Lykketofts dolkestødslegende
EN VÆSENTLIG årsag til, at nazisterne kom til magten i Tyskland, var den såkaldte "dolkestødslegende": At Tyskland ikke tabte Første Verdenskrig på slagmarken, men at soldaterne blev underløbet af jøder, socialister og andre på hjemmefronten.
På valgnatten kunne vi høre Mogens Lykketoft lægge kimen til en ny dolkestødslegende: At socialdemokraterne ikke tabte valget på grund af deres politik, men fordi partiet ikke kunne komme til orde i medierne.
Men det gælder i hvert fald ikke for to medier, Danmarks Radio (DR) og Jyllands-Posten (JP).
Fri adgang
Socialdemokraterne og den øvrige opposition havde samme adgang til DR som regeringen. Men ikke nok med det, oppositionen fik masser af indirekte støtte. I DR var der således under hele valgkampen som altid fri adgang for alle mulige grupper og enkeltpersoner til at berette om, hvor elendigt det står til i Danmark, og som altid mundede det ud i, at det er den borgerlige regerings skyld på grund af skattestoppet.
Så sent som på selve valgdagen fik Forbrugerrådets direktør lov til at kritisere regeringen sønder og sammen, fordi rådet ikke længere havde penge til at deltage i en række råd og nævn, og i TV Avisen umiddelbart før den afsluttende partilederdebat søndag aften kunne vi høre om regeringens nedskæringer på lærerseminarierne, hvor seerne så selv kunne trække linjen til de dårlige resultater i PISA-undersøgelsen.
Heller ikke den evindelige kritik af regeringens indvandrings- og integrationspolitik blev der lagt låg på, efter at der var udskrevet valg.
Omvendt gælder det, at vidste man ikke, at JP er en borgerlig avis, så kunne man kun se det i lederen. Mange artikler under valgkampen var absolut ikke til fordel for de borgerlige, og socialdemokraterne og den øvrige opposition var solidt repræsenteret gennem politikerindlæg og læserbreve. Det var flot og en forskel til den nu hedengangne Social-Demokraten/Aktuelt, som end ikke kunne omtale et færdselsuheld, uden at det skete gennem partipolitiske briller.
Støtte til oppositionen
Oppositionen manglede jo heller ikke støtter uden for medieverdenen. Fagforeninger og lejerforeninger har absolut ikke siddet på hænderne under valgkampen, og de såkaldte vismænd gik massivt ind i valgkampen på oppositionens side gennem kritik af regeringens jobpolitik og skattestop.
Når man yderligere ved, at 70 pct. af de offentligt ansatte formentligt stemte på oppositionen, måske endda flere på grund af Lykketofts langtidsgaranti mod afskedigelser i forbindelse med kommunalreformen, og næppe mange indvandrere stemte borgerligt, så kan det undre, at valgresultatet blev, som det blev.
I øvrigt er det spørgsmålet, om Lykketofts garanti ikke ville være i strid med det grundlovssikrede kommunale selvstyre. En ting er, at det kommunale selvstyre ifølge § 82 "under statens tilsyn...ordnes ved lov", men det betyder næppe, at staten totalt kan sætte kommunernes selvstyre på personaleområdet ud af kraft.