Grindedrab en tradition

»FÆRØERNE er kun en klippeø i Atlanten. Vi vil tvære dem ud. Det kan måske tage et år eller to, men vi vil få vores vilje.« Sagt af en rabiat kvinde ved navn Lisa Destefano og medlem af den endnu mere rabiate miljøorganisation Sea Sherpard Conservation Society.

Danske produkter

Hendes udsagn stod på forsiden af JP 17/5, hvor organisationen i en meget interessant artikel bebudede en kampagne mod danske produkter i udlandet, hvis den danske stat ikke får færingerne til at stoppe deres grindedrab.

Jamen herregud. Tosser er der nok af i denne verden.

Svækker tilliden

Og tilsyneladende er der masser af den slags personer i organisationen Sea Sherpard, hvis budskaber og aktioner i høj grad svækker tilliden til de seriøse grønne organisationer, der bygger på fornuft frem for forskruede følelser og personlige pr-ambitioner.

Fakta er jo, at der er masser af grind i det nordlige Atlanterhav. Derfor har det færøske grindedrab ingen betydning for bestanden og dens overleven. Jeg har selv oplevet grindedrab på Færøerne - og det er et blodigt skue for os danskere, hvis nærmeste kontakt til de hjemlige slagterier begrænser sig til kødpakkerne i supermarkedernes kølediske og beretninger om tremmekalve på kz-tur til Holland.

Men man kommer ikke uden om, at grindedrab for færingerne er en så indbygget tradition, at alt andet arbejde på øerne stopper, når der er udsigt til grind og fyldte kummefrysere. Det kan og skal vi ikke lave om på.

Pres fra galninge

Men det er uhyggeligt, at en tysk supermarkedskæde som Aldi har bremset salget af danske fiskeprodukter efter pres fra miljøgalningene. Derfor er der al mulig grund til at tage organisation og dens misinformation alvorlig, hvis dens kampagne får vind i sejlene.