Pengepungen kommer før social tænkning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Traditionen tro spænder De Konservative og Liberal Alliance pengepungen foran enhver social tænkning. Så når prostituerede betaler skat, mener socialminister Mai Mercado (K), at det er hyklerisk, at de ikke har ret til f.eks. dagpenge, når kundeunderlaget svigter.

Følges logikken, skal pushere, der sælger narko, også have rettigheder, bare de husker at betale til statskassen. Regeringens udkast til lempelse af rufferiparagraffen går også de kriminelles ærinde. Hvordan skal politiet fremover vurdere, om bordellets dørmand er ansat af pigerne til at beskytte dem, eller om der er tale om en alfons?

Lad os sige det klart – ingen må tjene på andre menneskers salg af seksuelle ydelser. Hvis K’s forslag om dagpenge til prostituerede følges, kan arbejdsløse komme i praktik som glædespige. Skal pigerne kunne få suppleret op til 37 timer, hvis der kun har været kunder i 20? Alle andre selvstændige erhvervsdrivende tvinges til at lukke firmaet, hvis der skal udbetales dagpenge. Hvordan sikrer partiet sig, at kvinderne ikke sælger sex ved siden af?

Det er netop et af de helt store problemer for piger, der vil ud af miljøet. De dømmes for socialt bedrageri, hvis de har modtaget kontanthjælp, mens de solgte sex. Mai Mercados forslag er hyklerisk, og dagpenge vil kun fastholde flere af de mest udsatte mennesker i vores samfund i miljøet.

Der er ingen vej udenom at kriminalisere kunderne. Det sender et klart signal om, at købesex er uacceptabelt. Og der er den absolut nemmeste måde at minimere kundeunderlaget på og herved begrænse antallet af unge piger, der fristes af let tjente penge. Men det kan ikke stå alene. Der skal sikres anonym tilgang til sundhedstilbud, hvor afvænning fra stoffer inkluderes.

Der skal etableres frit lejde hos skattevæsenet for socialbedrageri. De frivillige organisationer skal støttes, så der dannes relationer til de prostituerede gennem selvhjælpsgrupper og exitprogrammer. Det er en opgave, det offentlige ikke kan løse. Nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal se på de prostitueredes forhold, er isoleret set positivt. Det er målet om at liberalisere lovgivningen, der er skræmmende. Skal de mange sexarbejdere hjælpes, kræver det i min optik en helstøbt politik – socialt, beskæftigelsesmæssigt og fagligt.