Ekspert: Boligindretningen siger noget om vores identitet

I Danmark er der en særlig tradition for at gå op i boligindretningen sammenlignet med andre lande.

Vi bliver set, når vi træder ud i offentligheden. Vores beklædning, håret, kroppen og holdningen kan frit studeres og bedømmes af andre mennesker. Men det har længe været sådan, at boligindretningen kun blev set af dem, som vi selv vælger at invitere inden for hjemmets fire vægge.

Men i takt med de sociale mediers udbredelse er det blevet nemmere at vise sit hjem frem, og platformene fyldes med billeder af danskernes designmøbler, kreative indretninger og gør-det-selv-projekter.

Men den brede interesse for boligindretningen er særlig for danskerne, fortæller Malene Breunig, der er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU, hvor hun forsker og underviser inden for dansk litteratur og kulturhistorie, design, billedkunst og arkitektur.

»I Danmark er der en lang tradition for, at hjemmet betyder noget særligt, sammenlignet med andre lande,« siger hun.

Ifølge Malene Breunig er interessen for hjemmet forankret i den danske historie, hvor arkitekter og designere tidligt forholdt sig til middel- og arbejderklassen og ikke kun de rigeste.

»Vi tror måske, at boligindretningen er universel, fordi den er så selvfølgelig i Danmark, men det er den ikke i andre lande, hvor arkitekter og designere føler sig hævet over almindelige mennesker,« fortæller hun.

Så når alle har haft ressourcerne til at gå op i boligen, så er interessen også nået bredt ud i Danmark, hvor det i Asien og Sydeuropa er atypisk at investere så meget i hjemmet, fortæller hun.

»Sydpå er det nok i højere grad biler og det at komme ud og spise, som man bruger sine penge og tid på. At leve et mere udadvendt liv, som ikke har så meget base i hjemmet, som i de nordiske lande,« siger hun.

En af forklaringerne på danskernes særlige hang til boligindretning handler om at synliggøre sin identitet, forklarer Malene Breunig.

»Det gør man igennem sin påklædning og på sociale medier, men i høj grad også gennem sin bolig. Og den norm med, at man kan aflæse, hvem der bor et sted, er en særlig nordisk norm, som nok er stærkest i Danmark,« siger hun.

Men samtidig kan hun konstatere, at det først for alvor bliver avanceret i et program som ”Kender du typen”, når eksperterne har problemer med at gætte, hvem boligen tilhører.

»Og det er netop en af de nyeste trends at skabe signalforvirring, så det ikke er for nemt at aflæse,« siger Malene Breunig.

Hun fortæller, at det før i tiden var nemmere at tyde, hvilken type der boede i et hjem ud fra indretningen. Om det eksempelvis var en akademiker eller en lærer. Men den nye trend skyldes ifølge Malene Breunig, at vi virker mere interessante som individer, jo sværere det er at aflæse os igennem vores hjem.

»Hvis vi er nemme at afkode, så er vi stereotyper, og hvis vi blander koderne, bliver vi mere komplekse og interessante,« siger hun.

Udbredelsen af design og indretning blev især manifesteret med arkitekter som Arne Jacobsen, P.H. samt lanceringen af magasinet Bo Bedre i 1961. Dette forhold bliver uddybet og undersøgt i Malene Breunigs nye bog ”Den iscenesatte bolig”.

I andre lande er det almindeligt, at overklassen betaler sig fra at indrette hjemmet og i stedet får stylister til at stå for det, hvor det i Danmark er en del af normen, at man selv står for indretningen, og at man investerer både penge men også tid og energi på det, fortæller Malene Breunig.

»Det er en norm, som har gjort sig gældende gennem det 20. århundrede, hvor man orienterede sig i tidsskrifter og boligmagasiner for at få inspiration til hjemmet. Og damebladende har også altid haft boligsider. Det har de haft i en erkendelse af, at danskerne interesserer sig for det,« siger hun.

Ifølge Malene Breunig har også FDB-møblernes indtog haft en stor betydning for danskernes boligbølge. Og møblerne er blevet designklassikere, som i dag også bruges som et retro indspark i det moderne hjem.

»Man vil signalere en historisk bevidsthed. Så man får en form for dybde, når man kender sin designhistorie. Det er mere værd end at drible ud i Ikea og købe alt fra ny,« siger hun.

Det er altså blevet moderne at blande det gamle med det nye i hjemmet og at stilforvirre sine gæster akkurat nok til, at man ikke virker gennemskuelig som personlighed. Man skal skille sig ud, og derfor ligger der et stort identitetsprojekt i boligindretningen, forklarer hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.