Kronik: Kan vi overleve engelsk i Norden?

I en internationaliseringstid som den, vi lever i, taber mange sprog terræn til engelsk, vor tids internationale hjælpesprog. Man skal være både blind og døv for ikke at bemærke denne udvikling; det er nok at tænde for fjernsynet og zappe kanalerne igennem.

Hvis man orker det, kan man også studere stillingsannoncer, der i dag ofte skrives på en sær blanding af dansk og engelsk. Når danske firmaer har brug for danske medarbejdere, skriver de i deres annoncer ikke længere salgschef, produktchef, regnskabsfører, regnskabschef og rekruttering, men sales manager, product manager, accountant, key account manager og recruiting. Sproget i annoncerne er efterhånden så pidgin-agtigt, at det kun kan betegnes som pinligt. I en humoristisk spalte på bagsiden af en dansk avis bemærkes det i den forbindelse, at følgende titel nu er blevet godkendt for en person, der gør rent på toilettet: Deputy head of restroom hygiene management and paper towel supply controller. Den adskiller sig ikke engang synderligt fra den virkelige verdens stillingsbeskrivelser.

I en anden dansk avis var der en leder om såkaldt Karl Smart-dansk. Dens konklusion var, at Karl Smart måske kunne »opdrages til at finde ud af, at det er "tjekket", "in" og "hip" at tale sit modersmål - og samtidig mestre det engelske, når dét skal tales.«

Når man skal tage stilling til, om der skal gøres noget ved det engelske sprogs fremmarch, og i givet fald hvad, er det imidlertid ikke nok at kunne se, hvad der er åbenbart for enhver. Så må man skaffe sig præcis og detaljeret viden. For at få tilvejebragt en sådan viden - og i anledning af det europæiske sprogår - igangsatte Nordisk Ministerråds sprogpolitiske referencegruppe sidste år en udredning af Nordens sprogs status. Det, der især ønskedes kortlagt, var såkaldt domænetab. Hermed forstås, at man inden for bestemte funktionsområder - for eksempel i næringslivet - holder op med at bruge sit eget sprog og går over til at bruge et andet, i dag som regel engelsk.

Resultatet af referencegruppens initiativ var, at der blev skrevet ti udredningsrapporter - om dansk, finsk, finsk i Sverige, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk, samisk, svensk og finlandssvensk. De blev præsenteret ved en konference i Finland 16.-18. november 2001 og viste, at engelsk endnu ikke har trængt Nordens sprog afgørende tilbage. De viste dog samtidig, at et enkelt område - teknisk og naturvidenskabelig forskning og forskeruddannelse - nærmest er blevet overdraget til engelsk. Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, skriver herom i sin danske rapport: »Her kan man virkelig tale om, at domænet videnskab inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er tabt, og aktiviteteten på dansk er så lille, at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud« (2001, s. 19). Også inden for sundhedsvidenskaben er engelsk hastigt på vej frem.

Det siger sig selv, at der inden for videnskaberne er klare fordele ved at bruge engelsk, især hvad angår udbredelse af resultater til det internationale videnskabssamfund. Men i forhold til skolen og offentligheden er det en ulempe, hvis fagfolk ikke længere kan udtrykke sig om deres emne uden at trivialisere indholdet. I skolen vil de naturfagslærere, der er uddannet på engelsk, have vanskeligt ved at undervise på modersmålet. De fattes ord, så her vil domænetabet kunne forplante sig nedad i uddannelsessystemet. På tilsvarende måde vil læger, der har læst deres faglitteratur på engelsk, kunne få svært ved at kommunikere ordentligt med deres patienter.

Et andet funktionsområde, der er på vej til at blive sprogligt svækket, er næringslivet. Blandt Sveriges 20 største firmaer har 17 engelsk som koncernsprog. Hos Ericsson er alt internt kursusmateriale på engelsk, og jo højere på rangstigen man befinder sig, og jo mere formel en sprogsituation er, desto mere bruges der engelsk. Det fremgår af den svenske rapport og af en artikel af Olle Josephson i det svenske sprognævns tidsskrift Språkvård (nr. 4, 2001, s. 32-36). I den norske oliebranche bruges der ikke overraskende en del engelsk, og i Statoils ledelsesgruppe benyttes ifølge den norske rapport engelsk som arbejdssprog og i sagsdokumenter. I den danske rapport bemærkes det, at engelsk i næringslivet er en meriterende parameter, som vil understøtte det engelske sprogs fremmarch på bekostning af dansk.

Hvad Nordens mindre sprog angår, skal det om rapporterne tilføjes, at det her ikke så meget er engelsk, der er et problem som andre, større sprog i Norden: dansk som konkurrent til færøsk og grønlandsk og norsk, svensk og finsk som konkurrenter til de samiske sprog. Udredningerne viser imidlertid, at færøsk og grønlandsk i de seneste årtier har erobret domæner fra dansk, et forhold, der afspejles i undertitlen "grønlandsk domænevinding" på den grønlandske rapport. Derimod er de fleste samiske sprog truet af udslettelse.

Hvad betyder amerikaniseringen og den dermed forbundne anglificering for det nordiske sprogfællesskab? Når jeg i Finland, Sverige og Island henvender mig til indfødte på mit mest distinkte dansk, får jeg ofte svar på engelsk, hvis jeg da ikke blot mødes med hovedrysten. Ganske vist er talt dansk på grund af dets mange fonetiske afsvækkelser svært at forstå for en del nordboere, men hvis man taler et af de tre skandinaviske sprog - selv dansk - tydeligt og med nogle få tilpasninger, kan man med god vilje forstås i hele Norden. Måske skal man have oplevet glæden ved at tale sit eget sprog med andre nordboere for at forstå den dybde af historisk og kulturelt fællesskab, der mistes, når vi går over til at tale engelsk.

Nordisk sprogforståelse er emnet for en bog af Dagens Nyheters sprogmedarbejder Catharina Grünbaum (Nordisk språkförståelse - att ha och mista, 2001). I denne bog, som er baseret på fire konferencer, der havde titlen "Det umistelige", skriver Grünbaum, at der i dag går en skillelinje i Norden mellem dem, der kan omgås på dansk, norsk og svensk, og dem, der må anvende engelsk eller tolkning for at forstå og blive forstået. Hendes konklusion er, at et verdenssprog er godt, men ikke et sprog, der fejer Nordens sprog til side og gør os arveløse. Derfor må vi generobre vores sprog og i den forbindelse forsøge at styrke nordisk sprogforståelse.

I dag kommunikerer en del nordboere - herunder utvivlsomt mange unge - med hinanden på engelsk. Det er et kulturtab, for sprog og kultur hænger sammen. En anden ulempe er, at vi ikke er nær så gode til engelsk, som vi tror. Engelsk er imidlertid det nemmeste sprog at være dårlig til, og det er så det, vi vælger. Men prisen herfor er at sproget bliver unuanceret og klichefyldt, og at der da slet ikke bliver mulighed for nogen dybere begrebsbearbejdelse. Hvis lærere kunne gøre deres elever dette begribeligt, og hvis de samtidig kunne forklare dem, at signalværdien af at bruge engelsk - smarthedseffekten - efterhånden er noget slidt, kunne vi måske undgå at nordisk sprogforståelse inden længe er en saga blot.

Brugen af engelsk i stedet for vores egne sprog kan som nævnt føre til domænetab (engelsk i Norden). Noget andet end en sådan regulær udskiftning af vores sprog med engelsk er, hvordan engelsk forandrer vores sprog - hvor de stadig bruges - i udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordforrådet (engelsk i Nordens sprog). Her er det især ordforrådet, der påvirkes. Vi låner mange ord fra engelsk, og i dag er for eksempel boote, brownie, muffin og outsource gennem optagelse i Retskrivningsordbogen blevet officielle danske ord.

For at dæmme op for denne udvikling, gøres der i Island og Norge en energisk indsats for at finde gode hjemlige erstatninger for engelske låneord, og selv i Danmark, hvor mange mener, at man skal lade sproget passe sig selv, og hvor purisme er et skældsord, indser nogle, at det måske er bedre at bruge elastikspring end bungee jumping, ikke mindst af hensyn til den femtedel af befolkningen, der ikke kan engelsk og som sættes uden for kommunikationen, når der bruges engelsk. Men selv om engelsk i Norden og engelsk i Nordens sprog kan opfattes som to sider af samme sag, er det første nu et langt alvorligere problem end det sidste. Vi har også tidligere lånt ord fra fremmede sprog - især tysk - så der er intet nyt i låneord som sådan. Nyt er det derimod, at låneordene ikke tilpasses i skriften længere, for da flertallet af nordboere i dag kan noget engelsk, er det svært at få dem til at stave guide som gaid og service som sørvis. Det blev i 1996 klart i Norge da en liste over stavemæssigt omstøbte ord fra Norsk språkråd gav voldsom ballade i medierne.

Erstatningsord er derimod skrivemæssigt uproblematiske, og jagten efter dem appellerer endda til vores sproglige fantasi. Det er bedre at være kreativ end at kopiere passivt, så ud med ord som backup-kopi, benchmarking, caste, dangerholic, dresscode og ind med ord som sikkerhedskopi, kvalitetssammenligning, rollebesætte, farenarkoman og tøjkrav - som foreslået af Kirsten Rask i hendes sprogrenserordbog.

Udredningerne af domænetab for Nordens sprog dokumenterer, at der som helhed ikke er grund til panik, for bortset fra samisk er ingen af disse sprog truede. Men de viser samtidig, at vores sprog ikke længere er helt komplette sprog - kultursprog - i den forstand, at de kan bruges til ethvert formål. Hvis vi ønsker at sikre Nordens sprog som næsten komplette sprog, og hvis vi samtidig af indlysende grunde ønsker at deltage i internationaliseringen, er der brug for en dobbelt indsats: Vi skal styrke Nordens sprog, og vi skal blive bedre til engelsk (og helst også andre fremmedsprog). Forudsætningen herfor er imidlertid, at vi har en sprogpolitik.

Heldigvis er tidspunktet for at udarbejde en sprogpolitik nærmest ideelt, for som forstanderen for det svenske sprognævn Olle Josephson vurderer i den artikel, der er henvist til ovenfor, er der, undtagen hvad naturvidenskaberne angår, endnu betydeligt råderum for at træffe sprogpolitiske beslutninger. Toget er ikke kørt endnu. Derfor skal det blive spændende at se, hvilken sprogpolitik, der fremlægges i den betænkning, som den parlamentariske komité for det svenske sprog afleverer om få uger.

I Danmark lagde den tidligere regering i november sidste hånd på en dansk sprogpolitik, men så blev der udskrevet valg, og det standsede sagen. Om den nuværende regering vælger at tage den op, er ikke godt at vide, men hvis vi vil undgå, at det stort set kun er markedskræfterne, der styrer sprogets udvikling, ville det være en rigtig god idé.

Selv om dansk og de fleste af Nordens andre sprog endnu ikke er truede, er det klogt at være på forkant med udviklingen og foretage sig noget inden anglificeringen bider sig fast. Ønskværdigheden af at bremse afgivelser eller svækkelser af sproglige funktionsområder, skulle der vel kunne skabes ganske bred forståelse for, selv i Danmark. Ved nærmere eftertanke vil de fleste nok gerne være med til at sikre deres modersmål som et komplet og samfundsbærende sprog.