Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Folkedomstol og gabestok hører til en anden tid og modvirker skabelsen af den gode leder

Det er derimod vigtigt, at den enkelte virksomhed og organisation er tydelig i sine krav til god ledelsesadfærd.

Artiklens øverste billede
Arkivbillede: Rasmus Sand Høyer

Formanden i Krifa, Søren Fibiger Olesen, har foreslået, at dårlige ledere skal kunne fratages retten til at lede, hvis de i lange perioder skaber mistrivsel og ikke ændrer adfærd. Han mener, at trivselsmålinger, hvor medarbejderne specifikt spørger ind til lederens indsats, skal gøres obligatoriske.

Han sammenligner den konsekvens, der er for læger og advokater, som jo kan få frataget deres praksis, hvis de misligholder deres ansvar. Han mener også, at man bør etablere et landsdækkende register, hvori de sorte får identificeres.

Idéen bakkes op i Jyllands-Posten af tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet Anders Heide Mortensen, som også finder det oplagt at sammenligne med konsekvensen for uduelige advokater og læger.

Ledelse er ikke en disciplin, hvor man bare kan sætte to streger under, hvad der er korrekt ledelsesadfærd. God ledelse er sjældent det samme på tværs af organisationer, afdelinger og situationer eller fra den ene medarbejder til den anden. Faktisk er det usandsynligt, at de, der bedømmer lederen, alle har samme opfattelse af, hvad god endsige uduelig ledelse er.

Når jeg arbejder med lederudvikling, beder jeg ofte et lederteams medlemmer om individuelt at nedfælde, hvilke forventninger de har til egen leder. Samtidig beder jeg teamets leder nedfælde, hvilke forventninger, han mener, der er til ham fra topledelsen.

Vi når gerne frem til samme konklusion. Uudtalte og typisk ambivalente forventninger til lederen er hele præmissen for lederskabet.

Lederen står i et gigantisk krydspres. Det er lederens lod. Og det er netop evnen til at balancere dette krydspres, som lederen er sat i verden for. Det kan man pr. definition ikke gøre lige godt hver gang, og sandsynligheden for, at man skuffer den ene eller den anden, er evident.

Samtidig er det også lederens lod at træffe beslutninger. Beslutninger, som ikke altid er lige populære. Lederen må endda til tider være kompromisløs. Det ligger i opgaven.

Nu skal medarbejdernes trivselsmåling tilsyneladende være styrende for lederens mulighed for at fortsætte sit lederskab. Indrømmet. Det har været en varm forsommer. Jeg ved ikke, om det er varmen, der stiger folk til hovedet, når denne her utiltalende folkesport, hvor det handler om at udskamme andre og sætte dem i gabestok, får frit løb.

Lederen står i et gigantisk krydspres. Det er lederens lod. Og det er netop evnen til at balancere dette krydspres, som lederen er sat i verden for. Det kan man pr. definition ikke gøre lige godt hver gang.

Endnu værre er det, hvem man foreslår som dommere over lederskabet. Hvis man lader det være op til medarbejdernes forgodtbefindende at definere, hvorvidt lederen har gjort det dueligt, er lederens skæbne lagt i hænderne på dem, han er sat i verden for at lede.

Dermed er ledelsesretten ikke bare sat ud af spil, men i virkeligheden vendt på hovedet.

Det bør hverken være en offentlig, central instans eller medarbejderrespondenter, der skal definere, hvad god ledelse er. Det skal defineres i den enkelte virksomhed. Konsekvensen af dårlig ledelse er i forvejen benhård. Vi lever i en tid, hvor rekruttering og fastholdelse af kompetent arbejdskraft er en afgørende parameter for organisationen.


Jeg er tilhænger af godt, nærværende og konsekvent lederskab. Jeg er også tilhænger af medarbejdertilfredshedsmålinger. De giver et godt fingerpeg af den oplevede værdi af lederskabet. Men jeg er også tilhænger af, at målingernes resultater håndteres i et tæt samarbejde mellem organisationens øverste ledelse, den enkelte leder og medarbejderne.

Kun herved sikrer vi den bedst mulige forventningsafstemning i forhold til organisationen, situationen og den ledelsesadfærd, der ønskes udvist.


Det er langt vigtigere, at den enkelte virksomhed og organisation er tydelig i sine krav til god ledelsesadfærd, end at vi udstiller dem, der måske kommer til kort i den temmelig svære og komplekse ledelsesdisciplin.


Folkedomstol og gabestok hører en anden tid til og skaber ikke bedre lederskab.


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.