Det hjælper at hjælpe

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Der er hverken overskud psykisk eller økonomisk til at holde jul i år.« Sådan skriver flere kvinder, der i årets løb har været gennem nogle hårde ting, og som samtidig slås med en skrøbelig økonomi, til os.

Emma er en af de kvinder. Hun boede sammen med sin kæreste, og de skulle snart have deres første barn. Men så stoppede alt det, som for de fleste er en stor lykke. Kæresten gav sig til at drikke, han ville ikke have barnet alligevel, og han smed Emma ud af lejligheden. Dér stod hun så. Højgravid og uden noget hjem til sig selv og den lille pige, som hun fødte lidt senere. Over hals og hoved måtte Emma finde et nyt sted at bo – og hun står i dag med en ødelagt økonomi og stor tristhed. Derfor er det nu umådeligt svært for Emma at få hverdagen til at hænge sammen for hende og hendes lille datter.

Kan socialhjælp til for eksempel en kvinde som Emma betale sig? Det spørgsmål får jeg af og til. Bliver familierne ikke bare hængende i deres sociale problemer alligevel? Gennem mange år har Rigsrevisionen kritiseret dansk socialpolitik for, at der ikke er et godt nok kendskab til effekterne af de sociale indsatser. Og jeg giver rigsrevisorerne ret: Vi ved stadigvæk ikke nok om effekterne.

Men vi famler ikke helt i blinde, og når det gælder Mødrehjælpens indsats: tværtimod. I Mødrehjælpen måler vi effekterne af alle rådgivningsforløb. Vi kan se, hvem der får det bedre. Og vi kan hurtigt identificere den – heldigvis lille – gruppe af brugere, som ikke drager nytte af vores hjælp. Derefter kan vi justere hjælpen til den eller bringe den videre til andre hjælpeinstanser. At kende effekterne af egne indsatser er i mine øjne en etisk forpligtigelse, man har som socialarbejder.

Også på samfundsniveau er der konkrete eksempler på virksomme indsatser. I sidste uge offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) nye tal, der viser, at mindst 25.000 børn i Danmark lever i familier, hvor indkomsten efter skat er mindre end minimumsbudgettet. Det er mange børn! 7.200 af dem lever ovenikøbet i familier, der i to år eller mere har levet med en indkomst under minimumsbudgettet. Men analysen fra RFF viser også, at over 90 pct. af de familier, for hvem det lykkes at komme ud af fattigdommen, faktisk klarer sig godt. Det er altså bestemt ikke håbløst at hjælpe familierne. Og hjælpen til børnefamilierne er meget vigtig. To år med dårlig økonomi kan de fleste voksne overskue. Men for børn er to år uoverskueligt lang tid.

Lad mig vende tilbage til Emma. Hun har søgt om julehjælp hos Mødrehjælpen, og jeg håber, at vi får samlet et tilstrækkeligt beløb ind i år, så vi kan støtte hende og de mange andre, der er berettiget til støtte fra os. Det er en håndsrækning, der rækker langt ud over en god jul for hende og hendes datter. Vores julehjælp består nemlig både af økonomisk hjælp til en gave og til julemad og af et tilbud om rådgivning. Hvis hun vil, kan Emma få personlig, målrettet rådgivning fra Mødrehjælpens erfarne socialrådgivere. De kan hjælpe hende til at komme tilbage på sporet – og få overskud til at være den dejlige mor, som hun drømmer om at være.

Jeg er sikker på, at det vil hjælpe Emma, fordi vi kan se, at vores tilbud om kombineret julehjælp og rådgivning virker. Mange benytter sig af den mulighed. Og sidste år var under 20 pct. af ansøgerne til Mødrehjælpens julehjælp gengangere fra sidste år. Kort sagt: Der er masser af gode eksempler på, at både socialhjælp og julehjælp virker.

God jul!