Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Patienter med blodprop i hjernen risikerer ikke at kunne få den bedste behandling

Der mangler sengepladser, operationsstuer og specialister til at bruge ny behandlingsmetode.

Pludselig var Sørens liv dømt til at blive et helt andet. Søren er ellers midt i livet. 47 år og i fuld gang med både karriere og et liv fyldt med fritidsaktiviteter. Men så kom blodproppen i hjernen. En så stor blodprop, at det hidtil næsten automatisk har betydet det samme som et liv med varig hjerneskade.

Og et anderledes liv. For det er oftest et liv, hvor du ikke længere er en del af arbejdsmarkedet. Et liv, hvor der er mange ting, du ikke længere kan. Og måske endda et liv, der snart er slut. Mange med en stor blodprop i hjernen risikerer nemlig, at livet også forkortes.

Men i Sørens tilfælde er historien endt anderledes. Og historien er på forunderlig vis endt som en historie fra fremtiden.

Der mangler sengepladser, operationsstuer og specialister.

Takket være nye forskningsresultater og en behandlingsmetode, der kan hjælpe mange flere, der rammes af en stor blodprop i hjernen, er Søren nu på vej tilbage til livet. Og med mulighed for både drømme og spændende personlige mål. Forløbet er endda vist på tv. Historien er samtidig en øjenåbner for sundhedspersonale og planlæggere. Og den bør også være en vigtig øjenåbner for vores politikere.

Behandlingsmetoden trombektomi kan fremover hjælpe mange flere, der rammes af en stor blodprop i hjernen. Og Sørens historie er et godt eksempel.

Efter gængse retningslinjer var skaden efter en stor blodprop i hjernen for stor. Og tiden for at kunne lave en succesfuld behandling var overskredet. Men takket være ny viden er der nu rykket ved, hvem og hvor mange der kan behandles med succes. Og sådan er det også gået i Sørens tilfælde.

Med den nye viden er vi dermed i stand til at redde mange flere danskere. Og grænsen for, hvad vi kan, er endda ikke nået. Om kort tid vil vi stolte kunne konstatere, at vi har mulighed for at redde endnu flere. Det er et fantastisk stærkt budskab, men åbner også op for et alvorligt dilemma, der virkelig udfordrer: Hvordan skal vi sikre, at patienter, der skal få gavn af den nye viden om trombektomi, virkelig kommer i betragtning til behandlingen? Egentlig burde det være en selvfølge. Men det komplicerede i denne sag er, at det ikke kun drejer sig om at udskrive ny medicin.

Folk skal behandles med trombektomi på en specialiseret hospitalsafdeling. Vi udnytter allerede kapaciteten på disse hospitalsafdelinger til det yderste. Så lige nu er der ikke plads og ressourcer til at udnytte den nye viden. Der mangler sengepladser, operationsstuer og specialister.

At kalde denne situation for et paradoks er vel en mild konstatering. Vi ved nu, hvordan vi kan behandle patienter med succes. Vi har mulighed for at redde flere hundrede personer ekstra hvert år. Men vi har ikke kapaciteten i systemet.

Der er brug for, at både politikere og fagfolk i fællesskab handler hurtigt.

Når man får en blodprop i hjernen, er der stor risiko for en række alvorlige følgevirkninger, der vil præge resten af ens liv og belaste hele ens familie. Når der nu er en behandling, der rent faktisk kan redde flere hundrede fra at havne i denne situation, er det da næsten ubærligt, hvis vi ikke tilpasser vores sundhedssystem.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.
Annonce
Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her