Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sådan beskytter vi forbrugerne mod dårlige lån og høj gæld

Regeringen lægger op til en øget regulering og tilsyn med kviklån, men det er langtfra kun kviklån, der medvirker til borgernes gældsproblemer.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Før sommerferien præsenterede regeringen et forbrugerudspil, hvor den lægger op til øget regulering og tilsyn med kviklån. Hos Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) er vi glade for, at regeringen har en intention om at beskytte forbrugerne mod gældsproblemer. Vi oplever desværre til stadighed, at der kommer borgere til os, hvor inkassorykkerne fylder postkassen, overblikket og overskuddet er tabt, og gælden er steget til op over begge ører. Dette kommer med enorme personlige og samfundsmæssige konsekvenser til følge i form af stress, sygdom og tabt arbejdsevne.

Regeringens udspil har særligt fokus på kviklån. Det er dog langtfra kun kviklån, som medvirker til gældsproblemer. Kviklån udgør trods alt kun en mindre del af borgernes lån og gæld. Vores oplevelse er, at gældsproblemer i endnu højere grad opstår på grund af andre forbrugslån, gæld i banken, ubetalte regninger og måske værst af alt kombinationen heraf. Problemerne er kun vokset de seneste år, uden at man politisk for alvor har taget fat. Gennem 11 år har vi i DSRF arbejdet med gældsrådgivning, og vi ved, hvad der virker. Vores erfaring peger klart i retningen af, at der skal mere til end forbud mod reklamer eller mærkværdige betænkningsperioder, som blot forsinker gældsættelsen et par dage.

For os at se er tre principper nødvendige for at løse problemerne: 1) de dårlige lån skal forebygges og forhindres, 2) der skal sættes et loft for, hvor store gældsproblemerne kan udvikle sig, 3) og der skal sikres en effektiv hjælp, når gældsproblemerne har indfundet sig.

1) Mere forebyggelse, mindre skade: et nationalt gældsregister

I dag er der sunde krav til banker, kviklånsudbydere og låneselskaber om, at kunderne skal kreditvurderes. Det skal vi holde fast i og styrke – for det er den gode kreditvurdering, der skal sikre, at der ikke ydes lån til en person, som i forvejen har alvorlige gældsproblemer. Desværre kan mange låneudbydere ikke se et dækkende overblik over, hvor høj gæld en låneansøger har andre steder. Søger du forbrugslån ét sted, kan du skjule din gæld hos banken et andet sted og derved fremstå kreditværdig.

Der er derfor brug for etableringen af et nationalt gældsregister, hvor forbrugerne kan dele alle deres gældsdata, samt et omfattende krav om aktøransvar, hvor der grundigt tjekkes gæld hos dem, der søger om lån. Man har lignende registre i Tyskland, og det vil forebygge dårlige lån, hvis vi fik noget lignende i Danmark.

2) Begræns skaden: øvre loft for forbrugslånsomkostninger

Debatten har ofte været forplumret af forslag om renteloft eller ÅOP-loft, hvilket i praksis kan være svært at indrette, uden at det har negative konsekvenser. Vores forslag er mere simpelt – sæt et omkostningsloft på 100 pct., alle gebyrer og renter inklusiv. Låner du 5.000 kr., kan du et år senere maksimalt skylde 10.000 kr. – og beløbet kan ikke vokse sig større derefter. Den model har man med stor succes brugt i Storbritannien.

Da gæld ikke kun er et problem for den enkelte borger, men også for samfundet, er det vigtigt at sikre, at alle har adgang til gældsrådgivning.

Et nærliggende alternativ til omkostningsmaksimummet ville være at sætte et renteloft for morarenterne, hvilket betyder, at der fastsættes et loft for, hvor høje renter der kan kræves for lån, der ikke betales til tiden. Men denne løsning sikrer ikke nødvendigvis forbrugerne højere beskyttelse ved lånoptagelse. Mange forbrugslån har en forholdsvis lav rente, hvilket ofte også er det, som lokker forbrugerne til, men til gengæld har de meget høje gebyrer ved f.eks. indgåelsen af lånet. Dermed ender lånet med at koste det samme.

3) Hjælp når skaden er sket: kvalificeret gældsrådgivning til alle

Nogle forbrugere vil af forskellige årsager ende i alvorlige gældsproblemer, selv om vi indfører et nationalt gældsregister og et omkostningsloft. Desværre får alt for mange forbrugere ikke den hjælp, som de fortjener, når skaden først er sket.

»Da gæld ikke kun er et problem for den enkelte borger, men også for samfundet, er det vigtigt at sikre, at alle har adgang til gældsrådgivning. Som følge af det stigende problem med overgældsætning, er der siden 2008 opstået et væld af gældsrådgivningstilbud – nogle gratis, andre mod betaling. Der findes imidlertid ikke officielle standarder, som gældsrådgivningen i Danmark skal leve op til. Dermed er det op til den enkelte rådgiver eller organisation og dennes samvittighed at definere, hvad det vil sige at yde gældsrådgivning. Kvaliteten heraf er derfor også svingende. Derfor er der brug for overordnede retningslinjer, som det kendes fra andre rådgivningsbrancher. Forbrugerne skal kunne have tillid til den service, som de modtager – dette skal ske ved certificering af gældsrådgivere.

Kort sagt opstår gældsproblemer ikke udelukkende ved, at reklamerne er fristende, og at lånene er for dyre, eller at borgerne er impulsive og uoplyste. Ud fra vores erfaringer at dømme skyldes problemerne i høj grad, at vi endnu ikke har etableret en systematisk deling af gældsoverblik, at der ikke er sat grænser for gældsudvikling, samt at gældsrådgivningen over en bred kam savner et kvalitetsløft.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.