Bæredygtighed vinder frem i danske haver

Da vi fik huset, var der græsplæne i hele haven, men nu har køkkenhaven taget en bid hvert år, fortæller Anja Nilsson, der bor i et parcelhus i Hvidovre med dertilhørende 730 kvm have.

Hun begyndte med et højbed, men så greb det om sig, og skridt for skridt kom der flere højbede til samt bl.a. tre kompostbeholdere, en hønsegård og et insekthotel for at sikre en bæredygtig cyklus, som giver hjemmedyrkede, giftfri grøntsager.

Anja Nilsson havde en almindelig have til at begynde med, men blev bidt af økologi og selvforsyning, så nu hjælper hun andre haveinteresserede med at gøre deres haver mere bæredygtige igennem foreningen Praktisk Økologi.

Praktisk Økologi oplever en konstant stigning i antallet af besøgende på deres hjemmeside havenyt.dk. Hver gang, der er gået en måned i 2016, kan foreningen konstatere, at der har været mange flere besøgende end den tilsvarende måned i 2015. I maj, der er højsæson for havearbejde, havde havenyt.dk 1.850.000 sidevisninger, hvilket er næsten en halv million mere end året før.

»Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, eller om det går over igen på et tidspunkt, men vi bliver kimet ned af folk, som gerne vil arbejde sammen med os,« siger Trine Krebs, der er formand for Praktisk Økologi.

»Hele havelivet har fået en opblomstring. Der er mange unge mennesker, som gerne vil så og vide, hvad det er, de putter i munden.«

En bæredygtig have er ikke ensbetydende med, at man skal lade det hele gro til, eller at man ikke kan have flotte planter. Stauder, som er almindelige i mange danske haver, skal også være i den bæredygtige have, da de tiltrækker mange insekter og sommerfugle. Og blodkløver og honning-urt er planter, der tiltrækker bier og andre insekter, samtidig med at de ser pæne ud.

»Selv om det er en økologisk have, har jeg ikke meget ukrudt. Det skal være pænt at kigge på og hyggeligt at være her. Og så skal det være funktionelt, så det er nemt at holde køkkenhave i højbedene. Jeg kan godt lide de stramme linjer,« siger Anja Nilsson.

Stigende interesse for bæredygtighed

I Jens Juhl og Sølva Falgrens 400 kvm kolonihave nordvest for København er der ingen græsplæne tilbage. Der var en for 10 år siden, men den har måttet vige pladsen for den omfattende urtehave, for der er gået sport i at være selvforsynende.

Når man ser bort fra selve kolonihavehuset, er stort set hele arealet opdyrket, hvilket betyder, at ægteparret er selvforsynende med cirka 75 pct. af de grøntsager, som de spiser i løbet af hele året.

Der er rigtig meget at se på, når man kigger ned over de over 100 forskellige afgrøder og planter, som Jens Juhl og Sølva Falgren har i deres have, men der er en mening med placeringen af hver enkelt afgrøde, da der er tænkt over, hvilke afgrøder, der er gode og dårlige naboer.

»Det handler om at gøre sin have så mangfoldig som muligt. Naturen hjælper os med at holde styr på de skadedyr, som ellers ville spise vores mad,« siger Jens Juhl, som sammen med sin kone er forfatter til fire bøger om bæredygtigt havebrug.

Drømmen om selvforsyning via afgrøder i deres egen have begyndte i 1994, og siden årtusindskiftet har de holdt foredrag og kurser om bæredygtigt havebrug. Jens Juhl fortæller, at interessen er steget betydeligt i de seneste år.

»I begyndelsen måtte vi næsten tvinge folk til at komme til vores foredrag, men nu bliver vi nødt til at lukke for tilmeldinger, når der er 50 tilmeldte,« siger Jens Juhl, der havde cirka 400 nysgerrige på besøg i haven sidste år.

Konstant jordforbedring

Selv om det efterhånden er blevet for sent at så afgrøder til at blive høstet senere i år, så er det ikke for sent at komme i gang med forberedelserne til næste år, forsikrer Jens Juhl.

Når han høster sine tidlige afgrøder, bliver der på samme sted plantet grøntgødningsplanter, som giver næring til jorden, der bliver optaget af næste års afgrøder.

Grøntgødningsplanterne er en del af det, som Jens Juhl kalder for den konstante jordforbedring, der ifølge ham er den vigtigste aktivitet i den økologiske have. Det er et system, som skal sørge for at næste års afgrøder får den næring, de skal bruge – uden brug af kunstgødning. Om vinteren falder grøntgødningsplanterne ned over jorden og danner et jorddække, som beskytter jordens mikroklima vinteren over.

For at forbedre jorden og for at give planterne næring tilsættes komposteret plantemateriale, som tager et år at producere i en kompostbeholder. Alt dødt plantemateriale samles i beholderen, og ormene sørger for at plantematerialet bliver til næringsholdig muld, som kan bruges til at sprede ud over jorden, hvor afgrøderne gror. Men:

»Kompost er ikke noget, der fremstiller sig selv. Det skal luftes og blandes og have den rigtige fugtighed,« siger Jens Juhl, som ofte bliver spurgt om, hvorfor folks kompostbeholdere ikke fungerer.

Kampen mod dræbersnegle

En anden af haveejerens værste fjender er dræbersnegle. Haveejere har i mange år prøvet at bekæmpe dræbersnegle med stort set hvad som helst, men hvis din have har mange fugle, frøer eller pindsvin, så vil naturen hjælpe dig med at holde styr på snylterne.

»Lige siden jeg begyndte at holde høns, så har jeg slet ikke haft problemer med dræbersnegle,« siger Anja Nilsson, der lader sine høns gå frit rundt i en stor del af haven. Hønsene er også gode til at finde dræbersneglenes æg, siger hun.

Jens Juhl har sine høns i en hønsegård, da de ellers ville spise af afgrøderne i den tætbevoksede have. Derfor bruger han en række staldtips til at holde styr på dræbersneglene. Udover at sørge for bosteder og føde til fugle, som også spiser sneglene, ved Jens Juhl, at de elsker at være omkring stauder og stensætninger, hvor han indsamler dem og klipper dem over.

Og hvis man lægger et rabarberblad på jorden, finder man let 20 stykker samlet inde under det efter kort tid.