Hvorfor afskaffes kul så sent?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tyskland har besluttet at udfase brugen af kul og brunkul frem til 2038. Hvorfor så sent, når der ikke findes et eneste argument imod brugen af kul, som ikke var kendt for 40 år siden? Undertegnede var med fra starten af foreningen REO, der siden 1976 har argumenteret for atomkraft som et miljøvenligt alternativ til kul.

I begyndelsen var REO’s synspunkt velset i store dele af dansk erhvervsliv. Ergo befandt jeg mig en skønne dag i slutningen af 1970’erne på talerstolen i det daværende industriråd, forgængeren for Dansk Industri, hvor jeg over for en stor forsamling af repræsentanter for energi og industri gav kulfyring det glatte lag og fremhævede atomkraftens fordele.

På vej ned til min plads bagerst i lokalet vinkede en herre på én af de forreste rækker mig hen til sig og gav mig følgende kommentar: »I må ikke skyde for hårdt på kul, for det ender med, at vi ikke må fyre med noget.« Udtalelsen, med et herligt ”touch” af ø-mål, ligger på min interne harddisk, som var det sket i går. Dengang var jeg af den opfattelse, at manden var gal: Jeg troede, at vi altid ville kunne fyre med et brændsel for at producere den livsvigtige elektricitet. Men manden havde jo ret, som de seneste års udvikling viser.

Udtalelsen afspejler en erkendelse af, at kul er noget nødvendigt griseri, og der var næppe mange i salen, som ikke var enige i, at atomkraft var at foretrække. Det var også Danmarks officielle politik, idet regeringen Anker Jørgensens energiplaner fra 1976 og 1981 omfattede indførelse af atomkraft. Men som bekendt gik det anderledes.

I Tyskland blev modstanden imod atomkraft i de kommende årtier meget stærk, selv om landet var godt i gang med et komplet program til udnyttelse af denne energikilde. Hvordan kunne det gå til, at modstanderne af atomkraft, der opfattede sig som miljøforkæmpere, valgte at kæmpe imod denne energikilde, som bevisligt havde store miljøfordele, og ikke imod kulkraft? Svaret er, at miljøbevægelsens mål var og er et andet samfund, hvor mennesket lever i harmoni med naturen.

Ifølge miljøbevægelsens guru, Amory Lovins, skal mennesket udnytte »de relativt simple teknologier, som er baseret på naturlige energistrømme, sol, vind, vegetation, som er tilpasset i størrelse og energiform til de foreliggende behov.«

Hvis man sagde ja til atomkraft for at slippe af med kulkraften, ville det højteknologiske samfund kunne udvikle sig yderligere og derved blokere for det ideelle lavenergisamfund. Derfor måtte atomkraften væk først, hvorefter man kunne tage fat på at fjerne kulkraften. Det er det, som vi nu ser i Tyskland.