Pas på det, vi gav jer

Jeg og andre feminister deltog i demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads for nylig imod Hizb Ut Tahrir. Her talte vi med tre etnisk danske gymnasiepiger, som var sammen med deres danske, brune hijabklædte veninde. Hijabkvinden blev hurtigt centrum, og hun var ikke mundlam. Vi feminister var selvfølgelig imod ærbarhedssymboler som f.eks hijab, da vi mener, at ærbarhed gennem generationer har undertrykt kvinder.

De etnisk danske kvinder forsvarede deres venindes ret til at gå med hijab. De kaldte os antifeminister, fordi de frygtede, at vi ville forbyde og bestemme, hvad deres veninde skulle have på. Det vil vi ikke. Men langsomt fik vi afdækket hijabkvindens modstand mod at bade i svømmehaller sammen med drenge og hendes ønske om at være jomfru på bryllupsnatten.

Hijabkvinden var retorisk meget dygtig og fastholdt, at hendes holdninger kun gjaldt hende selv og bestemt ikke hendes veninder. Hun forlod os dog i vrede. Derefter talte vi videre med de tre etnisk danske kvinder. Vi kunne fortælle om kvindeoprøret i 1970’erne, hvor vi brød med kvinders ærbarhedsbegreber.

Vi flyttede sammen med kærester uden at være gift til vores forældres store forfærdelse. Vi indtog arbejdsmarkedet og studiepladserne. Vi blev økonomisk uafhængige. Vi brændte bh’er af og badede på stranden kun iført badebukser ligesom drengene. Danske mænd var fantastiske, og vi opnåede sammen et seksuelt, ligeværdigt og ligestillet samfund. Jeg tror, at de tre danske kvinder efterhånden forstod, at deres hijabveninde repræsenterede alt det, vi havde kæmpet imod.

Vi forlod kvinderne i gensidig forståelse og med ordene: Pas på det, vi gav jer – kvinders ligestilling er enestående for Danmark og kun 50 år gammel.

Marianne Mørk Mathiesen