Højesteret skal ikke være en ø – nærmest kun for mænd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Højesteret skal ikke kun vise vejen for de øvrige domstole i retsstaten Danmark, men også gerne være et fyrtårn, der kaster lys ud i det danske samfund mere bredt. Det er derfor vigtigt, at landets højeste domstol er forbundet med det omgivende fastland og ikke bliver en øde ø.

Selv om vi ikke når omkring fuld bevisførelse og alsidig diskussion af det store spørgsmål, om Højesteret fylder nok som samfundsaktør i dette indlæg, kan vi se på et konkret område, nemlig ligestilling.

Er Højesteret, når der udpeges nye dommere til dommerpodiet, på omgangshøjde med det omgivende samfunds mål om ligestilling mellem kønnene? Svaret er: nej. Der er ikke mange kvinder i Højesteret. Dommen er klar: Højesteret er en ø – mest for mænd.

Hvis vi begynder forfra, vil det være godt, hvis målet om ligestilling også udstrækkes til landets retssale. Det er jo dommerne, der håndhæver regler om f.eks. ligeløn og diskriminationsforbud i de retssager, der behandles i landets domhuse, og domstolene vil stå sig godt ved at kunne feje for egen dør.

For at skabe debat lægger Domstolsstyrelsen da også relevante tal om udviklingen åbent frem på bordet for offentligheden. Det har bare ikke rykket ved, at i toppen – især Højesteret – er det stadig de mandlige dommere, som er i massivt overtal.

Her i 2019 er kun 26 pct. af højesteretsdommerne kvinder. For 20 år siden var tallet 21 pct. Den første kvindelige højesteretsdommer blev udnævnt i 1953, og de to næste i 1964 og 1982. Det er de små skridt frem i toppen af dommerpyramiden.

Hvis vi bevæger os nedad i rækkerne, ser det anderledes ud. De to landsretter, Østre og Vestre, er blevet en hel del mere ligestillingsorienteret de senere år. I dag er 43 pct. af landsdommerne kvinder. Også på ledelsesniveau i landsretterne går det fremad.

Mest markant er udviklingen i byretterne, det laveste trin i domstolshierarkiet, hvor 59 pct. af dommerne samlet set er kvinder. Her er udfordringen visse steder vendt på hovedet, nemlig for få mænd med dommerkappe på. Ved byretten i Aarhus er alle 14 dommere kvinder, og de tiltalte i straffesager – ofte mænd – kommer her med sikkerhed for en kvindelig dommer.

I en lang periode forsvarede domstolene sig med, at der var for få kvindelige jurister at rekruttere dommere fra. Det er ikke vores skyld, var mantraet. Den forklaring har nok haft sin storhedstid og holder ikke rigtigt mere, da flertallet af juridiske kandidater fra universiteterne siden 1987 har været kvinder.

I dag er f.eks. jurauddannelsen på Københavns Universitet blandt de studier, hvor der optages langt flest kvinder, nemlig 63 pct. i 2018. Det underordnede juridiske personale ved landets domstole er også kvinder. Næsten tre fjerdedele af Dommerfuldmægtigforeningens medlemmer er kvinder. Arbejdsbierne er altså kvinder.

Det er et skridt i den rigtige retning, at problemet med ligestilling i Højesteret er åbent erkendt af højesteretspræsident Thomas Rørdam. De gode viljer er der. Det ændrer bare desværre ikke ved, at der sidder mange kvindelige dommere og venter under glasloftet. Landets højeste domstol er blevet til en ø – mest for mænd.

Den mandlige dominans i Højesteret harmonerer ikke med målet om ligestilling i vores samfund generelt, og den står efterhånden også i ret klar modsætning til de øvrige niveauer i dommerpyramiden.