De små bestemmer, hvor huset skal stå

Det var familien Lohmann Rasmussens tre små børn, der var omdrejningspunktet, da Helle Lohmann Rasmussen, sammen med sin mand, skulle beslutte, hvor deres næste bolig skulle ligge, og dernæst, hvordan deres hus skulle indrettes.

»Det, som betød allermest for os, var, at børnene ikke skulle skifte skole, når vi skulle have et større hus,« fortæller Helle Lohmann Rasmussen, der i februar, sammen med resten af sin familie, flyttede ind i det nybyggede hus på Frøslevvej i Rødovre.

Det samme svar fik ejendomsmæglerkæden Nybolig, da de for nylig undersøgte, hvad 800 boligsøgende familier sætter højest på listen, når de leder efter deres fremtidige hus.

»Forældre i dag prioriterer børnene allerhøjest, når de skal vælge, hvor de vil bo. På listen var også svarmuligheder som job og karriere, men det var altså familiens yngste, der helt tydeligt løb med førstepladsen. Det kan vi også se senere i forløbet, når familien skal indrette sig. Når pladsen skal fordeles, får børnene altid de største værelser, mens de voksne gladelig tager husets mindste kammer til soveværelse. For 25 år siden så man slet ikke det samme mønster,« fortæller Kim Pauli, der er pressechef hos Nybolig.

Ens børnefamilier

Selv om mange familier gerne vil skille sig ud, er børnefamilierne meget ens i deres drømme til en bolig. Det fortæller Marianne Levinsen, der er fremtidsforsker ved Fremforsk, center for fremtidsforskning.

I det seneste år har hun sat fokus på hvilke krav især børnefamilier i det midtjyske har til deres bolig.

»Boligen er central for danskerne, og vi bruger rigtig mange penge på vores hjem, fordi det betyder så meget for os, og vores iscenesættelse af os selv. Faktisk så meget, at boligen er hovedudgiften i vores økonomi. Det er virkelig slående, hvor ens familierne er, og hvor meget folk fra slut-20’erne til 40’erne ligner hinanden. Mange vil have noget, der er til at gå til. Hvis det ikke er et nybygget hus, skal det i hvert fald være i en rimelig stand. Et håndværkertilbud kan en familie med børn ikke overskue. Selv om det er meget trendy at lave meget selv, er mange ikke i stand til det med både børn og fuldtidsjob,« siger hun.

Køkkenalrum bliver større

Indenfor er det især det store og lyse køkkenalrum, mange familier drømmer om.

Husets omdrejningspunkt, hvor familien mødes for at spise dagens måltider, er populært som aldrig før, og børnefamilierne tøver ikke med at lave rummet større. Kvadratmeterne bliver taget fra stuen, som mange steder bliver mindre og mindre.

»Vi vil gerne samles om det sociale og måltidet. På en måde kan man sige, at vi er blevet sydeuropæiske i den forstand, at vi har taget en sydeuropæisk tradition til os, idet vi værdsætter det sociale rundt om bordet – både inde og ude. At samles er en kvalitet, når man er meget væk fra hinanden. Et køkkenalrum giver mulighed for en tættere nærhed, når vi er sammen,« forklarer Marianne Levinsen og fortæller, at det også er ekstra rum og opbevaring, som børnefamilierne sætter højt på ønskelisten.

Netop pladsen og den maksimale udnyttelse af grunden har også været vigtig for familien i Rødovre. 224 kvadratmeter kunne det blive til – og mange af dem er brugt på netop køkkenalrummet.

»Vi kom fra et hus, hvor vi skulle bruge en hel dag på at flytte om, når vores familie kom på besøg. Det ville vi gerne undgå i vores nye hus. Derfor havde vi et krav om, at der skulle kunne sidde 20 gæster rundt om spisebordet,« fortæller Helle Lohmann Rasmussen.

Funktionalitet og praktisk indretning

I 2008 blev mange af landets badeværelser indrettet som wellnessrum, og et såkaldt walk in-closet til forældrenes tøj, var det, som danskerne efterspurgte, når de skulle fordele pladsen i deres nye hus. I huset på Frøslevvej er der ingen af delene. I stedet er der bl.a. blevet plads til et gæsteværelse, så bedsteforældre kan overnatte. Når der ikke er gæster på besøg, sørger en skydedør for, at værelset bliver integreret i rummet. På den måde bliver alle kvadratmeter altid brugt.

»Lige nu er vi i en fase, hvor vi skal være minimalistiske og genbruge så meget som muligt. Det gælder f.eks om at lave nogle smarte, individuelle og praktiske løsninger i vores hjem, så vi har plads til alle vores ting, og så vi kan bruge pladsen optimalt. I gamle dage var det farven på huset, vi brugte, når vi skulle iscenesætte os selv. I dag er det det funktionelle, som vi bruger, når vi skal vise, hvem vi er,« forklarer fremtidsforskeren.

Det kan arkitekten bag huset nikke genkendende til.

»Når vi taler med familierne, efterspørger de især, at rummene skal kunne bruges til mange forskellige formål, og det skal kunne forandres igennem årene, når børnene bliver ældre. Og så skal alle husets kvadratmeter bruges – enten til opbevaring eller rum, som familien selv kan bruge,« fortæller Iben Dombernowsky fra Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S og fortsætter:

»Familierne vil have vedligeholdelsesfrie materialer, så de ikke skal bruge meget tid på at vedligeholde huset. Det skal være materialer, som kan klare det daglige slid, uden at de skal passe og pleje dem. Vi ser, at familierne går efter nogle materialer, som er bæredygtige og dermed mere naturlige og robuste og som faktisk bliver pænere, jo ældre og mere brugte de bliver,« forklarer hun.

Hverdagene skal være gode

Familien fra Rødovre har da også prioriteret deres nye hus højest i deres økonomi. Det betyder, at sommerhus og ferie i udlandet i løbet af de næste år bliver nedprioriteret.

»Der er flest hverdage i livet, og det skal ikke være sådan, at de bare skal overstås, fordi man længes efter et andet sted, hvor der er mere plads og bedre at være. Det skal være en fornøjelse at være hjemme. For os er det en livskvalitet, at hverdagen fungerer optimalt og at vi har det godt, og kan hygge os sammen, når vi alle er samlet – og det gør vi i vores nye hus,« siger Helle Lohmann Rasmussen.

»Lige nu er det den funktionelle bolig, der er in, og danskerne er vildt fornuftige. Det vil vare ved i et stykke tid, men der skal altid noget nyt til. Når det bliver vildt igen, som vi så inden finanskrisen, så får folk brug for at vise, at de tjener en god løn, og så kommer der søjler på husene,« spår Marianne Levinsen.