Trosbekendelse i centrum
TAK FOR en udmærket leder, "Kirke i knibe" (Jyllands-Posten 18/9). Det er helt rigtigt at sætte den apostolske trosbekendelse i centrum; det er typisk den, konfirmander skal lære udenad sammen med Fadervor.
Folkekirkens præster er dog forpligtede på mere end det: Yderligere to trosbekendelser (symboler), hvoraf den vigtigste kaldes "Nicænum".
Den blev brugt ved bispevielsen forleden i Maribo og står som fodnote i Den danske Salmebog. Et meget vigtigt bekendelsesskrift er også "Den augsburgske Bekendelse", et ret langt teologisk skrift.
Det er omsider blevet muligt at købe den danske folkekirkes bekendelsesskrifter samlet i bogform.