Drengeomskæring uden problemer

I JP 23/1 fremstiller sognepræst Erik Søndergård jødisk drengeomskæring som meget problematisk og skadeligt. Det er det ikke. Jødisk drengeomskæring har været praktiseret i Danmark i næsten 400 år uden problemer.

Samtidig mudrer Erik Søndergård billedet yderligere ved at koble sin kritik af jødisk drengeomskæring til den amerikanske kosmetikindustris cellehøst, hvilket er fuldstændig irrelevant i dansk sammenhæng og i forbindelse med jødisk drengeomskæring.

Erik Søndergård har ret i, at ritualer kan ændre sig over tid. Men hvis ændringen skal være meningsfuld og holdbar, skal den komme indefra, ikke presses igennem med forbud og kriminalisering.

Erik Søndergårds forslag om at ændre det jødiske drengeomskæringsritual viser tydeligt, at han ikke aner, hvilken betydning ritualet og det at være omskåret indeholder for os.

For næsten alle jøder står det at være omskåret – i modsætning til, hvad de fleste majoritetsdanskere forestiller sig – som noget meget positivt. Det opleves som en meningsfuld og essentiel identitetsmarkør, også af mange areligiøse jøder.

For de fleste jøder symboliserer omskæringen, at man er en del af noget, der er større end en selv. En historie. Et folk. En skæbne. Et konkret fællesskab i nutiden. En livsanskuelse, som man værdsætter og derfor ønsker at give videre til de kommende generationer.

Erik Søndergård er langtfra den første, der op gennem historien har følt trang til at give sit personlige bud på, hvordan jøder bør forandre sig, og hvordan jødiske ”problemer” kan løses.

Vi foreslår, at Erik Søndergård sætter sig ind i, hvordan drengeomskæringsritualet opfattes af os, der faktisk lever med det. Måske vil det afhjælpe nogle misforståelser og nuancere de skråsikre holdninger.