Bliver fodbold bare begyndelsen til ludomani?
At skuespillere og komikere optræder i bettingreklamer er vel ok, men det er ubegribeligt, at fodboldens koryfæer og forbilleder gør det.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Fodbold er vidunderligt. Det er en fantastisk sport, som ud over at være sjovt at spille og iagttage står for fællesskab, sammenhold, store følelser, hidsige debatter og meget mere.
Det burde jo være nok til at kunne sælge fodbold som produkt. Hvordan kan det så være, at både fodboldhold, spillere, trænere, eksperter, podcasts og tv-produktioner reklamerer så omfattende for betting? Er det, fordi betting er en naturlig og frugtbar del af fodboldkulturen? Vil man mon gerne fremelske en kultur, hvor en fodboldaften først for alvor er interessant, hvis der er penge på spil?
Hos Center for Ludomani kan man lære, at unge drenge som regel bliver bidt af at spille pga. det kick, det giver. Måske er det kick, som et flot mål, et uventet comeback og store kampe tidligere gav, simpelthen udeblevet hos mange fodboldfans, fordi bettingen har fået overtaget.
Reklamerne på tv fremstiller betting som udtryk for et fællesskab af oddsere, men sandheden er, at spilleproblemer fører til isolation og ensomhed.
Er fodbold blevet et slags andenrangs produkt, som ganske enkelt ikke er spændende nok i længden. Center for Ludomani skriver på deres hjemmeside: »Voksne spiller primært for at vinde penge. Unge ml. 18 og 24 år spiller primært, fordi de finder det underholdende.«
Altså er tendensen, at det, som begynder som et uskyldigt tillæg til fodboldinteressen, udvikler sig til et alvorligt problem hos mange.
Mit spørgsmål står ubesvaret. Altså spørgsmålet ”hvorfor?” Når man nu ved, at personer med spilleproblemer påvirkes i højere grad af reklamer end personer uden disse problemer.
Én ting er, at skuespillere og komikere slår plat på fodboldkulturen, men at fodboldens koryfæer og forbilleder tager del i den moralske deroute, er mig ubegribeligt. Det giver sig selv, at fodboldfans taber penge på de reklamer, som så mange fodboldpersonligheder lægger navn til.
Det er jo de penge, som udgør den løn og det sponsorat, bettingfirmaerne betaler. Hvis du virkelig elsker fodbold og fodboldkulturen i Danmark, har du så samtidigt lyst til at tage fodboldfansenes penge – vel vidende, at mange fodboldfans ender i store økonomiske og sociale problemer?
Svaret på ”hvorfor” må jo være noget så banalt som penge.
Som fodboldfan og rehabiliteret ludoman savner jeg, at de virkelige fodboldelskere siger fra. Reklamerne på tv fremstiller betting som udtryk for et fællesskab af oddsere, men sandheden er, at spilleproblemer fører til isolation og ensomhed.
Betting handler ikke om fællesskab, men det gør fodbold. Det er helt lovligt at reklamere for betting, men sæt dog barren højere. Gør det dig stolt og glad at reklamere for betting? Hvis ikke, så lad være, og fremelsk i stedet en anden tilgang til fodbold. Find andre sponsorer, og sig nej til lukrative aftaler, selv om du går glip af penge.
Fodbold handler vel om værdier, som ikke kan opregnes i kroner og øre.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.