Slå ring om menneskerettighederne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er stærkt bekymrende, at USA trækker sig ud af FN’s Menneskerettighedsråd. Det er endnu et massivt angreb på menneskerettighederne som grundlaget for internationalt samarbejde og et bolværk for fattige og undertrykte mennesker verden over. Menneskerettighederne er det helt fundamentale grundlag for, at vi opfører os ordentligt over for hinanden – og det er vores alles værn mod staters – det være sig regeringer, politi, militær, retsvæsens – overgreb mod os som borgere.

Ofte tror vi, at menneskerettighederne er skabt i og af den vestlige verden og dets værdier. Det er ikke helt rigtigt. Steven L. B. Jensen, forsker ved Institut for Menneskerettigheder, skrev i 2016 en bog om menneskerettighederne.

Og bogen beskriver interessant, hvordan det var lande som f.eks. Jamaica, Filippinerne og Ghana, der var markante medspillere i at definere og udbrede menneskerettighederne. Dermed er rettighederne ikke blot en vestlig ”ejendom”, som vi kan sælge ud af efter behov. Nej, det er et internationalt udviklet grundlag for vores verden i dag.

Desværre ser vi verden over en stigende mangel på respekt for dem. I de 44 lande, hvor Mellemfolkeligt Samvirke arbejder, ser vi dagligt overgreb på menneskerettighederne og et reduceret rum for at agere frit, tale magthaverne imod og organisere sig.

Det ser vi lige nu i Nicaragua, hvor regeringen under ledelse af Daniel Ortega, er ansvarlig for flere end 100 dræbte og 1.000 sårede. Menneskene i Nicaragua kræver respekt for menneskerettighederne, demokrati, frihed og retfærdighed. Og det er netop menneskerettighederne, der er grundlaget for den kritik, der hagler ned over regimet fra internationale institutioner som f.eks. FN, EU og Organisationen af Amerikanske Stater.

Menneskerettighederne er et meget stærkt værktøj til at holde magthavere til ansvar, men kun hvis alle gode kræfter entydigt forsvarer dem. Vi har alle brug for, at samarbejdet mellem lande foregår på et regelbaseret grundlag. Det er vigtigt for Danmark, udviklingslandene, og ikke mindst for alle de mennesker verden over, der lever under autoritære regimer.

FN’s Menneskerettighedsråd er langtfra perfekt. FN er en platform for dialog og samarbejde mellem alle verdens lande. Derfor sidder der lande i rådet, der systematisk undertrykker deres egne folk. Rådet har, grundet dets sammensætning, et meget stort fokus på Israel. Kritikken af Israel er berettiget. Israels undertrykkelse af palæstinenserne og den massive overtrædelse af menneskerettighederne i Gaza skal fordømmes.

Men ligeså skal FN’s Menneskerettighedsråd selvfølgelig fordømme Kinas censur og fængsling af modstandere af regimet, overgrebene i Venezuela og Nicaragua eller kvinders undertrykkelse i Saudi Arabien. Det fylder langtfra nok i rådet. Det er vigtigt, at den årlige status fra rådet om menneskerettighederne er balanceret, og at stærke lande som USA, Kina eller Israel ikke kan undgå kritik.

Danmark søger at blive medlem af FN’s Menneskerettighedsråd fra 2019. Det er godt. Vi skal bruge rådet til at stå sammen om menneskerettighederne. Menneskerettigheder og demokrati står heldigvis som centrale målsætninger i Danmarks udenrigspolitik og udviklingspolitik. De er ikke gudsgivne og kan kun fortsat være et værktøj for undertrykte folk, hvis vi alle støtter op om disse fundamentale principper. Alternativet er, at vi kommer over mod en junglelov, hvor den stærkeste magt globalt og i landene kan gøre, hvad de vil. Det er ikke en lys fremtid for de svageste og undertrykte. Og heller ikke for os selv. Den verden skal vi gøre alt for ikke at skabe.