Psykologtest er pseudovidenskab

P. T. ved, at jeg er præst, og påpeger derfor, at præster »er henvist til at suspendere videnskab, selvstændig tænkning og almindelig fornuft for i stedet at tro.«

Derfor skal jeg holde mig fra at beskylde andre fra heksekunst og manglende videnskabelighed.

Bortset fra, at tro ikke udelukker selvstændig tænkning eller almindelig fornuft, er dette at tro ikke en videnskab, så evig og banalt sandt, at der ikke er grund til at diskutere det nærmere.

Men at tro ikke er videnskab - og heller ikke foregiver at være det - berettiger ikke dem, der driver overtro, til at maskere denne som videnskab. Og det er, hvad der sker med brugen af de projektive tests, navnlig Rorschachtesten.

Rorschachtesten er ikke som påstået af P. T. en »solid og velafprøvet psykologisk testmetode,« men et stykke udpræget pseudovidenskab, et intellektuelt selvbedrag, som indfanger den naive halvdannelse med dens mangel på kritisk tænkning.

Desværre for P. T. er en afvisende kritik af Rorschachtesten fremsat af hans egne fagfæller. Der er her kun plads til nogle få eksempler. En internationalt anerkendt psykolog som Eysenck, hvis arbejder er oversat til hovedsprogene, mener, at man ved Rorschachtestning ikke opnår bedre resultat end ved brug af raflebæger.

I et værk som Wolman (ed) : The Encyclopedia of Psychiatry, Psychology and Psychoanalysis 1996 fastslås, at Rorschachtesten, »tends to have unacceptably low reliability.«

I Hansen-Thomas-Warming: Psykologisk-pædagogisk ordbog 1993 anføres det, at »Rorschach-prøven er blevet kritiseret for manglende validitet og realibilitet.«

Kringlen (Psykiatri 2001) udtaler: »Om Rorschach-prøven vil de fleste kritiske forskere sige, at testen er ubrugelig som personlighedstest, da den har en lav reliabilitets- og validitetsgrad.«

Ikke videnskabelig

I Store Norske Lexikon 1978, art. Rorschach, oplyses om, at der »fra videnskabeligt synspunkt peges på svagheden ved de uklare regler for tolkning og afhængigheden af subjektivt skøn.«

Endelig udtaler de fire psykologer Mortensen-Møller-Theilgaard-Ziegler indledende i deres bog "Rorschachtestning" 1987, at denne test »ikke er objektiv og ikke er kvantificerbar« - ja kort og godt "ikke er videnskabelig" (s.14).

Jeg har derfor meget svært ved at nære nogen som helst tillid til de »større videnskabelige undersøgelser,« der ifølge P. T. skulle være garanter for Rorschachprøvens videnskabelighed.

Når P. T. frejdigt oplyser, at han i tvangsfjernelsessager har leveret flere erklæringer om børn og i næsten alle har anvendt Rorschachtestning, ved vi nu, hvad der er grundlaget for hans karakterisering og diagnosticering af andre mennesker.