Tyske dåser belaster miljøet i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

JP’s leder er med jævne mellemrum ude i et forsvar for grænsehandlen – og senest forleden. Det er avisen naturligvis i sin gode ret til, men det er dog påfaldende, hvilket snævert udgangspunkt som præger JP i denne sag.

Blandt andet lyder det i lederen, at »systemet er grundlæggende det samme som det, der kendes herhjemme«. Det er ikke korrekt.

Alle svenskere, nordmænd, tyskere, italienere med flere, som køber øl og sodavand i danske butikker betaler pant – og får pantet tilbage, når emballagen returneres. Hvis vi skulle have det samme system, så ville det betyde, at der skulle indføres arbitrære undtagelser i det danske pantsystem. Det kunne for eksempel være pantfri zoner i Helsingør, Hirtshals og Frederikshavn til glæde for svenskerne og de danske butikkers omsætning.

Men hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Dansk Erhverv mener, at det er vejen frem i en verden, som har behov for klima- og miljømæssig omstilling.

Lederen fremfører desuden, at det nuværende system med eksporterklæringer »fungerer upåklageligt for alle involverede«. Her er miljøet vist ikke tænkt ind. Faktum er, at når Danmarks Naturfredningsforening hvert år holder affaldsindsamling, så stammer 9 af 10 dåser, som indsamles i den danske natur, fra Tyskland og er uden pant. Den seneste opgørelse i en rapport fra Miljøstyrelsen viser, at mens 90 pct. af danske dåser genanvendes, så er det kun 36 pct. af de tyske dåser fra grænsehandlen, der genanvendes. Det er decideret ringe – og jo på ingen måde understøttende i forhold til samfundets ønsker om cirkulær økonomi gennem genanvendelse af materialer.

Når dåserne er pålagt pant, indsamles dåserne gennem indsamlingssystemer, som sikrer, at 10 dåser kan blive til 9 nye dåser. Dermed reduceres ressourcetrækket på kloden, og materialet holdes ”oppe” i affaldshierarkiet. Sådan er det både i Danmark og i Tyskland – bare ikke lige i 20 grænsehandelsbutikker, der grænser op til Danmark.

Det er nok ikke almen viden, men der opkræves faktisk obligatorisk pant på drikkevarer i hele Tyskland – også ved alle andre tyske grænser. Og den føderale tyske regering har ved flere lejligheder slået fast, at der ikke findes undtagelsesmuligheder i lovgivningen fra forpligtelsen til at opkræve pant. For os ligger løsningen på problemet derfor lige for: Der skal opkræves tysk pant på tyske dåser i grænsehandelsbutikkerne – ligesom det er tilfældet i alle andre tyske butikker og ved alle andre tyske landegrænser.

Der er nemt at blive meget pikeret over en EU-Kommission med laissez faire-tilgang. Men perspektiverne i en EU-Kommission, som vælger at lade stå til, er jo faktisk meget alvorlige og rækker langt ud over en lokal tvist i Europa om øl- og sodavandsdåser. Det vil nemlig åbne ladeporte for unddragelsesmuligheder ved, at medlemsstater kan lave ”ø-løsninger” og zoner, hvor miljøregler ikke gælder, når nogen finder det opportunt.

For hvis det bliver tilladt at undlade at opkræve lovpligtig pant i særlige områder uden objektive grunde, så er perspektiverne for en underminering af den europæiske strategi for cirkulær økonomi og bedre genanvendelse enorme. Tænk for eksempel på de kommende krav til producentansvar på emballager i EU i 2025 og initiativerne for at minimere forbruget af plast.

Ser man på grænsehandel, så skal man tage hele billedet med. Og gør man det, så bør det være klart for enhver, at der bør indføres tysk pant i hele Tyskland.