Hvor slemt står det til i hovedstaden?

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, har analyseret hovedstadens konkurrenceevne på en række punkter. Herunder gengives de centrale punkter, hvor hovedstadsområdet ifølge OECD har et problem:

Vækst og velstand

Hovedstadens konkurrenceevne er under pres. Andre storbyer har højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder f.eks. Stockholm, Helsinki og Oslo. Det er en særlig udfordring, fordi hovedstaden er generator for hele landets vækst. Over halvdelen af Danmarks BNP skabes i hovedstadsområdet.

Uddannelse

Der er færre fhøjtuddannede i hovedstadsområdet end i byer som Stockholm, Helsinki og Washington. Det skyldes blandt andet, at 24 pct. af de 15-årige folkeskoleelever i Københavns Kommune er dårlige læsere. For tosprogede er tallet 51 pct. 95 pct. af de unge starter på en ungdomsuddannelse, men kun 79 pct. gennemfører. Danskerne bruger for lang tid på uddannelse - halvandet år mere end OECD-gennemsnittet.

Udenlandsk arbejdskraft

Hovedstadsområdet er for dårlig til at tiltrække arbejdskraft fra udlandet sammenlignet med eksempelvis Amsterdam og Stockholm. Der er relativt få højtuddannede, studerende og forskere blandt tilflytterne. Den høje marginalskat er en væsentlig årsag til problemet. De få højtudannede tilflyttere forlader ofte Danmark igen på grund af skattetrykket. Samtidig er karrieremulighederne begrænsede, da der er få store internationale virksomheder i hovedstadsområdet.

Integration

Indvandrernes ressourcer kommer ikke samfundet nok til gode. Indvandrerne har markant højere arbejdsløshed end etniske danskere. 25 pct. af ikke-vestlige indvandrere i job er "overkvalificerede" mod kun 15 pct. af etniske danskere. OECD peger desuden på en stigning i voldskriminaliteten.

Bolig

Almindelige mennesker har ikke råd til at bo i hovedstaden. Huspriserne er firedoblet fra 1997 til 2007. Der bygges for få boliger, og der er lange ventelister til almennyttige boliger. En familie med en årlig indkomst på 600.000 kr. skal flytte 50 km væk fra København for at få råd til en passende bolig. Der skal bygges 75.000 nye boliger inden 2017.

Transport

S-togsnet og jernbanenet er fuldt udnyttet. Antallet af passagerer vil vokse med 34 pct. frem mod 2020. Hvis der ikke flyttes passagerer fra bil til offentlig transport, vil der komme massive problemer. Alene i 2007 steg biltrafikken med 10 pct. Hovedstaden er ikke koblet på det europæiske højhastighedsnet, og lufthavnens position er under pres. Det er et problem, fordi gode, eksterne trafikforbindelser er vigtige for konkurrenceevnen.

Politisk handlekraft

Den politiske handlekraft er svækket. De statslige rammer og regler er ufleksible og indskrænker kommunernes og regionens handlekraft og bestemmelse. Der mangler koordinering mellem aktørerne i hovedstaden og samarbejde med andre større byer. Københavns Kommunes nuværende styreform er ineffektiv. Det regionale og lokale niveau i hovedstaden er svækket med strukturreformen. Det står i modsætning til resten af OECD, hvor niveauerne styrkes i disse år.

Kilde: OECD-rapport om hovedstadsområdets konkurrenceevne

Deltag i debatten herunder: