Rustikt genbrug i amerikansk stil
Livet i det shaker-inspirerede kolonihavehus i Kvistgård er afslappet og lidt primitivt. Scenograf Veronica Hodges har selv tegnet huset, som til dels er bygget af genbrug: gulvbrædder fra Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, vinduer fra en snedkermestervilla i Hellerup og køkkendisk fra Kartoffelrækkerne i København.
Livet som kolonihaveejere begyndte ultra primitivt for scenograf Veronica Hodges og hendes familie i 2001. For 24.000 kr. erhvervede de en 500 kvadratmeter stor grund i en haveforening i Kvistgård, syd for Helsingør i Nordsjælland.
Da der endnu ikke var noget hus på grunden, investerede de 2.000 kr. i et haveskur fra Silvan og boede i det den første sæson.
Veronica Hodges’ far er fra byen Savannah i Georgia, USA, og hun blev inspireret til byggestilen af spartanske, amerikanske shakerhuse og en puritansk nedbarberet sydstatsarkitektur fra ældre, fattige tider. Huset har veranda – en såkaldt porch – mod vest. Den bruges som overdækket terrasse, når solen bager, eller regnen siler ned samt som spise- og hyggested på sommeraftener – hvad enten de er lune eller kølige.
Efter at have læst bogen ”Huts and Hideaways” om små, amerikanske fritidshuse udviklede bygningen sig efter Veronica Hodges’ fantasi. Byggeriet fik et særlig dansk tilsnit, blandt andet med tagpap frem for spåntag. Huset er beklædt med umalet imprægneret fyrretræ og har hovedsagelig enkeltglas-genbrugsvinduer fra 1930’erne fra en snedkermestervilla i Hellerup, som Veronica Hodges har købt via Genbyg.dk.
»Jeg, min mand og et par håndværkere byggede selv huset over en sommer. Vi gav 11.000 kr. for vinduerne, som skulle slibes og have svampedræber og maling,« fortæller Veronica Hodges.
Familien betalte i alt en kvart million kr. for projektet, hvor den største post var den kraftige limtræsbjælke, som holder taget og erstatter traditionelle og billigere spær. Under gulvet ligger 100 mm rockwool-isolering, og gulvbrædderne er af 130 år gammel pommersk fyr med varierende tykkelse. De blev kasseret ved en renovering af Vor Frelsers Kirke i København, hvor Veronica Hodges og hendes mand er gift.
»De gamle materialer er solide og smukke. Derfor har det været et con amore-projekt for os at få dem indarbejdet i byggeriet, selv om vi kunne have fået noget nyt til samme pris,« forklarer Veronica Hodges.
Afløser til skuret
Køkkenet består også delvist af genbrug, idet vasken er nedbygget i en sektion af en købmandsdisk. Den stod i familiens hjem i Kartoffelrækkerne i København, før de flyttede til lejligheden i Hellerup nordpå, hvor de bor i dag:
»Formålet med købet var at tilbringe fritiden i naturen. Prisen var mere fordelagtig end tilsvarende kolonihaver i København, og stedet ligger dejlig afsondret nær en mose. Her er det skønt at tage hen og være nede på jordplan efter en kort tur fra København,« siger Veronica Hodges.
Klientellet i haveforeningen, en lille kilometer fra Helsingør-motorvejen, var fra starten i 1976 klassiske ”kolonister”, hvoraf mange var arbejdere på Helsingør Værft. En del bor her stadig som pensionister, mens de nye beboere typisk er børnefamilier. Når familien forlader lejligheden for at begive sig nordpå, er det for at fordybe sig i familielivet: Her leger børnene, her går man tur, roder i haven, soler sig og oplader energi med en følelse af at være næsten alene i verden.
»Vi har en afslappet holdning til stedet, hvor vi ikke bruger så megen tid på det huslige. Også indretningen er lidt tilfældig med loppefund og arvegods og det, vi ikke har plads til derhjemme,« forklarer Veronica Hodges.
Det gamle Silvan-skur, som var familiens første tilholdssted på grunden, er i dag redskabsrum og muldtoilet, idet haveforeningen ikke er kloakeret. Her har hidtil ikke været bad, men familien har planer om at rive skuret ned og bygge et mere stationært anneks med børnerum og et ordentligt toilet og bad med udledning til septiktank. For nu sover alle »superhyggeligt«, som Veronica Hodges siger, på en fold-ud-sofa og på madrasser.
Det spejderagtige liv i det lille, charmerende kolonihavehus passer familien fint. Her er ambitionsniveauet ikke så stort og krævende som i mange andre sommerhuse. Og det er netop hele pointen.