Dette skal du vide, før du stemmer til EP-valget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er valg d. 26 maj til Europa-Parlamentet (EP). Før man stemmer, er der fire ting, man skal vide:

1) EU er et stærkt, men snævert politisk redskab.

2) EP er medlovgiver i EU.

3) Danske MEP’er indgår i europæiske partier.

4) Valget har konsekvenser.

Først:

EU er et stærk, men snævert redskab.

EU kan vedtage bindende lovgivning, som bliver en del af dansk lovgivning. Men det er ikke ensbetydende med, at EU bestemmer alt i Danmark. Virkeligheden er snarere, at EU er et stærkt, men meget snævert markedsrelateret samarbejde. Der er derfor gode grunde til, at valgdeltagelse til folketingsvalgene er langt højere end til EP. Langt de fleste af de beslutninger, der påvirker danskernes dagligdag (f.eks. hvor mange penge der bruges på sygehusene, politi osv.), er besluttet på Christiansborg. Og EU’s ”finanslov” er meget lille sammenlignet med en stats; EU’s budget svarer til ca. 1 pct. af EU’s bnp, mens det tilsvarende tal for den danske stat er ca. 50 pct. EU er dog stærk på de få politikområder, hvor EU har kompetencer; særligt om løsning af grænseoverskridende problemer såsom miljø- og klimapolitik, international kriminalitet samt skabelse af et større sammenhængende indre marked med fri bevægelse.

2) Europa-Parlamentet er vigtigt.

Efter at EU-Kommissionen stiller et EU lovforslag, skal EP sammen med Ministerrådet godkende det eller ændre det. Forskningen viser, at denne magt ikke er ligegyldig. Flertallene i EP har været i stand til at påvirke indholdet af europæisk lovgivning ift. Ministerrådet, ofte ved at løsningerne bliver mere ambitiøse og europæiske. Forskningen viser også, at der er udviklet en praksis, hvor repræsentanter fra EP og Ministerrådet forhandler med hinanden uformelt tidligt i processen for at nå til enighed. Resultatet er, at mens antallet af medlemsstaterne er steget, tager EU-lovgivningen mindre tid om at blive vedtaget. Denne praksis kritiseres ofte for at favorisere de store partier, men det har også betydet, at EU’s lovgivningsproces er meget effektiv, når der sammenlignes med den stilstand, der har præget den amerikanske kongres i det seneste årti.

3) Danske MEP’er indgår i europæiske partier.

EP-valget i Danmark er nationalt. Det er danske partier, som vælger, hvem der opstilles, og hvilke emner der skal prioriteres i valgkampen. Men nationale valg stemmer ikke overens med det europæiske partisystem, de vil møde, når de kommer til Bruxelles. Af ganske forståelige årsager er arbejdet i EP organiseret omkring europæiske partier; alternativet med hundredvis af nationale partier vil være kaos.

For at danne et europæisk parti skal mindst 25 MEP’er kommende fra mindst syv medlemsstater tilslutte sig. I det nuværende EP er der to store partier: socialisterne (S&D) og de konservative (EPP) – og en række mindre partier. De nuværende MEP’ere fra Danmark indgår i følgende europæiske partier: DF = Europæiske konservative og reformister (ECR), Folkebevægelsen mod EU = Europæisk Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL), Konservative = Konservative (EPP), Radikale og Venstre = Liberale (ALDE), Socialdemokraterne = Socialisterne (S&D) og Socialistisk Folkeparti = De Grønne (Greens/EFA).

Forskning viser, at de fleste europæiske partier fungerer ligesom i nationale parlamenter. Valgte MEP’ere har naturligvis indflydelse på partiets linje, og særligt hvis/når de får vigtige poster i centrale udvalg (f.eks. miljøudvalget). Men efter at et parti er blevet enigt, er der en overraskende høj grad af partidisciplin. Hos de fleste partier stemmer deres medlemmer overens med partilinjen i ca. 90 pct. af tilfældene. Undtagelsen er de euroskeptiske partier EFD og ENF (hhv. 40 pct. og 70 pct.). Partidisciplin er både et produkt af interne diskussioner, for at finde et kompromis gør, at man føler sig hørt, men det har også betydning, at partiet kan straffe medlemmerne, som ikke følger partiet ved at nægte dem gode udvalgsposter.

Partidisciplin betyder, at f.eks. danske socialdemokrater i langt de fleste tilfælde ikke ”repræsenterer” danske mærkesager, men hvad de sammen med deres tyske, spanske og andre kollegaer bliver enige om. Og grundet landets størrelse fylder 13 danske MEP’ere (et 14. medlem vil blive valgt og får pladsen, når/hvis Storbritannien forlader EU) ikke ret meget i deres respektive partigrupper. Derfor er det godt spørgsmål at stille til et vælgermøde, hvordan kandidat X har tænkt sig at få indflydelse på sit europæiske parti. F.eks. hvilke udvalg vil han eller hun forsøge at blive medlem af?

4) Valget har konsekvenser.

Ved seneste valg til EP blev de euroskeptiske partier på fløjene erklæret som vindere. Men på trods af det var der stadig et stabilt flertal i de to store partier omkring midten med hhv. 221 (Konservative i EPP) og 191 (Socialisterne i S&D) pladser. Resultatet blev – ikke overraskende – at de to store partier i langt de fleste tilfælde gik sammen i en stor koalition. De europæiske liberale (ALDE) med 67 pladser gik med nogle gange for at trække lovgivningen lidt mere mod højre. Da der var et stort og stabilt flertal i midten, havde andre partier langt mindre indflydelse.

Prognoserne baseret på de seneste meningsmålinger tyder på, de to store partier i midten bliver kraftigt svækket (fra 55 pct. til 40 pct. af pladserne i EP). Med et godt valg til Macrons En Marche i Frankrig kunne de liberale måske blive en afgørende brik i en ny, større koalition af tre partier omkring midten, som tilsammen vil have et pænt flertal (172 EPP, 96 ALDE, 146 S&D). Alde vil derved kunne trække forslagene i en lidt mere liberal og proeuropæisk retning.

Men hvis prognoserne holder, står euroskeptiske partier også til at få et godt valg. Før valget har Lega Nord-lederen fra Italien, Salvini, sammen med Dansk Folkeparti og Le Pens Rassemblement National i Frankrig sagt, at der skal dannes et stort, nyt euroskeptisk højreparti. Selv om Salvinis håb om, at partiet bliver det største, ikke ser ud til at holde (p.t. står de til ca. 70 pladser), vil en svækkelse af midten og en styrkelse af højrefløjen betyde, at der kan blive andre og nye flertalsmuligheder ud mod højre. En styrkelse af fløjene (venstrefløjen står også til et godt valg) kan også betyde, at der vil være mere skiftende flertal, end vi hidtil har kendt.

Det kan virke, som om der er langt til Bruxelles, og ens stemme fylder meget lidt i et parlament bestående af over 700 MEP’er. Men givet, hvor mange veje flertalsmulighederne kan gå, kan ens stemme have afgørende betydning for, om vi får et grønnere Europa, mindre EU eller et EU, som satser på vækst og flere arbejdspladser. Godt valg!