Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Muslimer burde alle sige fra over for tildækkede kvinder – sådan er vores religion ikke

Der står ingen steder i Koranen, at man ikke må se en kvindes ansigt. De, der overdriver troen, taler med to tunger.

Arkivfoto: AP

Kære muslimske medborgere: Det er jeres pligt at tage afstand fra burka og niqab, fordi de “voldtager” vores religion og er med til at splitte os ad. Uanset om vi er enige eller uenige om loven, burde alle muslimer – moderate, praktiserende og selv de mest religiøse – sige fra over for fascistiske og middelalderlige symboler, som ødelægger synet på islam.

Der står nemlig ingen steder i Koranen, at man ikke må se en kvindes ansigt. De, der overdriver troen – som taler om, at de liberale demokrater har solgt deres egne værdier på bekostning af symbolpolitikken – taler med to tunger. For præcis de frihedsværdier, som de selv er imod, bliver på samme tid brugt til at retfærdiggøre deres egen ret og sag – alene og ikke andet.

I Iran er der mange kvinder, der kæmper for at smide tørklædet. Vi så også, hvad Islamisk Stat gjorde ved kvinderne. Alle steder, hvor netop kvinderne kæmper for at blive fri fra mørke kræfter og undertrykkelse, får de ikke meget støtte.

Derfor er det ligeledes ret komisk, når en burkaklædt taler om frihed, demokrati og vestlige værdier for at forsvare sin ret til at bære burkaen, altså henviser til de selvsamme værdier, som denne gerne så udhulet til fordel for en islamisk stat.

Fakta: Niqab, burka, hijab - sådan kender du forskel

De taler ganske enkelt med to tunger. For vil de kæmpe for kvindernes rettigheder til at smide tørklædet? Nej, det vil de ikke.

Jeg er født og opvokset i Libanon, som er et liberalt, mangfoldigt og fantastisk land på mange områder. Her er der 17 forskellige religioner, som lever side om side med hinanden.

I sommer boede jeg på et resort, hvor man ikke måtte bade med hijab, burka eller anden religiøs beklædning. En kvinde blev hevet op af vandet, fordi hun havde hijab på og blev bedt om at forlade stedet eller skifte til noget andet.

Sådan er det faktisk mange steder i Libanon. Det gør man, fordi man ikke vil se politiske symboler, der kan støde folk. Jeg ser ikke den slags i mit eget hjemland.

Når jeg kommer hjem til Danmark, bliver jeg overrasket og chokeret over at se, hvordan socialister, moderate muslimer, religiøse, venstreorienterede og islamister kritiserer regeringen og demonstrerer til fordel for kvinderne, man ikke kan se identiteten af. Det er en skrækkelig udvikling, som jeg ikke helt forstår.

Fakta: Se hvem der stemte for og imod tildækningsforbuddet

Moderate muslimer kan godt være uenige med loven og forbuddet, men alle burde sige fra over for de kvinder og sende et signal til dem om, at vores religion ikke er sådan. De eneste, der kan bekæmpe disse mørke kræfter, er os selv, for hvis vi skal redde vores omdømme i Europa, skal vi erobre islam tilbage fra islamisternes kløer.

Hvis vi ikke gør det, vil fremtiden blive meget værre for os alle. Grøfterne vil blive dybere, og den nationalkonservative højrefløj vil vokse og stikke af med vores religion. I sidste ende vil det give kultursammenstød mellem civilisationerne.

Jeg har selv planlagt min fremtid, når jeg med mine børn bliver her, og jeg vil gerne sikre, at de får en sikker og god fremtid i Danmark, som jeg elsker.

De eneste, der kan bekæmpe disse mørke kræfter, er os selv, for hvis vi skal redde vores omdømme i Europa, skal vi erobre islam tilbage fra islamisternes kløer.

Det kan godt være, at loven kun gælder 200 kvinder i dag, men når det tal vokser og langsomt får rod i vores samfund, vil der ikke være nogen vej tilbage. Derfor er det vigtigt med burkaforbuddet.

Jeg er selv et troende, konservativt menneske, og jeg kan være uenig med alle. Selv de liberale demokrater og feminister, som jeg tit har været uenige med, men jeg ønsker ikke at ændre noget ved Danmark eller det danske samfund.

Religion er en privat sag og skal ikke have nogen indflydelse i samfundet. Man må godt udøve sin tro i kirken, moskéen eller synagogen, for vi har ytringsfrihed og religionsfrihed i Danmark, men den skal aldrig bruges politisk til at smadre vores samfund, som generationer, længe før jeg kom til Danmark, har kæmpet for.

Vi har ligestilling mellem kønnene i Danmark, og det betyder også, at man respekterer det samfund, man bor i, og tager det til sig.

Jeg forstår, at mange muslimer er blevet udelukket af samfundet og aldrig har følt sig som en del af den her nation. Dem skal vi naturligvis hjælpe.

Vi skal også stoppe med at tale om muslimer som en samlet flok, og tonen er også for hård og dehumaniserende. Vi er alle individer, og jeg har aldrig nogensinde identificeret mig selv ud fra den religion eller baggrund, jeg har.

Jeg føler mig både dansk og libanesisk på en gang, og jeg måler altid folk ud fra deres gerninger, handlinger og fremfærd. Men fordi der er kommet 300.000 muslimer af en anden etnisk herkomst til Danmark, giver det naturligvis også udfordringer og bekymringer hos den danske befolkning.

Tonen vil ikke blive bedre i fremtiden, hvis vi ikke selv træder frem og siger fra.

Og så længe vi ikke gør det, vil debatten fortsætte.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Under det amerikanske slør
Mens Danmark indfører tildækningsforbud, er niqab og burka ikke på den politiske dagsorden i USA, til trods for en langt større muslimsk befolkning og hyppigere brug af ansigtsslør. Jyllands-Posten er taget til ”Philadelphias Mekka” for at undersøge, hvordan muslimske miljøer fungerer i nutidens USA, og hvorfor der ikke tales om tildækningsforbud i Trumps Amerika
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Viden
Sygemeldte: Intensiv aktivering gør mere skade end gavn
Ny dansk forskning viser, at det ikke hjælper kun at skrue op for psykologtimer og genoptræning til sygemeldte - tværtimod. I stedet skal arbejdspladserne inddrages. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her