Markedets ”usynlige hånd” har brug for en førerhund, Cepos

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

JP bragte indlægget ”Derfor er fagbevægelsens milliardfond en rigtig skidt idé” af analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen (OBP) i påsken. Konklusionen overrasker ikke.

FH foreslår nemlig, at fællesskabet, staten (begge fy-ord hos Cepos) i højere grad aktivt går ind og investerer risikovillig kapital i dem, der udvikler morgendagens løsninger. Det vil understøtte, at flere teknologier bliver udviklet og bragt på markedet. Det skal netop ske på områder, hvor markedet ikke formår at give projekterne flyvehøjde. Derfor foreslår vi at oprette Danmarks Investeringsfond.

Det er altså ikke skattelettelser, der smøres tyndt ud, men målrettede investeringer, der skal sikre et afkast. Et afkast, der kan geninvesteres. Det er nok her, OBP får kaffen galt i halsen. For skattelettelser er som bekendt det redskab, der ligger øverst i Cepos’ værktøjskasse. Uagtet om der skal skrues eller saves – så får det hele et bank med hammeren.

OBP skriver meget rigtigt, at succesfuld investering i iværksættere er ekstremt vanskeligt, hvorfor pensionskasserne er yderst tilbageholdende. Og at staten ikke er bedre til at investere end pensionskasserne. Begge dele er korrekt. Pensionskasserne påtager sig i stigende grad et ansvar for at investere i innovative virksomheder, men deres opgave er at sikre, at flest mulige penge kan udbetales i pension efter et langt arbejdsliv uden at sætte tryghed og sikkerhed over styr.

Derfor må staten træde til for at sikre mere risikovillig kapital til de typisk små og nye virksomheder, der betræder helt ny grund, hvor markedet ikke har appetit til at vove sig ud. Danmarks Investeringsfond skal netop styrke fødekæden til det eksisterende ”finansielle økosystem” – og gerne i samklang med det gode arbejde, som pensionskasserne udfører.

For det handler ikke kun om at øge mængden af risikovillig kapital. Vi skal også – som vi før har gjort – turde sætte retning. Vi skal aktivt sikre, at der udvikles løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer, som Danmark og resten af verden står over for. Hvilke innovative løsninger skal der til for at løse klimakrisen, sikre sunde og bæredygtige fødevarer samt bedre helbred og arbejdsmiljø?

Danmarks Investeringsfond skal have en professionel bestyrelse. Og et professionelt sekretariat på samme måde, som Vækstfonden har det i dag. De to fonde skal nemlig samtænkes.

Det handler altså ikke om, at statslige embedsmænd skal udpege vindere i bestemte brancher. Tværtimod handler det om at udpege morgendagens udfordringer. For hvis Danmark kan gå foran og bidrage til løsningerne på nogle af de store globale samfundsudfordringer – ja, så vil Danmark og resten af verden kunne undgå store omkostninger senere hen. Store globale samfundsudfordringer betyder også stor global efterspørgsel. Den efterspørgsel kan laves om til gode danske job.

Men det kræver, at virksomhederne er sikret den rette kapital på det rette tidspunkt. For at træde sikkert ind i det 21. århundrede må vi aktivere fællesskabets muskler og investere i en grøn, sund og socialt retfærdig fremtid. Det skal Danmarks Investeringsfond bidrage med. For markedet er en god tjener, men en elendig herre.