Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Den ekstra mia. kr. til hospitalerne er stort set brugt, inden pengene overhovedet er afsat

Hvor hospitalerne før skulle leve op til kravet om 2 pct. produktivitetsforbedring for at få del i en særlig pulje penge, skal de fremover leve op til en række krav om f.eks. reduktion i antal sygehusforløb pr. borger.

Arkivbillede: Niels Bo Bojesen

Politikere i både regeringen og i Danske Regioner glæder sig i disse dage over, at de har indgået en aftale om regionernes økonomi for det kommende år.

Men hos os, der repræsenterer de sygehusansatte, er glæden mere afdæmpet. For nok lyder en ekstra milliard til sygehusene som mange penge. Men hvad politikerne ikke fortæller er, at milliarden bliver mere end spist op af højere udgifter til medicin og flere udgifter til de mange flere ældre og nyfødte børn, som de kommende år byder på.

Nærhed skal ikke været et princip, der skal være styrende for økonomien. For dermed bliver det også let styrende for behandlingen.

I løbet af de næste ti år stiger antallet af 80-årige med 58 pct. Samtidig bliver der markant flere kronisk syge. Det giver et enormt pres på sundhedsvæsenet. Det samme gør det stigende børnetal. Den ene milliard kroner dækker dermed knap og nap den demografiske udvikling. Hertil kommer de stigende udgifter til medicin, som regionerne skønner vil løbe op i en stigning på 620 mio. kr. Og selvom de nye behandlingsformer, som vinder indpas i disse år, heldigvis gør flere mennesker raske, så koster de ofte mere end de behandlingsformer, de erstatter.

Det er derfor svært at få øje på, hvordan den ene milliard kroner, som økonomiaftalen tilfører sundhedsvæsenet, skal forbedre behandlingen og sygeplejen for patienter samt vilkårene for de ansatte. Pengene er stort set brugt, inden de overhovedet er afsat. Efter vores vurdering vil den ekstra milliard derfor hverken få patienterne væk fra gangene eller give personalet den tid, de oplever at mangle for at give patienterne bedre behandling og pleje. Vi håber, at politikerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne vil udvise større realitetssans i forhold til sundhedsvæsnets behov for en økonomisk indsprøjtning.

Med økonomiaftalen har politikerne valgt af fjerne kravet om 2 pct. produktivitetsforbedring. Det var på tide.

2 pct.-kravet var med til at køre sundhedsvæsenet af sporet med sit fokus på kvantitet frem for kvalitet i behandlingen. Det gav en skævvridning, som ikke tilskyndte til den mest optimale behandling og pleje af den enkelte patient. Tværtimod oplevede vi, at 2 pct.-kravet skadede kvaliteten af sundhedsvæsenet.

Desværre betyder afskaffelsen ikke, at regionerne går fri af ny statslig styring i form af økonomisk pisk eller gulerod.

I stedet for produktivitetskravet hedder de nye styringsinstrumenter nu nærhedsfinansiering og teknologibidrag.

Hvor hospitalerne før skulle leve op til kravet om 2 pct. produktivitetsforbedring for at få del i en særlig pulje penge, så skal de fremover leve op til en række krav om f.eks. reduktion i antal sygehusforløb pr. borger og en stigning i andelen af virtuelle sygehusforløb for at få del i nærhedsfinansieringen. Eller sagt på en anden måde: Staten vil stadig kræve, at regionerne betaler penge tilbage, hvis de ikke lever op til kravene.

Selvom formålet om nærhed i sundhed er prisværdigt, så er midlet galt. Nærhed skal ikke været et princip, der skal være styrende for økonomien. For dermed bliver det også let styrende for behandlingen.

For os er det afgørende, at patienterne bliver behandlet der, hvor det giver bedst mening, og der, hvor behandlingen og plejen er bedst for den enkelte. Det er dette – og ikke nye statslige præmieringsordninger – der er brug for.

Teknologibidraget bidrager heller ikke til et bedre sundhedsvæsen. Selvfølgelig skal regionerne gøre alt, hvad de kan, for at effektivisere arbejdsgangene og indføre ny teknologi, hvor det er hensigtsmæssigt. Men ny teknologi giver sjældent besparelser fra dag et, og nye behandlingsformer er ikke per definition billigere. Så hvorfor skal staten lave bureaukratiske incitamentssystemer ud af det?

Vil man reelt skabe sammenhæng på tværs af sektorerne, så er det ikke nye præmieringsordninger som styringsinstrument, der er brug for, men derimod en mere ambitiøs model for at skabe fælles ledelse, ansvar og økonomi.

Nye styringsmekanismer og præmieringsordninger risikerer at flytte fokus væk fra, hvad der er den bedste kvalitet for hver enkelte patient. Vi ærgrer os derfor over, at politikerne ikke har turdet stole på, at nye styringsinstrumenter er unødvendige.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vi ønsker at bygge bro og sikre sammenhæng for patienten
Stephanie Lose (V), Ulla Astman (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Heino Knudsen (S), Anders Kühnau (S)
En ny funktion som ”brobyggersygeplejerske” skal skabe langt bedre patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet for at sikre sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende.
Kronik: Vores sygehuse gør det fremragende
Tage Søndergård Kristensen
Det er stærkt bekymrende, at politikere ønsker at eksperimentere med sygehusområdet, som fungerer så godt. Synes politikerne, at erfaringerne med Skat, DSB, Post Danmark eller andre statslige institutioner ligefrem er opmuntrende?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her