Kulturministeren er på vildveje

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I forbindelse med premieren på filminstruktøren Lars von Triers nye film, ”The House That Jack Built”, har kulturminister Mette Bock været i medierne at kritisere filmen med efterlysning af større positivisme i Triers kunstneriske arbejde.

Med et ministeransvar er det dybt problematisk, at Bock bringer sin personlige smag ned over et færdigproduceret værk. En kulturminister skal udstikke de brede retningslinjer for kulturpolitikken, herunder støtten, og så ellers holde sig på distancen. Konsulenterne er fagmænd, og netop derfor har de fuldmagten til at kaste skattekronerne i hovedet på talenter og etablerede kunstnere. De har ingen politisk vilje i og for sig.

Men når ministeren udtaler sig som kritiker, forekommer der et strukturelt skred, idet magtudøvelse og kunst bliver blandet. Det bringer raskt tanker hen på nazisternes Entartete Kunst, som var betegnelsen for den kunst, som regeringstoppen ikke brød sig om – det degenererede. Lignende deciderede kunstnerforbud kommer aldrig på tale i Danmark, og vi har heller ikke tradition for at lukke friheden ned. Kulturministeren burde læse op på, hvad armslængdeprincippets ideologiske substans består i.