Der er for meget bullshit over din skolevision, Toke Kruse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har hørt og læst ordene iværksætter og iværksætteri så ofte de senere år, at de, diplomatisk sagt, hænger mig ud af munden. Toke Kruse, iværksætter og direktør, bruger dem flittigt i et indlæg i JP Erhverv forleden.

Kruse kræver mere iværksætteri på skemaet og ønsker, at det skal ske på bekostning af boglige fag. Han forbinder boglig med »kedelig, uinspireret skolegang« og et velfærdssystem, der passiviserer folk, i modsætning til »spændende (undervisning, red.) med praktisk anvendelige fag og virkelighedsnær undervisning« og en selvstændighedskultur, hvor man tager vare på sig selv.

Men hverken udvikling af selvforsørgerbevidsthed, kropsbevidsthed eller lønmodtagerbevidsthed er mål, folkeskolen skal bruge tid på.

Jeg er ganske enig med Kruse i, at Danmark skal bruge flere unge med en erhvervsmæssig uddannelse og bør uddanne flere af dem, gerne med bagtanken, at de starter nye virksomheder. Men der er andre årsager til at holde skole end ønsket om flere ”praktisk anvendelige fag”. F.eks. lære at læse digte, gerne dem, man kan synge til. Det er lige så vigtigt som at kunne høvle et stykke træ.

Men jeg bryder mig ikke om dine skoletanker, Toke Kruse, hvor det gælder om at få succes og blive lykkelig. Der er for meget bullshit over din skolevision. Dine udflydende mål ”kreativitet, socialisering og kropsbevidsthed” giver mig myrekryb.

Tre andre overordnede mål bør gennemtrænge skolernes liv, selv om de måske ikke udtrykkes i ord i klasseværelserne, på gangene og på lærerværelset til daglig. Det er nysgerrighed, vedholdenhed – Kruse kalder det ”terperi” – og fordybelse.

Hvis man virkelig vil gøre noget mere for håndværksfag og iværksætteri, bør man vende tilbage til gamle dages folkeskole (indtil 1975), hvor man efter 7. klasse delte eleverne i boglige og ikkeboglige. Jeg husker selv, hvor glad jeg blev for at terpe latinske navneord, udsagnsord osv. i anden real. Glæden ved og evnen til at terpe, altså vedholdenhed, har jeg haft nytte gennem hele livet.

I Jylland har vi tre store virksomheder, Danfoss, Grundfos og Lego. De kan takke deres succes for grundlæggerne Clausen, Due Jensen og Kirk Christiansens vedholdenhed i udvikling af et grundprodukt – termostaten, pumpen og Lego-klodsen – der har resulteret i virksomheder med tusindvis af ansatte.

Nutidens københavnske iværksættere synes mere optaget af hurtigst muligt at få solgt deres succesrige it-virksomhed og trække sig tilbage i en ung alder og vise deres store biler og boliger frem. I skolerne derimod drejer det sig om at blive dannet – ikke om at få succes.