Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi smadrer børns livskompas, når vi ikke tør tale om alkoholproblemer

Hvis alkoholproblemet ikke italesættes, får det enorme skyggesider for de børn og unge, som er afhængige af deres forældres omsorg.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Der står rosévin på bordet, og der er blandet Aperol Spritz. Der er klar til familiehygge ved grillen. Umiddelbart lyder det hyggeligt her i sommervarmen. Men hvor sommerferien for de fleste børn er lig med samvær og nærvær med forældrene, er det ikke tilfældet for alle.​​

Ifølge Socialstyrelsens vidensportal skal 1-2 børn i hver klasse nu tilbage efter sommerferien, hvor dette ikke har været tilfældet. For der er en hårfin grænse mellem nydelse og misbrug.

Ph.d. Helle Lindgaard påpeger bl.a., at der er tale om et alkoholproblem, når alkoholforbruget belaster de følelsesmæssige bånd mellem mennesker som f.eks. børn, venner og familie. Et problem, der finder sted i alle samfundets lag.

Problemet er, at vi i Danmark ikke tør gribe ind, når denne grænse er overskredet. Det er nemlig enormt tabubelagt at tale om alkoholproblemer. Der er sjældent nogen, der tør sige det højt, hvis nogen drikker for meget.​​

Når vi ikke tør tale om alkoholproblemer, er det vigtigt at huske på, at vi er medskaber af det svigt, som barnet udsættes for. Vi er derved med til at fratage barnet retten til en tryg barndom.

En undersøgelse, lavet af Analyse Danmark på vegne af Fonden Lænke-ambulatorierne, viser bl.a., at mere end hver anden dansker kender én eller flere, de mener, drikker for meget. Men 61 pct. af danskerne har ikke direkte gjort vedkommende opmærksom på, at de synes, at vedkommende drikker for meget.

I stedet kommer alkoholen til at rasere familierne bag lukkede døre. Som cand.psych. Birgit Trembacz pointerer, kan alkoholen i disse familier sammenlignes med et grønt alkoholmonster, der ikke kun spolerer den drikkendes eget liv, men i lige så høj grad smadrer familiens børns livskompas.​​

For netop på grund af tabuet bliver familiedynamikken hurtigt præget af benægtelse og forvrænget kommunikation, hvor løgne og tavshed dominerer.

Det er her, at børnenes livskompas stille og roligt får sprækker i glasset.

Når ens forældre siger, at det, man oplever, ikke er sandt, lærer man hurtigt, at man ikke kan stole på det, man ser, oplever, sanser og mærker. Det er, som om hele familien er faret vild i benægtelsens slør.​​

Når man vokser op med, at ens følelser og oplevelser negligeres, bagatelliseres eller benægtes, er det svært at holde kursen. For hvordan skal man finde vej i livet, hvis man ikke kan stole på den indre stemme, der burde fungere som gps på livets vej?

Når alkoholproblemet ikke italesættes, får det en enorm skyggeside for de børn og unge, som er afhængige af deres forældres omsorg. Børn, som ikke har noget valg i forhold til deres situation. Undersøgelser viser nemlig, at de risikerer alvorlige men i form af en række psykiske, fysiske og sociale problemer som både børn og voksne.​​

I et litteraturstudie foretaget af Helle Lindgaard (2012) viste det sig f.eks., at pårørende har et signifikant højere symptomniveau på psykisk belastning end referencepopulationen.

Det vil sige, at de følte sig utilfredse med sig selv, uduelige, nyttesløse og mislykkede. Ligesom de følte mindreværd i forhold til andre mennesker.

Men hvorfor er det så svært at tale om alkoholproblemer, og er folk overhovedet klar over de katastrofale følger, der kan være for disse børn og unge?​​

Når vi ikke tør tale om alkoholproblemer, er det vigtigt at huske på, at vi er medskaber af det svigt, som barnet udsættes for. Vi er derved med til at fratage barnet retten til en tryg barndom.

Når vi ikke tør italesætte det grimme, skammen, det, der er svært. Så fratager vi også barnet for en alternativ fremtid, hvor vedkommende ikke længere er udsat.

Vi bliver derfor nødt til at spørge os selv, om vi vil have det ansvar på os? For hvert valg har en konsekvens.​​

Fortielse er også et valg. Og dette valg er vores. Hvad enten vi er barnets pædagog, skolelærer, forældrenes sagsbehandler eller indgår i de nære relationer som ven eller familiemedlem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.