Kronik: Vi løber tør for rent drikkevand

Det er ikke nogen nyhed, at vores rene, danske vand er i farezonen. Det er derimod nyt, at reserverne også er det. Det lager af vand, der skjuler sig i undergrunden, og som er dannet for årtier siden, er nu også truet af forurening, hvilket betyder, at det kan blive svært at finde rent vand i fremtiden.

Problemet i Danmark er ikke kun, om der er vand nok, men om der bliver ved med at være vand af god kvalitet. Når vi indvinder vand alt for kraftigt, så går det ud over kvaliteten af grundvandet. Jo mere vand, der tages, desto dårligere bliver kvaliteten af det resterende vand. Værst ser det ud omkring København, Århus, Odense og en række provinsbyer samt på de lette jorde i Vestjylland, som har et stort vandingsbehov.

Som ingeniør, forsker og projektleder ved GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse - har jeg netop afsluttet et syvårigt forskningsprojekt, vel nok den hidtil største og mest omfattende analyse af størrelsen af det danske vand. Det forskerteam jeg har stået i spidsen for, har benyttet en ny form for beregningsmodel, der er enestående, idet den udnytter de fleste af de data, vi har til rådighed og kan fortælle, hvad der vil ske med de andre komponenter i vandbalancen f.eks. afstrømning til vandløb eller fornyelsen af grundvandet, hvis vi ændrer på nedbør, fordampning eller vandindvinding. Allerede nu er der ændringer i gang i disse forhold som følge af klimaændringer gennem det seneste århundrede. Den nye model - den nationale vandressourcemodel - er en krystalkugle eller kikkert, som vi kan se lidt ind i fremtiden med.

Som situationen er nu, ser det alvorligt ud for det rene, danske vand. Meget alvorligt. I dag er 20-50 pct. af det øvre, unge grundvand forurenet. Sådan var det ikke for blot få årtier siden. Vi havde dengang 100.000 små vandindvindinger, typisk brønde og boringer til enkelte husstande. I dag er mange af disse brønde og boringer lukkede, et levn fra en svunden tid. Ingen drikker i dag ubekymret vand fra terrænnære boringer og brønde.

Vi kan bruge et billede med en vinkælder til at illustrere situationen. Hvert år tapper vi den nye vin på flasker, som vi lægger ned i vinkælderen. De ældre vine, som har lagret længst smager bedst, så derfor tager vi helst dem, her er kvaliteten bedst. Sådan er det også i dag med grundvandet, vi baserer indvindingen på de dybest beliggende grundvandsforekomster. Men hvert år tapper vi stadig den nye vin på flasker, som vi gemmer i kælderen. Problemet er bare, at vi ved, at to til fem ud af 10 flasker ny vin er forurenet, og at vi ikke aner om kvaliteten af disse nye vine vil være god nok om 20 eller 50 år, når vi åbner for disse flasker for at drikke dem.

Vandressourcen er begrænset. Det betyder at vi hvert år kun kan høste en bestemt mængde rent drikkevand, svarende til et bestemt antal flasker vin til vor vinkælder, til dækning af de konkurrerende behov. Når vi taler om vandressourcen, er disse behov først og fremmest vand til husholdninger herunder drikkevand, rent vand til vandløb og vådområder og rent vand til industri, dambrug og landbrug, bl.a. til vanding af afgrøderne.

Hvis vi bruger for meget vand til en enkelt af ovenstående forbrugskategorier, vil det stensikkert gå ud over en af de andre kategorier. Måske vil vi ikke længere kunne glæde os over synet af ørreder der springer en sommeraften i et rislende vandløb på jagt efter et eftertragtet aftensmåltid bestående af farverige, summende insekter. Måske er vandløbet på grund af en ublid medfart med tørke, udtørring, forurening, ikke længere det miljø, som garanterer levesteder for disse insekter eller fisk.

Med op mellem en fjerdedel og halvdelen af det øvre drikkevand i en elendig forfatning, kan man næsten sige, at vi står med et halvråddent æble i hånden. Her midt inde i FN's ferskvandsår 2003 er vores drikkevandsressource næsten halveret - fra ca. 1,8 mia. m ³/år for 11 år siden til en mia. m ³/år i dag.

Vi har taget højde for disse ting ved at beregne, hvor meget grundvand der dannes i en dybde på ca. 50 m under terrænoverfladen. I denne dybde er grundvandet fortsat helt rent og derfor egnet til drikkevand. Men i og med at det øvre grundvand altså er slemt forurenet, så er der også en grænse for hvor stor en del af det dybe grundvand vi kan tillade os at fjerne fra systemet, uden at naturen tager ubodelig skade. Hvis vi tog alt det grundvand som dannes i 50 m's dybde, ville der ikke være noget rent grundvand tilbage til vores vandløb og vådområder. I betragtning af at det øvre grundvand er forurenet, så er det endnu mere vigtigt end tidligere, at vi ikke påvirker vandløbene for meget, at vi ikke reducere mængden af rent vand, der holder liv i vandløbene mere end højst nødvendigt.

Som vandressourceforvaltere har det stor betydning for os, at GEUS's nye beregningsmodel gør det nemmere at følge med i grundvandsressourcernes tilstand i fremtiden. Ikke blot i de situationer, hvor der er for meget vand, med oversvømmelser af kældrene, som det har været tilfældet indenfor de seneste tre-fire år, hvor det har været meget vådt.

Den virkelige værdi af den nationale vandressourcemodel er, at denne model kan være et værdifuldt værktøj i tørkesituationer, hvor det for alvor brænder på med udtørrede vandløbsstrækninger eller alarmerende lavt grundvandsspejl, med risiko for yderligere forværring af grundvandskvaliteten. I disse situationer har vi nu mulighed for at afværge den helt store katastrofe, idet vi løbende kan vurdere behovet for restriktioner i f. eks. vanding eller andre modforanstaltninger.

Den nye model er enestående derved, at den udnytter langt de fleste af de data, vi har til rådighed. Den udgør derfor en avanceret vægt, når det gælder om at bestemme vandbalancen, fornyelsen af de dybe grundvandsforekomster og påvirkningen af vandløb.

Det er ikke en helt almindelig vægt, vi taler om, for modellen kan fortælle os, hvad der vil ske med de andre komponenter i vandbalancen, f.eks. afstrømning til vandløb eller fornyelsen af grundvandet, hvis vi ændrer på nedbør, fordampning eller vandindvinding, de såkaldte drivvariable. Og det væsentlige er her, at vi allerede er godt i gang med at ændre på drivvariablene som følge af klimaændringer. Vi har allerede set de første ændringer i nedbør og fordampning op igennem sidste århundrede. Den national vandressourcemodel er en krystalkugle, eller kikkert, som vi kan se lidt ind i fremtiden med.

I dag ved vi meget bedre hvordan det står til med ferskvandskredsløbet, og at en del af problemet med vandkvaliteten måske skyldes, at vi i nogle områder pumper så meget, at det unge grundvand bliver mere sårbart og bringer forurening fra de øvre jordlag frem mod de dybere magasiner, med forøget hastighed. Når vi sammenholder modellen med de nyeste observationer fra vandløb og pejlestationer og prognoser for klimaet, så får vi et godt her og nu grundlag til at lave en grundvandsudsigt og en prognose for minimumsvandføringen for de kommende måneder.

I de nye beregninger tages der højde for en række forhold, som ikke tidligere har været indregnet i en landsdækkende opgørelse. Den nye model arbejder udfra daglig nedbør, temperatur og fordampning. Forholdene kan derfor belyses for realistiske klimavariationer. Der er tale om en detaljeret beskrivelse af strømningen i undergrunden på baggrund af data fra flere hundrede tusinde boringer. Geologien er tolket med 10-30 geologiske lag. Vandstrømning i de øvre jordlag, i dræn og til vandløb beskrives relativt detaljeret.

På landsplan er situationen kun netop i balance, men det betyder jo samtidigt at ressourcen er overudnyttet for ca. halvdelen af landet. Den udnyttelige vandressource er opgjort til ca. en mia. m ³/år præcist svarende, til hvad der maksimalt indvindes her i landet i år, hvor afgrødevandingen udnyttes fuldt ud. En sådan situation havde vi sidste gang i 1993.

I de sidste tre år har markvandingen kun kørt med ca. ¼ forbrug i forhold til tilladelserne.

Det siger sig selv, at balancen på landsplan ikke er en gunstig situation. Der er store geografiske variationer i nedbør og vandindvinding. I mange dele af landet har vi derfor i dag vandknaphed. Det gælder i første omgang omkring København, Odense og Århus, men situationen er også problematisk på de lette jorde i Vestjylland, specielt i år med et maksimalt vandingsbehov.

I de områder, der er udpeget til at udgøre grundstammen i den fremtidige vandforsyning, såkaldte områder med særlige drikkevandsinteresser, er situationen generelt anstrengt, her indvindes i dag ca. 40 pct. for meget grundvand. Måske bliver vi nødt til at udvide disse områder, så de udgør en større del af landets areal, end de nuværende ca. 35 pct.

Det er vigtigt, at der fortsat fokuseres på vandbesparelser. Vi skal fortsat begrænse brugen af det dyrebare drikkevand mest muligt. Vi bør rette fokus på vandbesparende vandingsanlæg og foranstaltninger. Endelig bliver vi nødt til at foretage konsekvente prioriteringer og afstemme vandløbsmålsætninger, dvs. indføre lempede målsætninger hvor det er hensigtsmæssigt, fx omkring København, hvor vandløbene i forvejen er udtørrede, i stedet for at overveje at flytte vandindvindingen til andre dele af Sjælland, med fortsat værdifulde vandløb.

Det nye er således, at drikkevandet skal beskyttes effektivt i områder med intensiv vandindvinding, og at der ikke er rest-ressourcer andre steder på Sjælland. Vi skal faktisk helt til Jylland for at finde ressourcer, der ikke er fuldt udnyttede i dag, nærmere betegnet til Sønderjylland eller til Nordvestjylland.

Vi bliver nødt til at indse, at vi er forpligtigede til at gøre alt, hvad vi kan, for at vi kan beskytte vandressourcen for de kommende generationer. Vi står med en ressource med uanet hukommelse og værdi, som vi for enhver pris skal sikre, koste hvad det vil. Vi skal tage et opgør med masseødelæggelsen af det øvre grundvand, og afvæbne truslerne mod drikkevandet, specielt i de sårbare områder. Vi skal have vendt udviklingen, så vi igen kan udnytte de terrænnære brønde og boringer i drikkevandsområderne, for i disse områder overudnyttes ressourcen i dag.

Hvis det lykkes for os, og det skal det, vil vi til gengæld have reddet både vort drikkevand, rent grundvand til vandløb og vådområder i sommerperioden.

Se det er en rigtig Vandmiljøplan, der for engangs skyld sigter mod hele vandkredsløbet!