Om totalitarisme

JEANE J. Kirkpatrick, der døde sidste år, skrev i slutningen af 1970erne artiklen Reflections on Totalitarism, Tanker om totalitarisme, om denne -isme, totalitarismen, som, hun bemærker, er et af de få begreber i den politiske tænkning, ingen frivilligt hæfter på sig selv.

Hun blev senere, i 1980erne, USAs FN-ambassadør og medlem af det nationale sikkerhedsråd under præsident Ronald Reagan (men i øvrigt stadig medlem af det demokratiske parti, ikke Reagans republikanske) for bl.a. artikler som denne.

Et totalitært regime, skriver Kirkpatrick, er et regime, der ikke kendetegnes ved antallet af dets ledere eller, hvordan det kom til magten, men ved de mål, det har, og at disse mål gennemtvinges med magt. Og de mål ligger for et regime drevet af en totalitær ideologi slet og ret inden for hele samfundslivet, økonomien, kulturen og menneskers sjæleliv, ja alt. Og menneskers personlighed og sjæleliv måske først og fremmest.

Kirkpatrick bemærker korrekt, at Karl Marx og hans disciple, trods al deres snak om økonomisk determinisme, arbejdsværditilvækst m.m., jo i virkeligheden aldrig var særligt interesserede i materielle og økonomiske forhold; derimod menneskers moralske og sjælelige tilstand.

Om Hitler hedder det, at »idealiserede tyskere dannede grundlaget for en ny religion«. Og må man tilføje: En religion, hvor folk vitterligt var inden- eller udenfor, og hvor Hitlers foragt for Tysklands faktiske, konkrete tyskere var beskæmmende, bemærker Kirkpatrick i en af de mest indlysende, men desværre også mest oversete iagttagelser angående Hitler og hans bog Mein Kampf.

Nu er det så spørgsmålet, om man må og kan kalde islam for en totalitær ideologi/religion. Ikke, som Svend Auken m.fl. naturligvis vil dreje Søren Krarups ord, om samfulde 200.000 muslimer i Danmark er totalitære umennesker, men som Krarup sagde om islam er totalitær.

Efter Kirkpatricks glimrende definition og behandling af begrebet, og sådan som vi i øvrigt har brugt ordet altid, er islam klart totalitær, og de islamiske regimer totalitære.

Anvisninger om alt

Islam omfatter alt og gennemtvinger det med magt, hvor det er muligt. Der er anvisninger angående alt lige fra de største af livets spørgsmål, til de mest trivielle af dagligdagens gøremål, om hvad man skal og må spise og ikke spise, med hvilken hånd man skal tørre sig i enden osv.

Som marxismen havde rædselsfuldt forkvaklede økonomiske teorier, rummer også islam f.eks. en anvisning til fastsættelse af renten, nemlig til 0 pct. Som i nazismen er der intet andet end foragt for mennesker, som de spontant og reelt er, men en ophøjelse af idealiserede mennesker, der udfører denne eneste sande ideologis gerninger og har dens tanker og sprogbrug inde i hovederne.

Ingen skal tage friheden

Og som både marxismen og nazismen de facto, har islam de jure, indskrevet i sin grundbog, Koranen, dødsstraf over dissidenter.

I min familie bøjede man sig aldrig en millimeter for de to førstnævnte, og jeg gør heller ikke for den seneste inkarnation af totalitarisme i europæisk politik, og lad mig gøre det helt klart, at uanset hvad Svend Auken, radikale politikere, EUs organisationer m.v. siger og truer med, skal ingen komme og tage friheden i sproget fra mig marxismen, nazismen og islam, med deres totalitære symboler, det være sig hammer og segl, hagekors, tørklæder eller andet, kalder jeg totalitære ideologier, som har skabt, hvad jeg benævner som totalitære stater.