Bakker ikkevestlige indvandrere op om velfærdsstatens centrale værdier? Og er det vigtigt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvorvidt ikkevestlige indvandrere deler såkaldte ”danske værdier” er et tilbagevendende tema, som der er blevet sagt og skrevet meget om, og som der langtfra hersker enighed om.

Her vil jeg snævre debatten noget ind og zoome ind på spørgsmål om, i hvilket omfang ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i det samme omfang som majoritetsbefolkningen bakker op om en række af den danske velfærdsstats centrale værdier – her forstået som pligten til at arbejde, ligestilling mellem kønnene, opbakning til offentligt finansieret velfærd samt solidaritet over for de dårligst stillede i samfundet.

Hvorfor er det et vigtigt tema at få belyst? En stadig større andel af den danske befolkning har indvandrerbaggrund, og spørgsmålet er i forlængelse heraf, om de også støtter op om den måde, den danske velfærdsstat er indrettet og organiseret på. Hertil kommer, at de gennem en række valg og fravalg, deres brug af velfærdsstatens institutioner samt stemmeafgivning ved folketings-, kommunal- og regionsvalgene er med til at præge den danske velfærdsstats fremtid (på linje med befolkningen mere generelt).

I hvilket omfang ikkevestlige indvandrere og efterkommere bakker op om en række af den danske velfærdsstats centrale værdier er blevet belyst med afsæt i en spørgeskemaundersøgelse indsamlet i 2014 blandt et repræsentativt udsnit af majoritetsbefolkningen samt de fem største ikkevestlige indvandrergrupper i Danmark (Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Irak og eks-Jugoslavien) og deres efterkommere.

Resultaterne herfra viser, at der hersker udbredt konsensus om og opbakning til den danske velfærdsstats centrale værdier – at man har en pligt til at arbejde, kønsligestilling, en offentlig sektor, der spiller en central rolle i opgaveløsningen, samt en omfordelende velfærdsstat, der tager sig af de dårligst stillede. Der optræder nogle mindre forskelle grupperne imellem, men de ændrer ikke på det overordnede billede. Den udbredte opbakning til disse værdier blandt ikkevestlige indvandrere, efterkommere samt danskere kan ikke alene henføres til egeninteressehensyn (f.eks. at nogle grupper i højere grad er afhængig af velfærdsstatens ydelser end andre).

Skal den udbredte konsensus anses som betryggende eller bekymrende? I den offentlige debat er der mange fortalere for, at der bør herske konsensus om en række såkaldte ”danske” værdier. Er det også vigtigt, når det gælder velfærdsstatens centrale værdier?