Nu gælder det en masse data i computeren – og vupti, ud kommer en klar diagnose

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære patienter og pårørende:

At være patient betyder at være tålmodig, og det har du brug for i disse dage – især hvis du bor på Sjælland, hvor vi har fået et nyt it-system, Sundhedsplatformen.

Hvis du har besøgt et sygehus for nylig, har du måske undret dig over, at personalet det meste af tiden stirrer ind i deres computere. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at computerne var vores patienter, for det er computerne, der forlanger al vores opmærksomhed.

Måske har du ikke tænkt over det, men du er faktisk en guldgrube af data – en omvandrende databank simpelthen. Vores interesse i dig er derfor primært at få dine data puttet ind i vores computere, så vi får en samling elektroniske patienter, vi kan studere, når vi sidder foran skærmene.

På Sjælland skal sekretærerne ikke mere skrive for lægerne, nej, lægerne skal skrive selv. Nogen tror måske, at det er for at spare sekretærlønninger – men det er slet ikke derfor. Enhver kan jo regne ud, at der ikke er økonomisk fornuft i at betale en overlæge for arbejde, der kunne udføres af en sekretær til noget nær den halve pris.

Nej, grunden til, at sekretærerne ikke må skrive for lægerne, er, at der helst slet ikke skal skrives, men bare tastes oplysninger ind, så vi får, hvad der kaldes ”strukturerede data” – altså en database.

Alle patienternes oplysninger direkte ind i en database uden for meget snak. Det er administratorernes drøm. Drømmen er, at vi putter en masse data ind i computeren, og vupti, ud kommer en diagnose.

Hospitalet bliver en effektiv diagnosefabrik, og lægen bliver dataindtaster og fabriksarbejder. Fabrikken skal arbejde efter fastlagte standarder, så produkterne (altså dig og dine sygdomme) så vidt muligt bliver ensartede.

Vi er nogle gamle forkælede overlæger, som protesterer. Vi mindes en tid, hvor en vigtig del af mødet med en patient handlede om omsorg og forståelse for individet samt eftertanke og analyse af alle tilgængelige oplysninger inklusive alle de oplysninger, som ikke passer i en database.

Men det er bare et spørgsmål om at vænne sig til en ny kultur, siger administratorerne.

Vi gamle forkælede overlæger længes umådeligt efter den frie samtale med en patient. Den samtale, der ikke var bundet af, hvordan man producerer ”strukturerede data”.

Hvor det var fint at spørge »hvordan går det med smerterne« og have tid til at høre svaret for efterfølgende at diktere patientens svar til en sekretær, som skrev, eller direkte ind i computeren vha. et talegenkendelsesprogram.

Nu spørger vi i stedet »har du smerter, ja eller nej?« og »hvor ondt har du på en skala fra 1 til 10?« og klikker svarene ind i databasen.

Vi gamle læger har, da vi var unge, lært meget af at læse erfarne kollegers notater i journalerne. Desværre er der ikke mere nogen, der lærer noget af vores notater. En vigtig kilde til uddannelse af læger er simpelt hen forsvundet. Men, siger administratorerne, vi skal bare vænne os til en ny kultur.

Ventetiderne vokser – men kære patienter, væn jer nu bare til den nye kultur.

Faktisk kunne man ved igen at lade sekretærerne skrive lægers notater med et snuptag fjerne meget ventetid. Men det ville være ensbetydende med at opgive drømmen om strukturerede data, og den drøm er åbenbart meget stærk.