Skrot bliver til design i Dakar

I 15 år reparerede han køleskabe. En dag lavede han en stol i stål, og i dag har han erobret hele verden med sine møbler af stål og gamle olietønder.

»Nogle ville kalde det, jeg og andre laver, for afrikansk kunst. Jeg kalder det at give et funktionelt objekt en sjæl og en retning for design,« siger Ousmane M’Baye.

Jyllands-Posten møder ham i Soumbedienne i centrum af hovedstaden i Senegal, Dakar. Lige der på gaden, uden for hans gamle køleskabsværksted, bliver alle hans skabe, stole, lænestole, lamper og hylder til. Design, som siden sendes til Paris, Barcelona, Belgien, Italien, USA og Japan.

I dag har Ousmane M’Baye 10 personer, som arbejder for ham. To af dem laver ikke andet end at gennemsøge Dakar for at finde ståldele og olietønder, som kan bruges i møbelproduktionen.

»Det har været en fantastisk rejse. Jeg er vokset op i det her kvarter, og det har altid været et kreativt miljø, hvor man har skabt noget ud af ingenting. Men jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle blive designer,« siger Ousmane M’Baye.

Fra køleskabe til designermøbler

Ousmane M’Baye gik ud af skolen som 15-årig. Han var ordblind og begyndte at arbejde i sin fars lille værksted, hvor de reparerede køleskabe, frysere og aircondition-anlæg.

»Når jeg tænker tilbage på det, så tror jeg, at jeg ubevidst er blevet påvirket af alle husbesøgene hjemme hos forskellige kunder. Jeg så mange forskellige typer design, som jeg nok har taget med ind mit eget virke,« siger han.

Efter 15 år som frigoriste, det franske ord for køleskabsreparatør, fik han en 30-årskrise. Og det var her, han begyndte at eksperimentere med forskellige stål- og jerndele, han fandt.

»Jeg havde ingen penge at købe materialer for dengang. Men det lærte mig, at alle materialer er unikke og har unikke egenskaber.«

En god ven så en stol, Ousmane M’Baye havde lavet af stål og et gammelt låg fra en olietønde. Vennen, som havde et hus på den berømte slaveø Isle de Gorée uden for Dakar, så potentiale i Ousmane M’Bayes ideer og bestilte en række stole, borde og skabe. En gang om året er alle de kulturbevarede huse nemlig åbne for offentligheden, og vennen opmuntrede Ousmane M’Baye til at lave endnu flere værker, som hun kunne sælge, når turisterne kom.

»Det hele blev solgt den første dag, og der begyndte jeg at forstå, at jeg var på rette vej,« siger han.

Næste stop: Paris, Hong Kong, USA

Siden er det hele sket med rekordfart. Ousmane M’Baye har fået agenter og repræsentanter i Paris blandt andre steder, deltager i messer og udstillinger over hele verden, og hans møbler sælges allerede i USA og Japan.

Men for ikke at miste kontakten til sine rødder, holder han stadig fast i sit nedslidte køleskabsværksted, hvor alle hans design, som senere ender i chikke butikker, bliver til. Succesen har dog betydet, at han har kunnet købe et stort hus, som også fungerer som showroom for hans møbler. Men det ligger stadig kun nogle få hundrede meter fra værkstedet, i det samme kvarter, hvor han er vokset op, Médina.

»Det er her, mine rødder er. Og det er her, jeg lærte at tænke kreativt uden at have de store ressourcer. Jeg vil ikke droppe kontakten til det, bare fordi jeg har fået succes,« siger Ousmane M’Baye.

Går man rundt i de omkringliggende kvarterer i Médina, forstår man hurtigt, hvad han mener. Butikker, som producerer og sælger senge, stole, borde, dukkehuse og hylder i både træ og metal, ligger på rad og række. Og her er der butikker med hundredevis af produkter, lavet af sodavandsdåser, tomatdåser og andet genanvendt metalskrot, som er forvandlet til bordskånere, toiletrulleholdere, billedrammer, legetøj, lampeskærme, askebægere og uendeligt meget andet. Kreativiteten har ingen grænser.

Nyt liv til gamle fiskebåde

I den anden ende af Dakar ligger Grand Yoff. En mægtig, tætbefolket del af storbyen med støvede gader, heftig trafik og tusindvis af mennesker i konstant bevægelse.

Tæt på busstationen møder Mr. Fara os i blå arbejdshjelm. Mr. Fara er arbejdsleder for et tocifret antal snedkere, som arbejder med endnu et ”upcycled” designprodukt, som det hedder på engelsk. I modsætning til ”recycled” – genbrugt – bruger man gamle materialer og giver dem en ny funktion. Her i Grand Yoff skaber de møbler af træ fra de farvestrålende fiskebåde, piroger, som findes overalt i Senegal.

»Jeg fik ideen, da jeg rejste gennem Senegal og tænkte: ”Hvad sker der med alle de fantastiske og skønne både, når de er slidt op? Og så begyndte jeg at fundere over, om de ikke kunne få nyt liv som stole, borde og fodboldsspil,« siger Ramon Llonch.

Han er tekstildesigner fra Barcelona og en stor beundrer af afrikanske farver og kreativitet. Da ideen om at genoplive bådene dukkede op, tog han kontakt til senegalesiske håndværkere og fiskere for at høre, om ideen kunne blive til virkelighed.

»Det afgørende spørgsmål var, om det kunne gå at give bådene, der var hårdt slidt af vind og vejr, nyt liv. Vi skulle sikre os, at det var muligt. Men de var heldigvis lavet af samba-træ, som er meget holdbart,« siger Ramon Llonch.

Han gør meget ud af at understrege, at selv om han godt nok fik ideen, så er det hele blevet til i samarbejde med dygtige senegalesiske håndværkere.

»Her er stadig en meget stærk håndværkstradition og en fantastisk kreativitet. Jeg betrager mig selv som lærlingen. Jeg havde aldrig klaret det uden deres hjælp,« siger han.

I dag har skabene, stolene og ikke mindst fodboldspillet, Babyfoot, gjort indtog i Spanien, Frankring, Belgien og USA. Fra det salte hav har pirogerne fået nyt liv og er endt på møbelmesser og fashionable butikker i Europa.

Vellykket eksperiment

Efter en taxitur gennem Dakar, møder vi endnu en designer, som laver ”upcycling”-produkter. Gaelle K. Ciss er hendes navn. Hun kalder sig selv kunstdesigner og arbejder egentligt mest med stofdesign. Men for kort tid siden begyndte hun også at interessere sig for at designe møbler af materialer, som har været brugt til noget andet.

»Jeg har altid været fascineret af det skinnende og formen på vaskemaskiner, og jeg tænkte, at det burde være muligt at lave møbler ud af dem,« siger hun.

Hun fik hjælp af tre knægte fra gaden til at gennemføre projektet.

»Det er drenge, som mange ser som ballademagere, der er uden for samfundet. Men det viste sig, at de er virkelig dygtige, når de skal løse en opgave,« siger Gaelle K. Ciss, der også er medlem af den senegalesiske kunstnergruppe, Tangalmenthe.

Hun har skabt stole, borde og avisholdere af kasserede vaskemaskiner, og senere gået videre til også at lave enkle stole af bagsiden fra køleskabe.

»Jeg har gjort det som et eksperiment, men det er ikke utænkeligt, at jeg fortsætter i en større skala. Nu ved jeg, at det er muligt, og at der er personer, som kan ordne det praktiske,« slutter hun.