Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ordentlig kreditvurdering er påkrævet – også ved kviklån

En grundig kreditvurdering er vejen frem, når forbrugerne skal undgå at blive fanget i en stor gældsbyrde.

Med jævne mellemrum drøfter pressen, politikerne, interesseorganisationer og virksomhederne, om kravene til kviklåneselskaber skal strammes. Den seneste stramning var indførelse af en 48-timers betænkningstid for forbrugeren. Hensigten bag loven var »at give forbrugeren mulighed for at overveje lånebehovet og lånet og eventuelt afsøge markedet for alternative finansieringskilder.«

De nye regler gælder imidlertid kun for lån med en løbetid under tre måneder. Det har ført til, at mange udbydere af såkaldte kviklån nu har forlænget disse låns løbetid og dermed omgår politikernes hensigt med at give forbrugerne bedre mulighed for at tænke sig om, inden de optager et lån. Vi er enige med erhvervsministeren om, at der skal ses på, hvordan denne omgåelse kan stoppes.

Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark mener, at en ordentlig kreditvurdering er vejen frem, når forbrugerne skal undgå at blive fanget i en stor gældsbyrde. Låneudbydere, forbrugere og samfund har alle en fælles interesse i, at kun de, der kan tilbagebetale et lån, får et lån. Hvad enten det er i banken eller hos et kviklåneselskab.

Al långivning skal bygge på en ordentlig kreditvurdering. Det kræver lovgivningen også.

Der er selvfølgelig situationer, hvor det at tage et mindre lån er en fornuftig økonomisk beslutning, f.eks. hvis forbrugeren har brug for at få en computer til at færdiggøre sin uddannelse. Eller hvis man pludselig står uden tag over hovedet og skal have hjælp til indskud til en ny lejlighed.

Desværre er der også situationer, hvor forbrugere får optaget unødvendige og dyre lån, de ikke kan tilbagebetale, og derfor ender i en økonomisk ruin og med en anmærkning som dårlig betaler hos RKI.

Når et kviklåneselskab eller en bank skal yde et lån, skal de se på, om kunden har evnen og viljen til at betale lånet tilbage. Det kaldes en kreditvurdering. Jo større lånet er, jo længere ned i kundens økonomi skal udlåner. En ordentlig kreditvurdering er alfa og omega for udlåner. Også for forbrugeren. Det sikrer, at lånet passer ind i økonomien og øger sandsynligheden for, at lånet kan blive tilbagebetalt.

Loven fastlægger, at forbrugerens kreditværdighed skal vurderes på grundlag af fyldestgørende oplysninger. Fyldestgørende oplysninger er f.eks. forbrugerens seneste lønsedler, budget, seneste årsopgørelse fra Skat og kreditinformation fra relevante debitorregistre som f.eks. RKI.

Er forbrugeren allerede registreret i RKI, betyder det, at forbrugeren ikke har betalt sine regninger eller afdraget som aftalt på et lån. Så skal der siges nej til yderligere lån. Dertil kommer, at bankerne har en pligt til at sætte sig grundigt ind i den enkelte forbrugers økonomiske forhold og rådgive forbrugeren.

Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark forbrugerne til, at man taler med banken, hvis man har brug for et lån. Banken vil sammen med forbrugeren gennemgå økonomien og finde en løsning, hvis det er muligt. Siger banken nej, skal forbrugeren overveje grundigt om et dyrt kviklån er den rigtige løsning.

Hvis banken har sagt nej – så er det et klart signal om, at økonomien ikke kan bære det. Og da slet ikke hvis renten og omkostningerne er så høje som på et kviklån. Det bedste råd vil i stedet være at spare lidt op hver måned, så man kan vise banken, at man faktisk er fornuftig med sine penge og kan tilbagebetale et eventuelt nyt lån.

Et lån uden ordentlig kreditvurdering kan være starten på en stor gældsbyrde. Det er hverken i låneudbydernes, forbrugernes eller samfundets interesse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Venstre ved du, hvor du har?

Det klare politiske projekt står noget forpjusket i Venstre. Det samme kan siges om S, og uklarheden kan føre til en ny type valgkamp.

Kronik: Mere Danmark i Europa – mere Europa i verden

Morten Løkkegaard
Dansk Europa-politik er og bliver ikke et nulsumsspil, hvor mere EU automatisk fører til mindre Danmark. Det er rent ud sagt noget vrøvl, som danske nejsigere har haft alt for let spil med gennem årene.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Blog: Kæmp for danske interesserer og drop EU-Kommissionen

Anders Vistisen
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i Brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her