Fortsæt til indhold
Debat

Paragraf 67 og islam

JEG HAR længe tænkt over, hvad grundlovens § 67 om religionsfrihed egentlig omfatter og i hvert fald, hvad grundlovsfædrene har ment med den.

Af Bent Christensen, pastor emeritus, dr. theol., formand for DF Lolland, Fuglsevej 5, Holeby

Og jeg kunne godt tænke mig at se, hvad vore forfatningseksperter vil sige til de spørgsmål, jeg her stiller selv om jeg ikke har den store tillid til, at de vil være i stand til, have lyst eller mod til at behandle dem seriøst og uhildet.

Når der for det første står, at Borgerne har ret til, er der så ikke tænkt på selve landets befolkning? Dvs. på situationer, hvor der hos en gruppe af borgere her i landet danner sig et nyt religiøst tankesæt med dertil hørende behov for en anderledes gudsdyrkelse. Eller sagt på en anden måde: Indebærer grundlovens § 67 en pligt for det danske samfund til at åbne grænserne for masseindvandring af tilhængere af andre religioner?

Retten til gudsdyrkelse

Og når der for det andet står, at den ret, der er tale om, er retten til at »forene sig i samfund for at dyrke Gud«, omfatter det så et hvilket som helst idékompleks, inden for hvilket man påberåber sig at dyrke Gud? Nej, det gør det ikke, for anden halvdel af paragraffen lyder jo: »dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.«

Det afgørende er så, om den offentlige orden også kan betyde samfundsordenen, så at f.eks. en lære, der går imod religionsfriheden og dermed grundloven selv ikke er omfattet, ja, en lære, som findes i en hellig bog, der side op og side ned påbyder kamp mod og undertrykkelse af anderledes troende, og en lære, som overalt, hvor den hersker, medfører religiøs ufrihed og megen anden elendighed.

Er indvandrings-islam (egentlig) omfattet af grundlovens § 67?