Leder: Bjørnebanden i Østrig
TO ÅR ER lang tid i politik - så lang tid, at et behageligt glemslens slør har lagt sig over en europæisk affære, der nu atter lader sig se i lyset af aktuelle begivenheder.
Talen er om Østrig, som i 2000 blev udsat for et uhyrligt og udemokratisk pres af sine partnere i EU, fordi vælgerne havde peget på en regering bestående af det konservative folkeparti (ÖVP) og det turbulente Frihedsparti (FPÖ) under gavflaben Jörg Haider.
Det var, som om verden skulle gå under, og på en måde gjorde den det også, den politisk korrekte verden, styret af pompøse herskere med ideologisk fodfæste fra centrum ud til det moderate og knap så moderate venstre og en formening om, at de besad magtens monopol. Haider var en fascist, forkyndte de, og ved at gå i koalition med ham kompromitterede ÖVP-chefen, den nuværende forbundskansler Wolfgang Schüssel, demokratiet.
Visse, vasse. Mange af de stemmer, der rejste sig mod det østrigske folkestyre, er siden af historien og deres egen evneløshed blevet anbragt på et sidespor, blandt dem vor egen Poul Nyrup Ramusssen, som ikke forsømte at puste sig op. I mellemtiden virker det østrigske demokrati upåklageligt, og en række borgerlige regeringer er trådt til i Europa.
Tiden har givet Schüssel ret helt ned i den detalje, hvor han forgæves forklarede de såkaldte statsmænd, at bragte man FPÖ ind i regeringen, ville partiet gå i opløsning. FPÖ er reduceret fra 30 pct. ved valget i 1999 til 20 pct. i dagens meningsmålinger.
En fornuftig fløj omkring vicekansler Susanne Riess-Passer tager nu livtag med den politiske bjørnebande omkring Haider, som har sværtet sig så vidt, at kun omkring 15 pct. af vælgerne ønsker ham i spidsen for det parti, han tidligere kontrollerede hårdhændet.
Der er meget at lære i dette, blandt andet at i politik gør man ofte klogt i at holde bøtte.