Debat: Indberetningspligt ikke nok

Debatindlæg i Jyllands-Posten 25 september 1997.

I ET indlæg i JP 18/9 kalder dommerforeningens formand, Jes Schiøler,mine udtalelser til avisen 9/9 for "så personlige og ubeherskede," at han normalt ikke ville reagere på dem. Argumentationsmåden fra Jes Schiølers side er velkendt fra den kant: Lad os kaste forsmædelighedens lys over den formastelige, der drister sig til at kritisere os dommere.

Jes Schiøler forbigår ganske, at der i Domstolsudvalget var flertal for denne offentliggørelse, og at Justitsministeriets kardinalargument for ikke at følge flertallets forslag var det falske argument, at ellers ville dommere blive undergivet en særordning, som ikke gælder for andre i det danske samfund.

Isoleret set er argumentet korrekt, men såvel Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget som Jes Schiøler negligerer, at det er ganske uden betydning for det spørgsmål, der debatteres.

Jeg vil naturligvis ikke bestride, at såfremt dommeres biindtægter skal offentliggøres, vil det indebære en ordning, der ikke gælder for andre i det danske samfund. Sagen er blot den, at dette argument ikke er afgørende for det omdebatterede spørgsmål. Dommerne har bl. a. ifølge grundlovens 64 en særstatus, der begrunder ordninger, der afviger fra, hvad der gælder for andre faggrupper. Dommere har ingen overordnede og kan alene afsættes ved dom. (Jeg har f. eks. seks

overordnede i et hierarkisk system: afdelingsleder, institutleder, ekan, rektor, undervisningsministerium og ombudsmanden!).

Flertal ikke nævnt

Dommerne er heller ikke omfattet af offentlighedsloven, som bl. a. giver vide rammer for aktindsigt i offentligt ansattes personalemapper.

Hvorfor skal andre offentligt ansatte tåle denne særstilling, som ikke gælder alle andre i det danske samfund?

I alle de civiliserede lande, som vi gerne vil sammenlignes med, gælder der også forskellige slags særordninger udelukkende for dommere og alene på grund af deres indlysende særstatus.

Jes Schiøler, der i sit indlæg bl. a. støtter sig stærkt til Domstolsudvalgets betænkning, forklarer ikke, hvorfor han med hensyn til offentliggørelse af biindtægterne ikke henholder sig til flertallet i Domstolsudvalget. Jes Schiøler undlader desuden at forholde sig til flertallets og dermed til mine argumenter for en offentliggørelse.

Domstolsudvalgets flertal var af den opfattelse, at kun ved, at offentligheden kan få oplysning om arten af og indtægten ved de pågældende bijob, sættes der en naturlig grænse for omfanget af den enkelte dommers bijob (betænkningen s. 396). Dette skyldes, at der sædvanligvis er en rimelig sammenhæng mellem arbejdsindsats og den pågældende indtægt - og hvis indtægten er så stor, at der ikke er en sådan sammenhæng, må det skyldes, at der oppebæres et urimeligt stort honorar.

Under Domstolsudvalgets arbejde forblev det endvidere uimodsagt, at der ved afgørelsen af habilitetsmæssige spørgsmål efter Menneskerettighedskonventionen bl. a. bliver lagt vægt på størrelsen af den pågældende indkomst. En ordning, hvorefter indtægten ved hvert enkelt hverv indberettes og offentliggøres, vil således medvirke til, at habilitetsspørgsmål slet ikke opstår. Ved en efterfølgende konstatering af inhabilitet vil skaden således ofte være uoprettelig (betænkningen s. 397).

Derimod gør Jes Schiøler meget ud af, at den kontrolordning, som ligger i lovforslaget, nemlig at indtægternes størrelse skal indberettes til vedkommende retspræsident - er fuldt tilstrækkelig. Det vil ifølge Jes Schiøler give en "effektiv kontrol med dommeres bierhverv, også med indtægterne."

Når ræven vogter gæs

Heller ikke på dette punkt går Jes Schiøler ind på de argumenter, som jeg tidligere har fremført, og som jeg er sikker på, at han kender, jfr. hans anvendelse af begrebet "korstog"! Ifølge lovforslaget skal det være op til vedkommende præsident for den pågældende dommer, om der skal skrides ind over for dommeren ved misbrug af mulighederne for biindtægter. Indskriden skal ifølge forslagets 47b ske, "såfremt det findes fornødent," og såfremt vedkommende retspræsident "finder .Ø.Ø. anledning dertil," uden at der overhovedet er nogen antydning i lovteksten eller i motiverne af, hvornår der skal skrides ind.

Retspræsidenter har som bekendt også bijob, og den foreslåede ordning er derfor behæftet med den nærliggende risiko, at den vil kunne sammenlignes med at lade ræven vogte gæs:

Er det f. eks. betryggende, at en retspræsident, der har givet udtryk for, at dommernes tårnhøje honorarer i voldgiftssager er lige så velbegrundede som de indtægter, som verdenskendte popstjerner og sportsstjerner har, skal være kontrolinstans i forhold til andre dommere?! Udtalelsen taler efter min mening for sig selv - også her er det uværdigt for en dommer ikke at kunne se forskel!

Misbrug ikke påvist

Endelig bemærkes i denne forbindelse, at i hvert fald ved udnævnelsen af de "højere" retspræsidenter spiller det afgørende ind, hvem den pågældende domstols dommere har peget på. Man kan så selv forestille sig, hvilke kriterier udvælgelsen bl.a. - og måske først og fremmest - sker efter!

Jes Schiøler anfører endvidere - umiddelbart meget besnærende - at der i dag ikke "er påvist misbrug på noget tidspunkt." Dette arguments mangel på bæredygtighed fremgår allerede af det foregående, men jeg skal til argumentationen føje følgende spørgsmål: Hvorfor skal Justitsministeriet foretage kasseinspektion hos dommer NN i X-købing - det er jo endnu ikke påvist, at han har taget af kassen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.