Den eventyrlige pottemager

I et værksted fra århundredskiftet holder en usædvanlig pottemager til. Det gamle keramikværksted i Hedeboryde på Vestsjælland ligner et eventyrhus, og pottemager Mogens Kræmer, 46 år, laver skam også små tankevækkende eventyr. Som følger med, når man køber en af hans mærkevarer: keramiske årsdyr.

»Det begyndte for 10 år siden ved et tilfælde. Jeg havde en lerklat i overskud og lavede for sjov en fugl. Næste dag var der syv kunder, der kom forbi værkstedet og spurgte, hvad det dog var for en sød fisk, jeg havde lavet. Så fandt jeg ud af, at det måtte være en fuglefisk.«

»Pludselig fik jeg en idé til en lille historie om fuglefisken, som jeg skyndte mig at skrive ned. En historie, der handler om at være primitiv. For fuglefisken er nemlig så primitiv, at den ikke selv er klar over, hvad den egentlig er for en tingest ... Men det gør ikke så meget, for jo mere primitiv man er, desto bedre har man det med sig selv,« siger Mogens Kræmer.

Historien også vigtig

Fuglefisken blev sat i produktion, og pottemageren oplevede snart, at kunderne var mindst lige så interesserede i historien, som de var i selve fuglefisken. Snart begyndte historien at følge med i købet, og sådan har det været siden.

Et års tid senere sad pottemageren ved drejeskiven og hørte radio. Om salmonella-høns, der fik skåret halsen over. Snart havde han skabt det næste dyr: Den glade høne. En garanteret salmonellafri høne.

Senere fulgte pingvinen: »En statelig klædt fugl, som selv om den er fugl så mærkeligt nok ikke er i stand til at flyve. Hvem ville forresten også flyve i hvid skjorte og habit«.

Og Kaninen. »En sød lille skabning, som i lighed med rigtige kaniner er fuld af bevægelse, uden dog rigtig at røre på sig«.

Der er også små historier til uglen, skiltepadden, pensionsgrisen, den fortryllede frø og pottemagerens personlige favorit: racekatten.

Årets dyr ved juletid

Det er blevet en tradition, at der hvert år ved juletid kommer et nyt dyr og en ny lille historie. Den anden søndag i advent byder pottemageren på hjemmelavede klejner, gløgg og præsentation af årets dyr i den smukke historiske bygning, som i sig selv er et besøg værd. Indrettet med alverdens klenodier, som han ynder at hjembringe fra lossepladser, marskandisere eller alverdens markeder, han ikke kan holde fingrene fra. Her er sildetønder, gamle grammofoner, en åregaffel fra en gondol fra Venedig, gamle lysekroner, smukke antikke skabe og meget, meget mere.

Og så naturligvis keramik i lange baner.

»Efterhånden er julestuen blevet så stor, at min familie og venner hjælper mig med at lave klejner og gløgg i et par dage. I fjor kom der omkring 900 mennesker,« fortæller Mogens Kræmer.

Den åbne dør

Døren til keramikværkstedet, som ligger et par kilometer fra Dianalund, er altid åben.

»Det handler om tillid. Jeg synes, det er så vigtigt, at vi mennesker har tillid til hinanden. For mange år siden, blev jeg en dag nødt til at køre et smut på posthuset. Da jeg kom tilbage, lå der et brev fra et skuffet ægtepar, der var kørt fra Næstved for at handle hos mig. Derfor besluttede jeg mig for aldrig at låse mere. Nu er der et skilt i butikken om, at kunderne bare kan betjene sig selv, når jeg ikke er her. Der er aldrig nogen, der har snydt mig. Heller ikke når jeg for eksempel tager til Bornholm et par dage med en sending keramik,« siger pottemageren.

Skiltet har fået et "kræmersk" strejf af humor: »Klag i øvrigt ikke over servicen - der var jo ingen!« står der blandt andet.

Det unikke menneske

Han laver også mere traditionelle keramikting, som krus, tekander, tallerkener og lysestager. Men også en fin stentøjs-skulpturserie, der hedder: »Det første unikke menneske. Som opstod takket være en fejltagelse«.

»For ni år siden var der blevet drejet 100 suppeskåle i forkert størrelse. Dem klaskede vi sammen, mens de endnu var våde, så vi kunne genbruge leret. Jeg kom tilfældigvis til at kigge på to af skålene, der var blevet klasket sammen. De lignede et menneske. Det blev den første menneskeskulptur,« fortæller Mogens Kræmer.

Siden har han arbejdet meget med at udvikle menneskeserien. Den har også fået en historie med på vejen. Som blandt andet handler om, at Vorherre skabte de første to mennesker ud af ler, og at mennesket er som ler i pottemagerens hånd.

Det er nu ellers ikke pottemagerne, der styrer for tiden. Tværtimod er det et håndværk, som har det svært.

»Pottemagerfaget er lidt truet herhjemme. Der uddannes kun fem pottemagere om året i Danmark. Markedet oversvømmes af billige ting fra Østen, som det prismæssigt er svært at konkurrere med for danske keramikere. Men jeg har valgt at satse på det modsatte af masseproduktion. Der er historier og sjæl bag mine ting,« siger pottemageren.

Han er vokset op på en gård med 30 tønder land lige i nærheden af sit keramikværksted og var med i marken som barn. Sammen med fire søskende havde han faste opgaver på gården, der også havde grise og køer.

Mogens Kræmer er far til to piger på 10 og 15 år. Den yngste datter har inspireret ham til at producere hønselorte, som koster 15 kroner stykket. Hun lavede i sin tid den første og insisterer stadig på at kalde hønselortene for regnorme. Man er vel sin fars datter!

»Men bare fordi hun lavede den første, behøver hun jo ikke have ret,« mener pottemageren.

Engagement

Han blev i fjor år skilt fra børnenes mor. Måske havde det lidt at gøre med for mange jern i ilden - eller for meget ler på drejeskiven. For Mogens Kræmer er en mand, der elsker at engagere sig. Også i lokalpolitik og har desuden en stilfærdig plads i menighedsrådet. Ideerne står i kø, så en af hans største opgaver er at begrænse sig og ikke påtage sig for meget.

»Jeg synes, vi lever i et velfærdssamfund, hvor nogle bare regner med, at andre tager sig af problemerne. Men alle er så vidt muligt forpligtet til at tage et ansvar. Man skal være engageret og ikke bare regne med, at andre ordner tingene. Derfor stiller jeg op,« siger han.

Han har i øvrigt allerede besluttet, hvad årets dyr bliver. Valget er ment som en anerkendelse af eventyrdigteren H.C. Andersen ... og det er ikke en and!