Danmark er socialistisk
FORLEDEN blev jeg pludselig vækket foran fjernsynet. Dér, på skærmen lige foran mig, tonede en kinesisk universitetsansat frem og udtalte de forbløffende ord: »Kina er ikke så socialistisk som Danmark.«
Ikke så socialistisk som Danmark? Er vi virkelig kommet så langt derud, at Danmark er mere socialistisk end Kina?
For noget tid siden var jeg til et møde, hvor en kendt politiker med baggrund i finansverdenen fortalte om et møde, han havde haft med repræsentanter fra et af de nye demokratier i øst.
Efter at have forklaret disse repræsentanter, hvordan vi her i Danmark fører økonomisk politik, blev han mødt med følgende udtalelse: »Det kan vi ikke bruge til noget, for vi er ikke socialister.«
Kære vælgere: Det er altså ikke indvandring, integration, kriminalitet, EU, børnefamilierne, de ældre, de syge, sundhedsvæsnet, og hvad vi ellers kan finde på, som er hovedproblemet her i landet anno 2005.
Socialistisk demokrati
Hovedproblemet er, at Danmark er blevet det mest socialistiske land i verden - i hvert fald i den demokratiske del. Vi har i forhold til indbyggertallet verdens største stat og verdens højeste skat.
Burde det ikke være valgkampens hovedtema?
I 1975 udtalte Poul Schlüter på Det Konservative Folkepartis landsråd, »...at det offentliges magt er for stor. Nu skal vi en anden vej for at få den naturlige balance, som mennesker har lyst til at vedkende sig. Det største sociale problem i Danmark nu er nemlig, at folk med almindelige indtægter betaler for meget i skat. Så lad os sige det og arbejde for at få det ændret.«
Dengang for næsten 30 år siden var den offentlige sektor ca. halvt så stor som i dag, og skatten betragtelig lavere.
Så hvis Poul Schlüters ord var rigtige dengang, må de være endnu mere rigtige i dag.
Det er der imidlertid ingen, som har opdaget - og slet ikke politikerne. Vi har i forhold til indbyggertallet fået opbygget verdens største stat og verdens dyreste offentligt finansierede velfærd. Logikken synes at være, at da det danske velfærdssystem er det dyreste i verden, må det også være det bedste.
Fremtidens problemer
Der er imidlertid én ting, som bliver overset, når man roser det danske velfærdssystem, og det er, at det netop ikke har vist sin overlegenhed, når det gælder globaliseringen.
Hvordan tror politikerne, at vi i fremtiden kan klare os i den internationale konkurrence, når priserne på vore varer skal dække omkostningerne til verdens største stat i forhold til indbyggertallet?
Det danske velfærdssystem har heller ikke kunnet integrere sine indvandrere. Når enhver ved ankomst til landet kan blive forsørget fra den første dag uden at yde noget til gengæld, tiltrækker et sådant system mennesker, som ønsker at nyde frem for at yde.
Burde være hovedtema
Det er her, det egentlige integrationsproblem ligger, nemlig at den danske forsørgermentalitet i sig selv forhindrer, at mange indvandrere bliver ordentligt integrerede i det danske samfund.
Derfor burde valgkampens hovedtema være, at vores velfærdssystem ikke er egnet til den globaliserede fremtid, fordi det er for socialistisk.
Gid jeg her under valgkampen ville blive vækket foran fjernsynet ved, at en fremtrædende politiker tonede frem på skærmen og gentog Schlüters ord fra 1975 og sagde:
»Det offentliges magt er for stor. Nu skal vi en anden vej for at få den naturlige balance, som mennesker har lyst til at vedkende sig.«