38.000 kvinder og 19.000 mænd bliver hvert år udsat for fysisk partnervold

I Danmark har vi fokus på forebyggelse. Det har vi, fordi forebyggelse giver mening både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Men når det gælder partnervold, er vi desværre ikke gode nok til at forebygge. Derfor er det helt rigtigt, når vores nye ligestillingsminister for nylig var ude at sige, at vi skal revurdere indsatsen på området og forebygge mere, så volden ikke eskalerer.

Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd hvert år bliver udsat for fysisk partnervold. Tallene viser desværre også, at godt én ud af fire, der udsættes for fysisk partnervold, er mellem 16 og 24 år – svarende til 10.500 kvinder og 5.500 mænd. Derudover kommer dem, der er udsat for psykisk vold.

Tallene viser også, at over halvdelen af de unge kvinder det seneste år har været udsat for vold mere end fem gange, og to ud af tre af de unge mænd har været udsat mere end fem gange.

Det er alarmerende tal og et synligt bevis på, at vi er nødt til at sætte spot på forebyggelse, så volden ikke eskalerer, og de unge fortsætter med at indgå i voldelige forhold.

Problemet kan – ligesom inden for mange andre områder – ikke løses i et enkelt snuptag, men med afsæt i den viden, vi har, kan vi gå i gang. Og så er det vigtigt, at vi fortsætter med at indsamle mere viden, der skal gøre os klogere på, hvordan vi præcist skal sætte ind.

Noget af det, vi ved, er, at psykisk vold ofte går forud for fysisk vold. Derfor er det positivt, at regeringen er blevet opmærksom på denne form for vold. Både i forhold til at ville kriminalisere psykisk vold og også med det igangværende arbejde i den kommende nationale handlingsplan om vold i nære relationer.

Behovet for at sætte fokus på den psykiske vold bliver bekræftet i en holdningsundersøgelse foretaget af Epinion for Lev Uden Vold. I undersøgelsen er det blot 68 pct. af de 18-34-årige, der angiver at have hørt om psykisk vold, mens det gælder for hele 91 pct. af de 35-55-årige og 93 pct. af danskerne på 56 år og derover.

I holdningsundersøgelsen er danskerne blevet spurgt, om de mener, det kan karakteriseres som psykisk vold, hvis den ene person i et parforhold ydmyger, nedvurderer, kontrollerer eller truer sin partner gentagne gange eller systematisk.

Kun 68 pct. af de 18-34-årige mener, at gentagen eller systematisk ydmygelse, nedvurdering, kontrol og trusler kan være psykisk vold, mens det gælder for 90 pct. af de 35-55-årige og 94 pct. af dem på 56 år og derover.

Undersøgelsen understreger behovet for, at flere unge bliver opmærksomme på psykisk vold og lærer tegnene at kende. Når de unge ikke kender til den psykiske vold, er de nemlig i større risiko for at blive en del af et forhold med både psykisk og fysisk vold.

Det bekræfter tallene fra Statens Institut for Folkesundhed desværre.

Opfordringen fra Lev Uden Vold er derfor, at man i den kommende handleplan sætter fokus på de unge og den psykiske vold. Mere viden, oplysning og flere tilbud om hjælp skal sikre, at de unge får hjælp og siger fra, hvis volden opstår.

Forebyggelse giver mening. For den enkelte og for samfundet. Derfor forebygger vi både bredt og systematisk med lovgivning og pakkeforløb inden for sundheds- og socialområdet. Bl.a. for hjerte- og kræftpatienter. Tiden er nu kommet til, at vi sikrer den samme systematik og brede palet af tilbud til både voldsudsatte og voldsudøvere.

Vi skal også have pakkeforløb til vold i nære relationer. Og mere viden på området skal gøre os klogere på, præcis hvilken udformning hjælpen skal have. Det vil kræve ændringer i lovgivningen, men vi er nødt til at tage tallene alvorligt. Alt andet kan vi ikke være bekendt.

Det skylder vi den kvinde eller mand, der er udsat for volden, men også de børn, der vokser op i frygt og utryghed.