Der mangler forståelse for, hvad en højere arveafgift betyder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Debatten om arveafgiften har raset før, under og efter valget, og der mangler ikke idéer til, hvordan politikerne ved at hæve arveafgiften kan finde penge til deres mange valgløfter.

Socialdemokratiet vil tredoble arveafgiften på familieejede virksomheder – det rammer både store som Lego og de mange små og mellemstore virksomheder – og senest har SF Ungdoms landsformand foreslået, at arveafgiften skal være 100 pct. på arv over 30 mio. kr.

Nuvel. Hvad en ungdomspolitisk formand siger, bliver ikke til konkret politik i morgen, men det viser noget om det menneske- og virksomhedssyn, der hersker visse steder i det politiske Danmark. Det menneske- og virksomhedssyn bygger på en idé om, at det er mere fair at beskatte formuer frem for indkomst.

Fair eller ej, så er det er et stort problem for samfundsøkonomien at have det syn, fordi det netop er formuerne i samfundet, der driver størstedelen af innovationen og udviklingen, fordi den kræver kapital og risikovillighed. Resultatet vil være, at innovation og udvikling bliver kvalt, hvis vi beskatter formuer for hårdt.

Højere arveafgift vil betyde færre investeringer i ny teknologi, mindre digitalisering og færre penge til grøn omstilling.

Så selv om det vil være skadeligt for samfundet, så lad os for en stund hoppe med på vognen og lege med tanken om en arveafgift på 100 pct. Hvad ville egentlig ske, hvis vi fulgte idéen til dørs?

Jo, vi ville skabe et samfund med virksomheder drevet af kortsigtede interesser frem for langsigtede investeringer. En skat på 100 pct. på arv vil ødelægge incitamentet for at skabe og bevare noget, der varer længere end ens egen levetid. En arveafgift på 100 pct. vil skabe et samfund, hvor man altid vil bruge sine penge, inden de bliver taget fra én på vej i kisten.

Problemet ved et sådant samfund er, at der ikke vil være incitament til at investere i virksomheder, fabrikker, maskiner, forskningsprojekter og alle de ting, der skaber værdi og arbejdspladser for helt almindelige mennesker. Man vil meget effektivt fjerne grundlaget for titusindvis af arbejdspladser.

Det er mærkværdigt, at de, der ønsker arveafgiften hævet, også er de største modstandere af virksomheder med kortsigtede interesser og snævert syn på aktiekurser.

Men hvorfor vil de så ramme familieejede virksomheder, der netop er kendt for deres samfundsansvar, langsigtede investeringer og gode arbejdsforhold i Danmark? En høj arveafgift indeholder i dette tilfælde en logisk brist.

I Dansk Byggeri har vi mange familieejede medlemsvirksomheder. Det er alt fra små håndværksmestre, der lader forretningen gå fra generation til generation og til store entreprenører, der hvert år omsætter for milliarder, fordi de bygger kollektiv transport og andre nødvendige infrastrukturprojekter.

De virksomheder er gået i arv fra generation til generation og med stor succes til følge; de har skabt velstand for både deres ejere og medarbejdere.

Det er ikke kun de store virksomheder, der bliver ramt af arveafgiften. I en branche med professionelt udstyr som store maskiner, varebiler og værktøj er der meget værdi, der er bundet i virksomheden. Det gør, at den næste generation bliver beskattet tungt, selv om der ikke ligger rede penge på kistebunden.

Hvis man ikke kender til og forstår produktionsvirksomheder, kan en samlet værdi af aktiver på 5 eller 20 mio. kr. måske lyde som en stor pengetank fyldt med Joakim von Ands guldmønter, som man kan svømme rundt i. Men virkeligheden i Dansk Byggeris virksomheder er, at det er nødvendige maskiner, haller og arbejdsredskaber.

En højere arveafgift vil forhindre sunde ejerskifter inden for familien, og en arveskat på 100 pct. på store formuer vil ødelægge grundlaget for mange danske familieejede virksomheder.

Ifølge PWC skaber familieejede virksomheder højere vækst, mere eksport og så er de mere globale end deres internationale konkurrenter. Hvorfor vil vi ikke fremme disse virksomheder i stedet for at begrænse dem?

Arveafgiften dræber vækst og initiativ, fordi den begrænser en af de mest fundamentale drifter i vores tilværelse, som er at give videre til vores børn. Derfor skal vi ikke indføre en arveafgift på 100 pct. En høj arveafgift virker kun logisk, hvis man tænker mere på sig selv end på at være en del af en familie og et samfund med en længere horisont.

Som far til fem slider jeg gerne hårdt nu for at kunne give noget videre til mine børn. Jeg håber, at arveafgiften også i fremtiden vil være på et niveau, hvor den ikke ødelægger lysten og incitamentet til at give noget videre til næste generation.