Israels mærkværdige og ulovlige oprettelse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

JP’s leder 14/5 ”tillykke til Israel” med de 70 år emmer af den sædvanlige kunstige og iscenesatte eufori og begejstring, når det gælder Israel.

Det skinner tydeligt igennem, at det er svært for skribenten at holde grimassen og den uundgåelige dårlige smag i munden, når det obligatoriske ”tillykke” skal udsendes i en tid, da de færreste kan længere være i tvivl om Israels sande natur.

Israels mærkværdige og ulovlige oprettelse skete med løgn, manipulation, overgreb, massakrer og på ruinerne af palæstinensernes land, jord, historie, kultur, rettigheder og ressourcer. Hvordan kan Israels skabelse romantiseres, når denne skabelse foregik for næsen af hele verden, der blot så til eller så den anden vej, i håb om at det hele ville blive glemt, især af dem, det gik ud over: det palæstinensiske folk.

Hvordan kan Israels skabelse tages for givet og som den selvskrevne guddommelige ret, når der i over 70 år er blevet argumenteret for den ved at hive ældgamle religiøse skrifter, der går 3.000 år tilbage i tiden om, at en vis ”gud” forærede nogen landet som en ”gave fra himlen”.

De forfærdelige scener siden 30. april – da palæstinenserne indledte deres fredelige protester – og netop på dagen for lederens ”tillykke” og de seneste dage og uger er endnu en påmindelse om det regulære overgreb mod et helt folk. Billeder af civile palæstinensere, der bliver mejet ned af de israelske snigskytter og besættelsessoldater kan ikke længere misforstås.

Men Israel har i årtier begået systematisk drab på palæstinenserne – faktisk siden sin oprettelse på det land, der har været palæstinensernes i århundreder.

I historien har der intet været om, at selve skabelsen af Israel var i sig selv en ”undskyld for sidst” fra Vestens side ifm. den dårlige samvittighed efter de omfattende antisemitiske bølger i Europa gennem generationer, der kulminerede med nazisternes forbrydelser. Selv herefter blev jøder betragtet som et ”problem” og en ”belastning” og den klassiske europæiske antisemitisme lever fortsat – om end under overfladen.

”Problemet” blev dermed og yderst belejligt – for Europa og stormagterne – blot skubbet videre til Mellemøsten. Palæstina og palæstinenserne var det perfekte offer for at redde Europa fra såvel flygtningeproblemet som skammen. Her 70 år efter forsøger palæstinenserne fortsat at råbe verdenssamfundet op om deres tabte land, jord og hjem.

Men hermed et tillykke til Israel med 70 år med undertrykkelse, forfølgelse, etnisk udrensning, mord og forskelsbehandling mod et helt folk.