Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Vi smadrer børns livskompas, når vi ikke tør tale om alkoholproblemer

Hvis alkoholproblemet ikke italesættes, får det enorme skyggesider for de børn og unge, som er afhængige af deres forældres omsorg.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Der står rosévin på bordet, og der er blandet Aperol Spritz. Der er klar til familiehygge ved grillen. Umiddelbart lyder det hyggeligt her i sommervarmen. Men hvor sommerferien for de fleste børn er lig med samvær og nærvær med forældrene, er det ikke tilfældet for alle.

Ifølge Socialstyrelsens vidensportal skal 1-2 børn i hver klasse nu tilbage efter sommerferien, hvor dette ikke har været tilfældet. For der er en hårfin grænse mellem nydelse og misbrug.

Kronik: Min søn reddede mig fra alkoholmisbruget

Ph.d. Helle Lindgaard påpeger bl.a., at der er tale om et alkoholproblem, når alkoholforbruget belaster de følelsesmæssige bånd mellem mennesker som f.eks. børn, venner og familie. Et problem, der finder sted i alle samfundets lag.

Problemet er, at vi i Danmark ikke tør gribe ind, når denne grænse er overskredet. Det er nemlig enormt tabubelagt at tale om alkoholproblemer. Der er sjældent nogen, der tør sige det højt, hvis nogen drikker for meget.

Når vi ikke tør tale om alkoholproblemer, er det vigtigt at huske på, at vi er medskaber af det svigt, som barnet udsættes for. Vi er derved med til at fratage barnet retten til en tryg barndom.

En undersøgelse, lavet af Analyse Danmark på vegne af Fonden Lænke-ambulatorierne, viser bl.a., at mere end hver anden dansker kender én eller flere, de mener, drikker for meget. Men 61 pct. af danskerne har ikke direkte gjort vedkommende opmærksom på, at de synes, at vedkommende drikker for meget.

I stedet kommer alkoholen til at rasere familierne bag lukkede døre. Som cand.psych. Birgit Trembacz pointerer, kan alkoholen i disse familier sammenlignes med et grønt alkoholmonster, der ikke kun spolerer den drikkendes eget liv, men i lige så høj grad smadrer familiens børns livskompas.

For netop på grund af tabuet bliver familiedynamikken hurtigt præget af benægtelse og forvrænget kommunikation, hvor løgne og tavshed dominerer.

Det er her, at børnenes livskompas stille og roligt får sprækker i glasset.

Når ens forældre siger, at det, man oplever, ikke er sandt, lærer man hurtigt, at man ikke kan stole på det, man ser, oplever, sanser og mærker. Det er, som om hele familien er faret vild i benægtelsens slør.

Når man vokser op med, at ens følelser og oplevelser negligeres, bagatelliseres eller benægtes, er det svært at holde kursen. For hvordan skal man finde vej i livet, hvis man ikke kan stole på den indre stemme, der burde fungere som gps på livets vej?

Når alkoholproblemet ikke italesættes, får det en enorm skyggeside for de børn og unge, som er afhængige af deres forældres omsorg. Børn, som ikke har noget valg i forhold til deres situation. Undersøgelser viser nemlig, at de risikerer alvorlige men i form af en række psykiske, fysiske og sociale problemer som både børn og voksne.

I et litteraturstudie foretaget af Helle Lindgaard (2012) viste det sig f.eks., at pårørende har et signifikant højere symptomniveau på psykisk belastning end referencepopulationen.

Det vil sige, at de følte sig utilfredse med sig selv, uduelige, nyttesløse og mislykkede. Ligesom de følte mindreværd i forhold til andre mennesker.

Men hvorfor er det så svært at tale om alkoholproblemer, og er folk overhovedet klar over de katastrofale følger, der kan være for disse børn og unge?

Når vi ikke tør tale om alkoholproblemer, er det vigtigt at huske på, at vi er medskaber af det svigt, som barnet udsættes for. Vi er derved med til at fratage barnet retten til en tryg barndom.

Når vi ikke tør italesætte det grimme, skammen, det, der er svært. Så fratager vi også barnet for en alternativ fremtid, hvor vedkommende ikke længere er udsat.

Vi bliver derfor nødt til at spørge os selv, om vi vil have det ansvar på os? For hvert valg har en konsekvens.

Fortielse er også et valg. Og dette valg er vores. Hvad enten vi er barnets pædagog, skolelærer, forældrenes sagsbehandler eller indgår i de nære relationer som ven eller familiemedlem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Løkke og vennerne i hårdt angreb på danske lønmodtagere

Christian Rabjerg Madsen
Regeringen erkender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov at ansætte ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kroner om året. Og danske lønmodtagere skal i femtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere.

Blog: Vorherre bevares, Vistisen

Morten Løkkegaard
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager.

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her