdering af klimasystemets modstand mod ændringer, såkaldt negativ feedback. Vi kender det fra opvarmning af en gryde vand på en kogeplade. Nær kogepunktet forøges fordampningen så kraftigt, at temperaturen ikke overstiger 100 grader. Noget lignende ser man over det tropiske hav.

Temperaturen stiger om formiddagen, når solen får magt, men ved middagstid dannes der tordenskyer med en kraftig opvind, der medbringer vanddamp, som højt i atmosfæren fortætter og afgiver varme. Det køler havoverfladen, så temperaturen ikke overstiger ca. 30 grader. Det koblede klimasystem af hav og atmosfære er kompliceret, og der er mange andre feedbackmekanismer.

I modellerne dominerer positiv feedback fra vanddamp og skyer, som forstærker drivhuseffekten med en faktor tre.

Klimaforskrækkelsen bygger på et meget usikkert grundlag, der synes helt utilstrækkeligt som basis for voldsomme samfundsændringer. Adgang til stabil og billig energi er afgørende for samfundsudvikling, og de store udviklingslande, Kina, Indien, m.fl., vil fortsætte deres udbygning af energiforsyning baseret på fossile brændstoffer.

Det danske – ja, selv det europæiske bidrag – vil være uden væsentlig betydning for klimaet. Ressourcerne må kunne bruges på noget bedre. Mange områder i samfundet er nødlidende, ikke mindst hospitalerne. Og der er masser af grønne tiltag, som vil have direkte betydning for livskvalitet, sikring af ren luft og rent drikkevand, plads til og beskyttelse af naturens plante- og dyreliv, begrænsning af rovdrift på havets ressourcer og tilsvining med plastaffald.

Kampen mod klimaændringer er uden virkning og har ofte utilsigtede følger. Dieselbiler blev anbefalet på grund af mindre CO₂-udledning, men de øger luftforureningen. Og kravet om bioetanol i benzin har medført et stort pres på dyrkede arealer til produktion af palmeolie og olie fra sukkerrør og majs, som har ledt til stigende fødevarepriser og nedhugning og afbrænding af urskov.

Det må heller ikke glemmes, at CO₂ er planteføde. Uden tilstrækkeligt CO₂ i atmosfæren dør planterne.

Efter den seneste istid var indholdet farligt lavt, og den stigende koncentration har været til stor gavn for plantevæksten, især i tørre områder som Sahel syd for Sahara.