Vegetarisme er ikke den løsning for miljøet, som den påstås at være
I stedet for falske forhåbninger om omlægning af kostvaner bør man fokusere på forbedrede landbrugsmetoder.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
“Spis mindre kød” er den typiske overskrift for en ny særrapport om klimaændringer fra FN. Rapporten påpeger ganske korrekt behovet for forbedrede globale fødevaresystemer, men de kloge hoveder er fikseret på det angivelige behov for, at folk i rige lande ændrer deres spisevaner markant. Dette svar på problemet er en ineffektiv og uopnåelig politik.
Sammen med rapporten offentliggjorde FN 20 “overskrifter” for beslutningstagerne. Kun en af dem gisner om resultatet af kostændring som respons. Den er baseret på en artikel fra 2016, der fandt, at hvis hele verden skiftede til vegansk kost – det FN’s klimapanel kalder det »mest ekstreme scenario« – kunne man skære fødevarerelaterede udledninger af drivhusgas med op til 70 pct.
Det lyder mere imponerende, end det er: Kun en syvendedel af alle udledninger er fødevarerelaterede. Desuden beror dette overslag på en antagelse om, at »folk forbruger netop det antal kalorier, der skal til for at holde sig på en sund kropsvægt«.
Det er nok ret usandsynligt. På trods af årtier med kampagner for sund kost er der 1,9 milliarder voksne mennesker verden over, der er overvægtige. Jeg er vegetar af etiske grunde, men lad os sige det, som det er: Vegetarisme er ikke den løsning for miljøet, den påstås at være.
Det er faktisk ret vanskeligt at blive vegetar – en stor spørgeundersøgelse i USA fra 2014 fandt, at 84 pct. af dem, der gerne vil være vegetarer, hopper af vognen inden for et år. En litteraturgennemgang fra 2015 fandt, at man, hvis det lykkes at blive vegetar, reducerer sine individuelle CO2-udledninger med noget, der svarer til 540 kg CO2 om året. Det er kun 4,3 pct. af udledningerne for gennemsnitspersonen i et udviklet land.
På trods af årtier med kampagner for sund kost er der 1,9 milliarder voksne mennesker verden over, der er overvægtige.
Der er også en “bagslagseffekt”. De penge, der spares ved at spise vegetarisk mad, bliver sandsynligvis brugt på varer og tjenester, der forårsager yderligere udledninger. Ved at medregne dette fandt endnu en undersøgelse fra 2015, at det kun reducerer en persons udledninger med ca. 2 pct., hvis vedkommende bliver vegetar. Og rapporten fra FN’s klimapanel citerer faktisk undersøgelser, der viser, at begrænset forbrug af kød kun reducerer udledninger med 2 pct., mens robust CO2-beskatning ville reducere udledninger med sølle 0,41 pct.
I stedet for falske forhåbninger om omlægning af kostvaner bør man fokusere på forbedrede landbrugsmetoder. For det første er økologiske afgrøder dårlige for bæredygtigheden. En artikel fra 2017 fandt, at økologisk landbrug i gennemsnit optager 70 pct. mere land for at producere den samme mængde afgrøder som med traditionelle metoder. Hvis hele USA’s landbrugsproduktion skulle gøres økologisk, ville det kræve, at man lagde et område, der er større end Californien og Texas tilsammen, om til landbrugsland.
For det andet skal landbrugsudbyttet øges. Med 1970’ernes grønne revolution blev gødning og moderne landbrugsmetoder udbredte, og det gjorde en varig forskel i Asien og Sydamerika. Vi har brug for endnu en grøn revolution for at gøre landbruget endnu mere effektivt.
Dette vil sige, at der skal bruges flere penge på forskning og udvikling inden for landbruget, fra traditionel avl til genetisk modifikation og endda kunstigt kød, hvilket gør vegetarisme til et mere realistisk valg. Forskning fra Copenhagen Consensus anslår, at man ved at bruge 8 mia. dollars mere om året kunne øge udbyttet af afgrøder med yderligere 0,4 pct. om året. Det lyder måske ikke af så meget, men det ville forbedre fødevaresikkerheden, reducere priser og resultere i sociale fordele til en værdi af 30 kroner for hver krone, der investeres.
Hvis man udelukkende fokuserer på vegetarisme, er det mere et spørgsmål om dydsignalering end om forbedring af fødevaresystemet. Lad os i stedet for at klandre folk, fordi de spiser hamburgere, skrue op for forskning og udvikling i landbrugsmetoder.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.